Min korte karriere som københavner (5/7)

Min korte karriere som københavner og mødet med københavnsk humor (?)

Da jeg jo i sagens natur som jyde var en stille, genert fyr der ikke så let falder i snak med fremmede mennesker – så er det jo et stor voldsom sceneskift at komme til det som nogen tror (skal undlade at nævne hvem) er den hellige stad – derfor må der etableres et netværk – der er der ingen smalle steder på Bredgade hos de venlige københavnere – de tager mod jyder med åbne arme – bare man husker at rose dem lidt… ‘smiler uskyldigt’

Episode 1:

En del københavnere synes det er mægtigt sjovt når de klapper en nytilflyttet jyde på skulderen og så sige grinende “Ja i Danmark findes der 2 sprog” – det de så ikke synes der er så sjovt er hvis jyden er hurtigere med en forsættelse “Ja dansk og københavnsk” – for at nyde godt af den føromtalte gæstfrihed, så er det klogt at lægge ansigtet i de rigtige folder og vente på de forsætter “Nemlig dansk og jysk”… 😉

Episode 2:

På arbejdspladsen var 2 brødre – ærkekøbenhavnere begge 2 – det faktum at de begge var bosat i Hvidovre med deres respektive fruer og børn – det betegnede de som at de nærmest boede i provinsen og savnede stenbroen…

Selvom de var brødre, så skånede de langt fra hinanden – den yngste var et hoved højere end storebror og sorthåret, hvor den anden var leverpostejfarvet – ellers lignede de hinanden på en prik også med hensyn til frisure og temperament…

De var begge som sagt familiefædre – og begge for nærige til at spise den meget billige kantinemad, så de havde begge madkasser med hver dag – storebror puttede i et ubevogtet øjeblik, uden nogen så det, en seddel i lillebrors nu tomme madkasse – en seddel han havde skrevet en kærlig hilsen, et kvindenavn og et telefonnummer.

Hjemme hos lillebror var det husets frue der vaskede op, hun fandt sedlen og der blev stor ballade pga den – lillebror nægtede kendskab til sedlen hvilket ikke gjorde fruens vrede mindre – han røg ind i et af børneværelserne som soveplads…

Der fik han lov til at sove i 6 nætter inden storebror erkendte over for svigerinden at det var ham der havde fabrikeret sedlen og lagt den i lillebrors madkasse – han kunne så slet ikke forstå at hun ikke syntes at det var sjovt…

Hvad skal man så med fjender, med sådan familie og venner ?

Episode 3:

En kollega skulle giftes, hans far var også kollega, forloveren var skam også kollega – de dejlige mennesker forbarmer sig over den nys ankomne jydetamp, der kun har haft sin gang i byen kort tid og inviterer ham med til bryllupsfesten -.festen bliver holdt i deres store lejlighed, der langt ude i Kastrup – men når man har fået at vide – hvordan det så ligger i forhold til Roskildevej – ja så kan selv en jyde finde vej fra Tåstrup til Kastrup…

Første del af middagen går kanont, dem der har bestemt sig for bordplanen har været så venlige at placere jyden ved siden af en sød veninde af bruden – hun er plejehjemsassistent – ja nu om dage er det vel sosu’medhjælper – se det er jo noget som ikke er ukendt for os jyder, så snakken falder straks naturlig og utvungent – maden er simpelhen også  superb – det er et dinertranspotable der har leveret den lige til døren og en skrap ældre kone anretter det så i køkkenet – nøjagtig lige som at være hjemme i det mørke Jylland – så’n gør vi også derovre….

Alle morer sig tilsyneladende herligt – “støjniveauet indikerer det – der mangler heller ikke noget til glassene – alt i alt lige som hjemme i Jyll…. – nåh det har jeg vist sagt… 😉

På et tidspunkt så går det op for selskabet at bruden og forloveren mangler – og de vist har gjort det et stykke tid – men i et godt selskab da bemærker man jo ikke altid mindre petitesser – ahhhh – en mindre eftersøgning hvor alle vimser rundt – der var vist 12-15 i selskabet, inklusiv dem der mangler –  viser at de ikke er blevet væk, men blot står på bagtrappen en sal længere nede og laver det der hører en romantisk bryllupsnat til mere end til forlover’funktionen – selv i København… 😉

Stor opstandelse og masser af ord gennem luften – da jeg jo stort set ikke kender nogen i selskabet nærmere – ja så siger jeg til gommens far, som jo også er min kollega – at jeg tror jeg tager ind i byen for at more mig – hvor til han svarer “Det forstår jeg godt, bare jeg kunne tage med”…

Mødte faktisk “forloveren” mange år senere på kundebesøg hos køkkenchefen i Horsens Statsfængsel – hvor forloveren skam havde køkkentjeneste – nøjes med at sige “Hej” og undlod at spørge om hvad han så lavede nu – men det havde så ikke relation til brylluppet…

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7

12 tanker om “Min korte karriere som københavner (5/7)

  1. Der er vist ikke den “store forskel på forskellen” mellem København og provinsbyer smlg. med f.eks. Stockholm og større svenske byer, Berlin og større tyske byer, London og større engelske byer. Disse nævnt, fordi de ligger i omkredsen af DK, men mere fordi, især London, Stockholm og København er langt større end nr. 2 på indbyggerlisten.

