Min korte karriere som københavner (3/7)

Min korte karriere som københavner og københavnerne (3/7)

Jeg var flyttet til København som ung mand der i start 1980erne og havde fået sommerferieafløserjob hos Irma som kølevlastvognschauffør for at havde råd til at gøre mine økonomistudier færdige om aftenen – det var noget lækkert mørkt, sødt og vanedannende af canadisk oprindelse der havde lokket den jyske bonderøv – der over til de “tossede” københavnere – det var så hverken ahornsirup eller vilde ris skal indskydes…

Mit kendskab til København på gadeplan var på daværende tidspunkt meget fokuseret på hvordan tingene lå i forhold til Roskildevej – og det er ingen joke – København kan være stor – selv for mundrappe jyder – derfor trak jeg meget på hjælp fra de nye meget velvillige kollegaer – hjælp der altid startede med et jysk spørgsmål som altid medførte at de begyndte “Se du har Roskildevej her ….” – (overdrivelse fremmer forståelsen)

De københavnske kollegaer elskede at gøre sig sjove på unge jydetamps bekostning, så det kom der mange mindeværdige jokes ud af i startfasen – inden jyden blev “huskendt” ud i de københavnske færdselsårer…

Da der var gået en 3 ugers tid, så stod vi nogle stykker og snakkede på terminalen – Een af de “gamle” chauffører – der sågar havde en fortid som taxachauffør i byen – siger så pludselig i gruppen – “Hvorfor er pillerne på Knippelsbro blanke på København siden, de skinner jo ligefrem ?” – de andre københavnere så spørgende på hinanden – ingen viste åbenbart hvorfor…

Som jyde er man opdraget til at hjælpe hvor man kan og det var tydeligr at de kære kollegaer var løbet ind i et problem i deres smalltalk – så hjælper man altså…

“Det er da fordi når man kommer ind fra DSB siden og advarsellamperne begynder at bl<x>inke så skal man bare vente, så hæver broen sig op så man kan køre ind under med lastbilen alligevel – de så undrende på mig, alle sammen – jeg kunne se de var overrasket over den nye jyske bondetamp og at de spekulerede som bare pokker over om han måske slet ikke var så jysk alligevel…

Nå men det var så ude af hovedet igen – indtil ugen efter hvor den tidligere taxachauffør og ærkekøbenhavner kommer hvidglødende af raseri hjem fra sin tur ind til de københavnske Irma’butikker – han havde viste det sig villet smutte genvej over til Amager med kølebilen – kører hen mod alarmblinkene – der blinker livligt, da den har “målt” højden på køretøjet – han holder stille og roligt og venter som nu en københavner kan vente stille og roligt – på at Knippelsbro skal løfte sig…

Da der er gået måske cirka 10 min holder der en patruljevogn et sted i køen bag ham – i raden af alle de andre københavnere i bil der ventede bag ham – betjentene kommer hen og spørger til årsagen til hans “parkering” – han forklarer dem hvad der er ved at ske med broen…

HELDIGVIS har det helt sikkert været jyske betjente for de nøjes med at skrige af grin og be’ ham om at flytte lastbilen hurtigst muligt baglæns – inden deres gode humør er væk…

Der gik lang tid inden jeg turde spørge ham om rutemuligheder i det københavnske igen…

Men han blev nu en rigtig god kollega, han var vel på alder med min egen far og kaldte sig også min københavske stedfar over for de andre – jeg blev sågar af og til inviteret hjem til aftensmad hos ham i en af de nordlige forstæder – hans norskfødte hustru var fantastisk til at lave mad – så det sagde man  ikke nej til…

Men helt glemt var det vist ikke det med Knippelsbro…

For første gang jeg ringede på og han lukkede mig ind – så var det med den besked: 

“Nu nøjes du med at spise. min datter på 19 holder nu nallerne fra, jeg skal kraftdeme ikke ha’ en jysk svigersøn”…

Sagt med et smørret grin og et blik der klart sagde “Tak for sidst”…

Så jeg blev aldrig den jyske svigersøn i en københavnerfamilie…

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7

15 tanker om “Min korte karriere som københavner (3/7)

  1. Haha..haha. – den gamle klapbro i Hovedstadens centrum åbner sjældent op nu om dage. En langt mindre morsom historie udspandt sig i starten af dette årtusinde (Wiki fortæller):

    “Broen blev på tragisk vis kendt, da chaufføren på en dobbeltdækkerbus 27. februar 2001 overvurderede frihøjden over Christians Brygge. Bussens tag blev revet af, og resten af bussen kilede sig fast. Ulykken kostede to personer livet og 52 andre blev kvæstet. Man har efterfølgende tydeliggjort skiltningen omkring broen.”

