Med kærlig hilsen

 

Der var en mand med godt arbejde inden for det offentlige

 den del der har forsvarsministeren som politisk chef 

hans nærmeste samarbejdspartner havde kælenavnet “Rulle Marie”.

det har så ikke noget med dette at gøre

 en mand midt i 30’erne (der i midt 80eren), der efter en skilsmisse, havde fået sig en lejlighed at flytte i efter planen kun midlertidig og lige var løbet ind i en dejlig sød pige

Fritiden blev blandt andet brugt til at dømme fodboldkampe i serie 1 – denne dommer var meget meget seriøs med alt hvad han havde med at gøre både professionelt og privat.  

Så selvom han og hans nye kæreste havde besøg af kærestens bedste veninde denne lørdag aften, så insisterede han på at nu skulle han i seng fordi en fodboldkamp ventede i morgen søndag og disse spillere fortjente en frisk dommer – så han gik i seng mens tøserne sad og stak hovederne sammen over noget køligt hvidvin.

Kombinationen mellem hvidvin, 2 pjattede tøser i 30erne er farlig… 😉

så de lister ind i soveværelset for at kigge efter om han nu også sover

det gør dommeren tilmed godt og dynen er gledet til side, så det er med bar røv 

Dagen efter dømte den pligtopfyldende dommer til alle spillernes tilfredshed, som sædvanligt – da det på det plan ikke altid er muligt at dommeren får eget omklædningsrum, skulle han i bad sammen med spillerne fra det ene hold – da dommeren så har smidt tøjet og spankulerer ind i bruserummet – så bliver der helt stille

– han ser sig om og si’r ”Hvad glor I på, har I aldrig set en nøgen dommer før..?”

Hvor til der så i kor lyder ”Jo, men ikke én hvor der med læbestift på røven står”

*Tak for i nat, Skat*

så var der noget at snakke om når han kom hjem

– de har i øvrigt sølvbryllup her i det kommende TyveTolv

Odder og en rigtig brandstation

Mange synes, at Odder er et mærkeligt bynavn – men der er skam en meget enkel forklaring på navnet – nemlig at der i byen Odder løber flere åer sammen, og der hvor de mødes, dannes der odder – også i Odders byvåben mødes to åer og danner en odde

navnet har oprindelig ikke noget at gøre med dyret af samme navn,

men man har taget den vævre og dygtige svømmer til sig og bruger så odderen som blikfang i mange sammenhænge.

den rigtige udtale af Odder er som det engelske ord “other”

– og apropos engelsk: for på engelsk betyder “odd” mærkelig

så lidt mærkeligt er der alligevel over navnet…

 

Beregner man Danmarks geografiske tyngdepunkt, havner man i Odder…!

Ja Danmarks navle ligger nærmere bestemt ved Nølevvej, lige over for Parkvejens Skole, og den er markeret med et egetræ

når det er sagt, må det tilstås, at der er lidt snyd med i beregningen,

for Bornholm er ikke regnet med.

gør man det, rykker tyngdepunktet nemlig et stykke ud i Kattegat…

 

‘Oddergrisen’

Danmark har vist 13 private jernbaner, og en af dem er Odderbanen,

hvis blegrøde tog dagen lang tøffer frem og tilbage mellem Odder og Århus.

Sandt at sige går det ikke voldsomt stærkt – for der er ikke færre end 18 stoppesteder på den 26,5 km lange strækning, men nærbanen er populær – hvilket dens kælenavn også vidner om. Oddergrisen, hedder den. Forklaringen er, at nogle af de første motorvogne kunne minde lidt om grise – i hvert fald med lidt god vilje. Togene blev skiftet, men navnet blev hængende, selv om det er ret underligt. For det er nu engang lidt svært at forestille sig en krydsning mellem en gris og en odder.

De nuværende motorvogne har kørt siden 1968 

der satses på at de holder mindst 5 år endnu.

