Hvem skal styre sit handikap

Tabu er – populært sagt “den” eller “det” vi ikke taler om,

måske har “den” (eller “det”) nogen gange den største hang til at ‘skjule sit handikap’…?

Det er heldigvis blevet sådan at handikappede, uanset om det er et handicap der fylder meget eller lidt, er blevet mere åben omkring det – så mystikken om deres handikap lidt har fortaget sig i omgivelserne – men er det en envejs åbenhed..? 

Måske er åbenheden mest rettet mod at man er åben over for at folk lytter end at omgivelserne snakker om det – altså en kontrolleret dialog…?

Tolerance er mange ting, een måde at vise tolerence er måske lige så meget at turde snakke om det og at også lave sjov med eventuelle handikaps 

men det sjove skal så selvfølgelig ikke stå alene..

“Det er grin at være til sjov, men ikke sjovt være til grin”.

Men kan man ikke selv være medvirkende…

– til at fastholde tabuerne…? 

Ibi Støving bragte sindene i kog hos mange Facebook-brugere og verden uden for, da hun med sin velkendte speciele humoristiske sans kommenterede en hændelse fra en indkøbstur hvor en handikappet kørte over hendes fod.

“Fik foden kørt over af en handicap-vogn – så kan man da bare stå dér og se dum ud med indebrændt vrede – hvorfor skal de i øvrigt have parkeringspladser så tæt på ind- og udgange – de er da kørende – de kan trille derhen – vi andre skal jo gå – er det ikke mere fair, at os gående holder tætteste på Super Brugsen”

Det der var i en god humoristisk mening fik en del mindre rare kommentarer tilbage, flere injuriende og truende endda – måske er hendes største handikap hendes udseende..?

Underforstået især da hun ser godt ud så…

– burde hun holde lav profil..?

Hun har da ellers vist at hun besidder en stor portion sort humor 

når hun har været kæreste med både Tobias Grahn og Rene Dif…!!!

 

Husker fra kollegietiden da en blind flyttede ind, han fik opholdsstuen der var nøjagtig dobbelt så stort som det almindelige kollegieværelse – for som vi spøgte med med *det var nødvendigt da hans bøger var dobbelt så tykke som vores’.

Inden indflytningen var der besøg fra Blindeinstituttet, hvor konsulenten lagde vægt på at det allerbedste var om vi inddrog den nye kollegianer uden hensyntagen til hans manglende færdigheder på et specielt område i alle vores sædvanelige ‘drillerier’ – det blev en stor succes – med mange sjove episoder til følge.

“Som da han ‘væltede ind på et værelse (som sædvanlig uden at banke på) en varm forårsdag i læseferien med sin vanlige hilsen “Hej, jeg kan se at I morer jer”  

Vi sad 6-8 unge i rummet han fik sig placeret på sofaen mellem 2 tøser der pga af varmen blot havde shorts og bh på. – den blinde gut havde den gode vane at når han hilste på folk så skulle han lige røre den pågældende, selvfølgelig var der lidt forskel på om det var folk han kendte eller ej – han hilste også på tøserne,

den ene besvarede hilsen med et “Hov hov, nok se men ikke røre” 

da hans hånd af vanvære kom lidt på afveje.

Det var kendetegnende for ånden – i en dobbeltsidet accept.    

 

Har selv en ven der tidligere var en driftig forretningsmand med fuld fart på – han blev ramt af en hjerneblødning og fik, blandt andet pga en halvvissen arm, så en hel del sværere ved en hulens masse almindelige ting.

Han har det med altid at undskylde over for ting han ikke magter

– ofte med “Undskyld jeg er hjerneskadet”  

eksempelvis hvis der står en tallerken foran ham med et stykke lækker steg på 

så skal der lige hjælpes med at skære det i passende stykker.

Så lyder det altid til de andre ved bordet – “Ja, I må undskylde, men jeg…..”.

Jeg må indrømme at det irritererer mig grænseløst at han bagateliserer sig selv,

så hvis jeg er med så afbryder jeg ham altid og siger “Du er sgu da så heldig at være den eneste her i selskabet der ikke behøver at undskylde

– vi andre har ingen undskyldning for vores handikap”…

Han må give mig mig ret og det gør de andre ved bordet også altid…

 

Evald Krog, fra ‘Muskelsvindlerne’, hans eget øgenavn til den forening han selv var idemanden til stiftelse af – han er måske et godt forbillede – nemlig dybt seriøs, sk*de ironisk og pi**eligeglad i en herlig superskøn blanding med en god distance

både til sig selv og sine omgivelsers reaktioner.

link til “Alting kan lade sig gøre