    PS. Irma-jobbet kan forklare, hvorfor blogejeren kendte butiksnummeret på den (daværende og meget besøgte) Irma-butik i Landemærket – ref. kap. 2. 😉

  2. #.EHU
    Ja byens berømte klap, der vist ikke altid faldt som klapper normalt har ry for
    – men det var måske mere en brugt undskyldning for at være sent på den, hvem ved…

    Ja en gang Irma, så altid Irma – eller i hvert fald et svagt punkt i hjertet for den (Irma)pige…

    Ulykken hin februar da, står klart i hovedet, thi passagererne var gæster hos blandt andet ‘mit firma’ på Fødevaremessen i Bellacentret – selskabet var svenske restauratører fra det sydlige Sverige og bussen sponsoret af blandt andet os – der gik et sug gennem BellaCentret da nyheden bredte sig – men omfanget stod jo først klart da vi senere på vej tilbage til hotel i midtbyen – så bussen og senere så nyhederne… ;-(
    ‘smiler’

  3. Goddag til alle.. 🙂

    Haha.. Du er sgu’ da en ond og meget morsom jyde.. 🙂
    Kan også godt huske busulykken.
    Knap så morsom begivenhed.

  4. #.arnold.o
    Næææh nej, jeg er ikke det mindste ond heller ikke i mine unge dage – jeg anede virkelig intet om den sk… bro – men måtte jo få dem videre og ta’ en beslutning for dem – ellers havde de garanteret stået der endnu og diskuteret Knippelsbro – og det er altså 30 år siden… 😉

    Ja den ulykke var forfærdelig, især når man havde fulgt dem til bussen ude ved BellaCentret… ;-(

  5. # NK
    Haha .. Okay, okay så er du ikke så ond – Kunne nu godt have dig lidt mistænkt for at drille dem med fuldt overlæg. Jeg erklærer dig så for morsom og uond!
    😉

  6. Jeg er jo helt ude fra Frederiksberg, men har i mange år haft København som min arbejdsplads. Den mest intensive del af mit Københavner arbejde var da jeg arbejdede 8 år på Boulevarden overfor Glyptoteket.
    Her var jeg lidt lidt af hver,fra blomsterdekoratør, feje gulvet,snitte blomster,chauffør. Men jeg lærte virkelig at finde rundt i den store by og alle smutveje på kryds og tværs af f.eks. Strøget, dog er der stadig en del hvor jeg er usikker og må have Kraks Roadshow op,det er området Søborg-Buddinge.

    Herligt du findes her.

    • #.Pia Charlotte
      Hej med dig… ‘smiler’

      Jeg overvejer også kraftigt at finde mig en dansk base på Frederiksberg primært ellers substiært i Valby – men det bli’r sikkert den første – der vinder ‘æren’… ‘hahaha’

      Efter at havde været helt væk i vel omkring 3 år fra KBH – så er det spændende for mig, hvor meget der er glemt ud i kunsten at finde rundt… 😉

      Det København som vi jyder ‘bare’ kalder for København er jo meget mere nuanceret end som så og har jo mange ‘byer i byen’ – kom en gang til at kalde en kollega fra Lyngby for københavner – så der lærte jeg lidt om geografi af ham… ‘hæhæhæ’

      Det er sikkert det sammen mht Frederiksberg vs København… ‘smiler’

  7. Pingback: Min korte karriere som københavner 6/7 | ledrakenoir

  8. Pingback: Min korte karriere som københavner (5/7) | ledrakenoir

  9. Pingback: Min korte karriere som københavner (4/7) | ledrakenoir

  10. Pingback: Min korte karriere som københavner (2/7) | ledrakenoir

  11. Pingback: Min korte karriere som københavner (1/7) | ledrakenoir

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.