Hovedbygningen til godset Aakær

På Aakjær Gods ved Odder boede i 1700-tallet en meget fornem og forfængelig dame.

Fru Hedevig Margrethe Bornemann hed hun. – da hun døde, blev hun anbragt i et lille kapel ved Falling Kirke, og her lå hun, klædt i en kostbar silkekjole med fine kniplinger – men også iført silkestrømper – og netop silkestrømp-erne havde hun fremhævet i sit testamente, for dem ønskede hun skiftet hvert år til jul

 det siges, at testamentet blev efterlevet helt ind i 1900-tallet

 hver til jul mødtes degnene fra Gylling, Ørting og Falling og skiftede hendes strømper

til gengæld fik de hver udbetalt 10 rigs-daler, hvilket var en klækkelig sum på den tid.

Den næstsidste ejer af godset, hvis familie i flere generationer ejede Aakjær, hun var ud over at være hofdame hos dronnig Ingrid , datter af H N Andersen stifter af Østasiatisk Kompagni – som alle respektable godser er der knyttet historier til Aakjær.

Portalen ved Aakjær knytter sig til sagnfiguren Svend Felding – han var født på Aakjær og heraf kommer, at broen over åen ved Bilsbæk hedder “Svend Feldings Bro” og i nærheden af denne ses en portal af sten, som i folkemunde kaldes “Svend Feldings Stald”  – fra gamle kilder kan det ses, at disse bygningsrester blev kaldt “spegelhus”, og ud fra dette kan man måske udlede, at der er tale om et spedalskhedshospital.

så hospitalet kunne da være opført af bispen, der ejede Aakjær og være nedbrudt i 1543 efter kong Christian III`s befaling.

I Spåkærskoven mellem Hundslund og Ørting findes Svend Feldings grav

Svend Felding var ikke hr. hvemsomhelst – han var tilknyttet Aakjær Gods, og det sagdes om ham, at han havde 12 mands styrke – styrken havde en troldkvinde givet ham, og han havde lovet hende ikke at røbe hemmeligheden – men hårdt presset af godsejeren afslørede han den alligevel – hvorefter han resten af sine dage spiste og drak lige så meget som 12 mænd – at hans navn stadig er knyttet til området, vidner flere stednavne om,

fx som nævnt Svend Feldings Bro, men også flere lokale stednavne…

 

Odder er børnevenlig på flere måder, for i Odder har Danmarks eneste barnevognsfabrik nemlig produceret den kendte Oddervogn siden 1925 – den klassiske Oddervogn er kendt og siges at være elsket af både børn og voksne over hele landet

Den kongelige “far til fire”, den danske kronprins Frederik og Mary’s børn

hører til blandt de mange, der er blevet kørt rundt i barnevognen – 

Forældre kan i dag sætte deres helt personlige præg på barnevognen

så den findes i mange afskygninger med personlig look.

Odder har en relativ ny brandstation – det har sin helt naturlige forklaring

den gamle brændte nemlig helt og aldeles ned i 1965

det skete oven i købet mens byens brandinspektør fejrede sølvbryllup.

midt under festen kom der bud om, at brandstationen stod i flammer.

mange troede det var en spøg

 men nej – brandbiler, udstyr og bygninger, alt forsvandt i flammerne

men til gengæld så kom Odder på forsiden af New York Times

der den 15. december 1965

og det er vistnok aldrig sket siden

En jysk variant af “Da hønsehuset brændte ville hanen ikke ud”

(inspiration: Odder Turistforening)

Nyttig brug af elskerinde

Byen Colmar er kendt for meget andet end at være den populære administrative hovedby i det franske departementet Haut-Rhin der er den ene af 2 departementer i regionen Alsace den mindste af de franske regioner – Colmar blev i øvrigt fransk i 1657, i sin tyske periode hed byen Kolmar og området hed Elsaß.

eller som Tour de France målby en julidag 2009. 