    Dette forhold (tror kommentatoren) er meget medvirkende til store forskelligheder i indbyggernes reaktionsmønstre. London, Berlin (ja…også Paris i sandhed) samt (mindre Stockholm, men langt mere) København har en anderledes fri og rå tone, hurtige replikskifter og en diabolsk sans for at udfordre hverdagen i de mangesidige miljøer på både en aktiv og – lejlighedsvis – brutal måde.

    Københavner-bydelen Kastrup udmærker sig ikke just ved sin skønhed, men dens lidt ældre sammensatte boligmasse genererer således forholdsvis meget få større lejligheder. I een af disse udspandt der således en dag i 1980erne en fysisk bekræftelse for brudeparret på bagtrappen. Ak ja…de unge mennesker :-)))))

    Senere i livet udviklede bryllupsparret og gæsterne sig forskelligt;nogle tilsyneladene på en yderst fængslende måde i provinsens vel hårdeste anstalt. 😉

    • #.ehu
      Det er heller ikke undertegnedes opfattelse at der er så forfærdelig stor forskel på at være københavner, jyde eller fynbo for den sags skyld – men der er nuancer og heldigvis for det – problematikken opstår, når den opstår, vist mest fordi nogle vælger at kigge nedad med den såkaldte danskhed som filter – eller den valgte danskhedsversion – i stedet for at kigge opad og ende ud i danskheden – ved at bruge den første vinkel, så ender man meget nemt ud i den så berømte kolonihave’model – mens man med den sidste mere fremstår som en enhed med mange flre strenge at spille på…

      Vi har fra landsdel til landsdel mange ting til fælles og heldigvis også mange “særheder” – som de andre landsdele så meget hensigtsmæssigt, kunne lære af… ‘smiler’

      Mange års ‘rejser’ rundt inden for “bommene” i det danske, hvor alle landsdele er besøgt mindst een gang inden for hver 2 ugers interval og hovedstandsområdet 1 gang ugentlig – har givet fornemmelsen af at på trods af Danmarks lidenhed i det store worldwide sammenhænge – så er Danmark dejligt stort “inden for murerne” – større end man aner, hvis man blot vil kolonihavemodellen…

      Min fars sidste råd, da jeg som 16 årig flyttede hjemmefra for (forhåbentlig) at blive klogere – var en god ballast – “Husk du kan lære noget alle steder, om ikke andet så hvordan det ikke skal være” – og skulle hilse og sige at man kan lære meget selv i Danmark og alle guldkornene ligger ikke begravet i en landsdel – men samlet gør alle “originaliteterne” en danskhed – det er selvfølgelig nemt at ‘overse’ denne forskellighed – især hvis man ikke vil se den og betragter Danmark som værende så lille så “det har man sørme ikke plads til” – så ta’r man i mine øjne fejl og går glip af meget…

      Europæiske ”metro’reservater” som London, Paris, Hamburg, Torino, Amsterdam med flere – har jo også mange nuancer ved nærmere eftersyn, og masser af originaler…

      Størrelsen af vores dejlige land gør nok at vi skal sammenligne os med disse ”metro’reservater” fremfor at sammenligne os med et land med 50-80.000.000 indbyggere…

      Så længe leve dansk lokal’originalitet… ’storsmiler’

  2. @ LDN

    Min forståelse er stor!

    Historier er godt! – Både fiktive og faktuelle.
    Og allerbedst, når de er fortalt ‘underdrevet’ med et glimt i øjet, overladende til læseren at forestille sig det fulde scenarie. 😀

    • #.erasmine
      Der er ikke noget som forstående kvinder… ‘smågriner’

      Jeg er helt enig i at historier er godt – og disse her er meget fakturelle – og i respekt for dem der også er med – ville aldrig skrive om folk jeg ikke brød mig om… 😉

  3. @ LDN

    Du skriver:
    “ville aldrig skrive om folk jeg ikke brød mig om…”

    Må brødebetynget erkende, at det samme kan jeg ikke ‘prale’ af! FASAG

    • #.erasmine
      Jeg ville ikke skrive på denne facon, det er jeg sikker på
      – uden at lyde hellig… ‘hahaha’

      Folk jeg ikke bryder mig om ignorerer jeg koldt og roligt – det er så også yderst yderst sjældent at det er nødvendigt – så det er ikke det store problem selv om det er ret konsekvent når det så endeligt sker – en enkelt gang hvor det var min chefs chef, da trak det et par tænder ud men selvfølgelig gik det – det var da ham der trak det korteste strå… ‘hahaha’

      Men er der nogen der insisterer på at ville være fjende, så har jeg lært tilstrækkeligt af min farfar og min gudfar til at jeg sover roligt… ‘smiler smørret’

  4. Pingback: Min korte karriere som københavner 6/7 | ledrakenoir

  5. Pingback: Min korte karriere som københavner (4/7) | ledrakenoir

  6. Pingback: Min korte karriere som københavner (3/7) | ledrakenoir

  7. Pingback: Min korte karriere som københavner (1/7) | ledrakenoir

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.