Tale- og skriftsprog, kræver fingerfornemmelse
“Sproget binder os sammen og somme tider skiller det os ad,
det er både den enkeltes helt personlige redskab og samtidig hvermandseje.
Sproget kan bruges i alle livets situationer til at udtrykke stemninger, holdninger, tanker, viden, ønsker, følelser og ikke mindst humor - man bliver gladere for sit eget og mere tolerant over for andres sprog jo mere man ved om vores unikke evne for sprog - ”
(citat:Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør for Dansk Sprognævn )
Citatet lyder vist oprindeligt “Ei tal dansk din sorte hund!” Og det er (snart (Aarhus-)aktuelle) Jeppe (på bjerget) der siger det til en advokat – derfor det sorte (ind)slag. I forlængelse af ovennævnte vil jeg anbefale den skønne bog “Betydningen af Tingo og andre usædvanlige ord fra hele verden” af Adam Jacot de Boinod, der ser sprogets komplette kaos med mildere og venligt forundrede øjne. Højdepunkter kunne være det tyske ord for at være skuffet over at noget ikke gik så galt som forventet – eller det brasilianske ord for ’at komme en fårekylling ned i en kasse med nyforfalskede dokumenter, indtil insektets ekskrementer får papirerne til at se troværdigt gamle og ægte ud’ – eller mine favoritter: Talemåder med dyr; fx det japanske udtryk “En kats pande”.
#.klaûs – 05022012.2308
Kommentatoren har ret det var omskrevet eller med det moderne udtryk produktudviklet til lejligheden fra netop ‘Jeppe på Bjerget’…
Mange tak for hintet – “Betydningen af Tingo og andre usædvanlige ord fra hele verden” og Adam Jacot de Boinod er skrevet bag den ene af mine 2 flyveører – det dufter nemlig præcis af noget der lige vil falde i denne blogs ejers smag – så den er sat på den prioterede liste…
Indlæggets overskrift giver – i sammenkobling med teksten – rig anledning til refleksioner. Således (og eksempelvis) har kommentatoren kendt to estiske quinder. Af den ene (det kunne være blevet alvorligt…) blev kommentatoren belært om “Ma armastan sin(d)”. Sin= Synden og Sind=dig. – Det kan hurtigt skabe misforståelser – tro mig!
#.hulegaard – 06022012.1146
Nemlig sprog kan være så enkelt og let – også enkelt og let at ta’ fejl med…
Det behøver ikke en gang ar være sprog i mellem
- misforståelser internt i et sprog kan også volde problemer ind i mellem…
Men sprog og ikke mindst deres “lyde” kan gi’ sjove oplevelser – blogejeren husker som ganske ung mødet med en jævnaldrende nederlandsk brunette’s mor i Utrecht – når denne kvinde talte det “lokale” tungemål ja så troede den arme unge dansker at fanden var løs – indtil sidstnævnte fik dette sprog lidt tættere på hjernen og tungen – så øret fandt ud af at det der mindende om ris var ros… ‘hæhæ’