Man kunne bruge oceaner af tid på at beskrive byen’s historie, kultur, mad, vin, smukke huse, skønne omgivelser ved den lille bjergkæde Vogeserne, slotte i oplandet osv osv…

Det vil ikke skotte på materiale til det, men la’ os “nøjes” med en af byens sønner

Frédéric Auguste Bartholdi  kunstner født i byen 1834 

 Han er også kendt som Amilcar Hasenfratz – et pseudonym han brugte udelukkende til sine mange egyptisk’inspirerede malerier, for at både ham selv og andre kunne skelne mellem denne del af hans produktion og hans hjertebørn skulpturerne.

– studerede såvel arkitektur som maleri på Kunstakademiet i Paris.

Frédéric Bartholdi deltog som fransk officer i den fransk-preussiske krig (1870-71)

Fødebyen Colmar har et stort antal skulpturer fra hans hånd rundt omkring i byen og i hans barndomshjem er der i dag Bartholdi-museum.

Frédéric Bartholdi døde af tuberkolose 1904 i Paris.

Men hans værker er placeret rundt i hele verden og nydes dagligt af masser af mennesker  hvor mange sikkert ikke kender kunstneren.

Belfort-løven, placeret i byen Belfort, der er hovedby ved forbindelsen mellem floderne Rhone og Rheinen – der er en kopi i metal (husker ikke hvilket) på et torv i Paris.

Motivet er en løve der ligger på lur på bjergsiden – inspireret af kunstnerens deltagelse i den fransk – preussiske krig. Netop i Belfort var der heftige kampe i en 103 dage lang kamp som i fransk historie anses som et af de mest heroiske franske indsatser.

Union Square er en vigtig og historisk knudepunkt i New York City, 

beliggende hvor gaderne Broadway og 4th. Avenue (tidligere Bowery Road) mødes.

Union Square: her

Både selve torvet plus skulpturer har Frederic Bartholdi oprindeligt ansvaret for.

Andre udvalgte kendte skulpturer af Bartholdi:

The four angelic trumpeters” i First Baptist Church Boston i Massachusetts, US.

Bartholdi Fountain” i Bartholdi Park “US Botanic Garden” Washington DC.  

Fontaine Bartholdi” på Place des Terreaux i franske Lyon.

Men hans ubetinget mest kendte værk eller projekt er “Frihedsgudinden” eller “Frihedstatuen” (alt efter temperament) ved indsejlingen til New York, som delvist var en gave fra det franske folk til det amerikanske folk. Bartholdi lavede en mindre model først der står i “Jardin de Luxembourg” i Paris.

Officiel titel: Liberty Enlightening the World (La liberté éclairant le monde)

Bartholdi’s inspiration er primært hentet fra et af verdens 7 vidundere…

Kolossen fra Rhodos: her

Men selve frihedsgudindens ansigt der er inspirationen hentet andet steds,  ansigtstrækket det tilhører nemlig Frederic Barthodi’s parisiske elskerinde som stod model – hun var så for øvrigt gift med en fransk forretningsmand der aldrig blev en del af historien.

Mange mænd har fotografier eller malerier hængende af deres store kærlighed.

men nok ikke hende stående i oversize størrelse

og slet ikke ved indsejlingen til “The big Apple

– ægtemandens holdning er aldrig blevet hørt…  

Andejagt gik i hundene

Der er mange mange historier om alt det hunde kan finde på at jagte

– lige fra deres egen hale til biler

ofte ved hunden nok slet ikke hvad den skal bruge det den jagter til

det gælder bestemt også dem der henter avisen

nogle hunde er “professionelle” jagthunde

i en kombination af gener og opdragelse

her er historien om en jagthund, der troede den var jægeren

Det var en solskinsdag hvor der alligevel blæste en frisk men mild vind – en gruppe på 5, inklusive ‘den sorte andrik’ var taget på en rask cykeltur på deres mountainbikes i det meget skønne område i og omkring den lille franske bjergkæde Vogeserne.

Det er en behagelig måde at dyrke lidt motion på, når ens gøremål for en periode ligger i den gamle hyggelige og meget historiske Alsace’by Colmar.

Den skønne natur gør at man slet ikke bemærker det svedspor man trækker efter sig.

Lokale havde talt om at der i den seneste tid havde været både geder, får og andre mindre dyr der var blevet skambidte af det man mente var en stor løsgående hund – også cyklister især børn var i enkelte tilfælde blevet forskrækket/forulempet af en herreløs hund – men det var ikke lykkes nogen at opklare noget, endsige fange nogen ‘gerningsmand’.

Den lille gruppe kom pustende på deres mountainbikes,

med ‘andrikken’ i front for en gangs skyld,

op af en af de bakker som området er så rigt leveringsdygtig i

– da der fra et krat i den ene side, kom en brun skygge farende ud

med kurs lige mod den cyklende flok.

– der bremse ned, kraftigt ned, for at undgå et sammenstød

men her gøres nok en alvorlig skæbnesvanger fejl,

nemlig med høj ‘gammel’ befalingsmandstemme at brøle

“Forsvind møgkøter”

 på dansk

til en gal fransk ruhåret hønsehund 

  “Set i bagklogskabens klare lys” – et Kurt Thorsen udtryk

– så ville det nok havde været mere virkningsfuldt og logisk 

med med ordet “bâtard” krydret med et par velvalgte tillægsord på samme sprog

så resultatet er at jagthunden baldrer ind i cyklens forhjul,

hvorved ‘andrikken’ letter og står hen over styret uden at bruge vingerne overhovedet

– for så at lande på ryggen oven på et nu lettere ekset forhjul

– et forhjul hvor der ligger en voldsom ophidset fransk ruhåret jagthund under

så voldsomt at den i ren raseri – prøver at æde cyklen.

Så det klogeste er lige kortvarigt at blive liggende for at konkretisere eventuelle skader – cyklen har et ekset forhjul og et lettere bøjet styr – ‘andrikken’ har ikke andet ubehag  end det som det giver at lande på ryggen på et cykelforhjul med en splittergal jagthund under efter at havde prøvet at bruge cykelstyret som stopklods

Den franske ruhårede hønsehund har tilsyneladende ikke opgivet andestegen og gnasker stadig efter de få sekunder tiden har stået nærmest stille

  livligt i mountainbiken.

måske lige så meget for at komme fri nu…

Det viste sig at jagthunden havde brækket et ben og efterfølgende fik den en skinne på og blev meget hjemmegående for en tid –  samtidig blev den genkendt af flere cyklister store som små, der havde haft oplevelse med hundens trang til at prøve på at fange cyklister

Flere af de lokale bønder havde også set hunden i nærheden af deres gårde uden selskab

selv om ejeren hårdnakket påstå at den altid var i snor

men ingen havde set ham med den i snor

Et par dage efter uheldet så ville ‘Andrikken’ besøge patienten

og spørge til dens helbred

man er vel dyreven

Men da den franske råhårede hønsehund hørte en stemme der på dansk sagde

“Hva’ så Ratatata (det hed den ikke) hvo’n har du det”

så krøb den lidt pivende sammen i kurven med skinneben og det hele

så lidt dansk kunne hunden måske… 😉

cyklen var heldigvis lejet, så det blev en sag mellem hundeejer og cykelejer

pudsigt nok så stoppede uordenen med cykeljagt og skambid også

så det har nok været ‘gerningsmanden’,

der havde ageret ‘kæp’ i hjulet…

 

 

 

 

 

Når kunst ingen kunst er

Marcel Duchamp  (1887-1968).

Marcel Duchamp har en fransk billedkunstner, der i 1910’erne introducerede det han kaldte sine “readymades’kunstværker” – altså værker der blev sammensat af dagligdags forhåndenværende brugsgenstande – hans fantasi var ikke belagt med ret mange begrænsninger og hans værker blev flere gange, faktisk en del gange, afvist af de etablerede steder – ikke så meget på grund af at de var obskønne eller grænseoverskridende på den frække måde

– men fordi de rokkede ved den gængse kunstforståelse.

Der er vist løbet for meget vand i åen

– til at nogen vil tage anstød af dem i dag 

Hans nok mest kendte værk i kunstkredse er Fountain fra 1917(!), som består af et urinal som er signeret R. MUTT – det vakte forargelse og blev blankt afvist i New York, da Marcel Duchamp forsøgte at udstille det i det pulserende og moderne ‘Big Apple’ (kælenavn for New York) – værket satte gang i diskussion om kunst skulle skabes fra bunden eller kunne sammensættes (udvælges) af bestående komponenter.

Marcel Duchamp gik i 1919 videre ved at lave et hurtigt kopimaleri eller billig reproduktion om man vil af berømte da Vinci’s Mona Lisa med moustache

– kun et lille nydeligt et, altså overskægget.- dette værk kaldte han for “L.H.O.O.Q

 – hvilket udtalt på fransk grangiveligt lyder som ”hun er varm i røven”

hvilket har inspireret mange “link

Marcel Duchamp første værk, ‘Cykelhjulet’ – som var lavet af en skammel, stang og et cykelhjul havde han stående i sit atelier, fordi det var så rart at se på noget der var i bevægelse mente han – det var ikke lavet med udstilling for øje.

Ingen var i tvivl om at Marcel Duchamp forholdt sig kritisk til kunstautoriteter.

– og mestrede kunsten i at sætte sig i scene…

Fotografi forestillende Marcel Duchamp og Eve Babitz poserende for den kendte kunstfotograf Julian Wasser ved åbningen af samme Marcel Duchamp’s udstilling på “The Pasadena Museum of Art” i 1963. (copyright: Marcel Duchamp)

(Wedge of Chastity – Marcel Duchamp, New Yorkudstilling 1954)

Man kan vist rolig sige at hvad der kan hidse folk op,

har flyttet sig de sidste 100 år, eller har det egentlig det

– er det mon ikke stadig uvæsentlige ting der opilner folk..?  

Kunst på hovedet

Henri Matisse født Henri-Émile-Benoît Matisse (1869 – 1954) var fransk maler og grafiker – han blev født i Le Cateau-Cambrésis (en lille by i det nordlige Frankrig) som søn af en kornhandler – han blev oprindeligt uddannet som jurist – efter jurastudiet arbejdede han et par år på et advokatkontor og som fritidsinteresse begyndte han at tegne – i 1890 blev han ramt af blindtarmsbetændelse, som den gang var væsentlig mere alvorlig end i vore dage og mens han kom sig efter sygdommen malede han sine første billeder – i oktober 1891 tog han tilbage til Paris for at studere kunst, men dumpede i 1892 ved optagelsesprøven til École des Beaux-Arts – han gik efterfølgende på flere malekurser og blev senere samme år elev hos kunstneren Gustave Moreau – årene gik bl.a. med at male kopier af værker på Louvre – det lykkes ham i marts 1895 at komme ind på École des Beaux-Arts (skolen for de skønne kunstarter)… 

“Le Bateau” er et papirklip fra 1953 af Henri Matisse

et værk mest kendt for at medarbejdere, på Museum of Modern Art i New York den 4. december 1961 opdager at værket har hængt omvendt i 47 dage uden at nogen har taget notits af det.

det var ikke så lidt af en kunst…

“Kunst, det er det man ikke kan – for kan man det er det ingen kunst” 

Matisse’s maleri “Magnolias”

har så vidt vides aldrig været vendt på hovedet…