Young romance and dating

My first date, a dark’haired babe named Marianne

all the girls were crazy at me, at that time

a lot of sweet girls were knocking at the door

asking me for dating them

but dad and specially mum

mostly said no

this one was allowed by mum

because it was her best friend

she was from Aalborg

she was only 18, but sweet

I was almost a quarter-year old

and I was crazy about her

she made me smile and laugh

both her mother and father were dentists

but it didn’t scare me

I hadn’t any teeth yet

it ain’t easy to date a girl nearly 18

it isn’t allowed to go dancing in the night

they were talking about ‘not old enough’

but she was nearly 18

so what’s the problem

so mostly we visit the baker Poulsen’s shop

but the age between us did grow above our heads

and she found a man on her own age

Le Drake Noir on tour

Le Drake Noir som den grimme lille ælling

“At rejse er at leve” sagde den rigtige grimme ælling

nemlig den danske forfatter HC Andersen.

rygtet var løbet i forvejen om den berømte Bedstemor’s sandkage

så nu var tiden kommet til at teste påstanden

og kvitte den elendige grønsagsmos

der i 1960.

Hvad nyder man til den..?

svaret er modermælk, frisktappet direkte fra ‘hanen’

kaffen kom først på menukortet 3 år senere

‘ællingen’ gik direkte fra patten til kaffen.

…..

Bedstemoderen var den glade fotograf

og nej, der var ikke gylpet i bedstefaderens bil

han er bare ved at tage sønnesønnens rejsebagage ud

…..

Ællinger har, som det ses, den vane at vinke til fotografer

det vokser man fra igen

det er kun især kongelige men også filmstjerner

der bibeholder den uvane som voksen. 

 

 

Stokke’metoden – dansk sjæl (X)

Simon Spies (1921-84) – billede: business.dk

Simon Spies blev født i Helsingør, hans far var psykisk ustabil, derfor blev forældrene skilt i Simon’s tidlige barndom – der sad et ualmindeligt lyst hoved på drengen som fra Københavns Universitet opnåede at blive både cand. psych. og cand. .polit.

Han var en dansk selfmade mand, der som bekendt sammen med Tjæreborgpræsten lærte danskerne at tage på charterferie sydpå – men det er en helt anden historie.

Startede for øvrigt med et lille firma i studietiden men da han turede for meget rundt sammen med de ansatte (ifølge eget udsagn) så gik det ikke.

Men det lærte ham, sagde han selv, kun at bruge halvdelen af det han tjente.

Simon Spies var meget excentrisk og brugte reklameværdien fuldt ud., eksempelvis købte han for det meste også billet til sin stok ved teaterbesøg – da han forgæves forsøgte at købe en avisforside smed han pengene i kloakken og fik hermed forsiden.

Hans morgenbolledamer er en historie for sig selv.

Motto
“I fødselsdags gave, ønsker jeg mig en globus, i naturlig størrelse”

 “Hellere dårlig omtale end ingen omtale”

Som 21 årig løb jeg engang ind i Simon Spies som var taget på ferie i Danmark med alle sine morgenbolledamer, hund, stok osv, og var kommet til den kant hvor jeg boede – man mærkede ikke noget til ham udover at han havde lejet hele hotellet i øens ”hovedstad”, han brugte bare ikke værelserne alligevel – fordi han havde sin store flotte bus med, og der holdt han til – den havde også den fordel

at han ikke behøvede at stå op for at tage på sightseeing på øen.

Det eneste på hotellet han ikke havde lejet var slyngelstuen, her sad jeg sammen 3 andre en sen aften og spillede kort, da Simon stikker hovedet ind for se hvad vi lavede – hurtig derefter overtager han pladsen fra en af de andre der skal hjem – så spiller vi kort resten af aften og det meste af natten med.

Hen på morgenstunden har han faktisk plukket os alle 3 for en vel 3-400 kr hver.

Han skraber pengene sammen og putter dem i jakkelommen og sidder lige kort og kigger på os siger så med sin karaktistiske gnækkende stemme ”Ved I hvad drenge det er længe siden jeg har moret så godt og haft det så sjovt” – hvorefter han tager sit checkhæfte frem og skriver 3 checks på 5.000 hver og giver til os – derpå siger han tak for i aften og går.

I dag kan jeg godt ærgre mig over at jeg hævede min check

…..

Simon Spies havde som alle andre mennesker gode og dårlige sider

markedsføringsmæssig i forreste linie.

Måske reality tv fra før reality tv blev opfundet..?

 

Besøg på ‘etnisk’ jysk politistation

Mange gange kan det være en fordel at være meget hurtig på aftrækkeren end forventeligt, det vil sige returnere replikker i samme bevægelse de bli’r modtaget hvor de bare vendes og returneres – der opstår så episoder hvor det kunne havde gået frygteligt galt – typisk så går det jo altid godt og de bli’r fanget i den ånd de er returneret i – det er nu aldrig gået galt, det er altid blevet taget i den ånd det er sendt af sted med – det være uanset om det har været ung / gammel rig / fattig, høj status / lav status etniske eller religiøse tilhørsforhold aldrig har det givet problemer 

bortset for een gang da var det tæt meget tæt på

Blandt mange andre så var stort set alle politistationerne i kundekartoteket og havde en kontaktperson blandt typisk betjentene på de enkelte stationer  

når der blev gjort aftaler så var det oftest over telefonen at de der betjente jo godt kan være udfarende til tider plus at de har skiftende vagter 

så de er svære at træffe på stationen, ud over når de sidder ved “hakkebrætterne” og taster dagens oplevelser ind i deres ‘historiebøger’.

Det kørte også meget fint alle steder, der var så en stående aftale med kontaktpersonerne at når vejen gik via de  kanter og der var hul i kalenderen så blev der slået på tråden eller kikkede ind på stationen for at se om heldet var med os, så der lige kunne nydes en kop kaffe og lige drøfte om alt det var som det skulle være.i de relationer vi nu havde.

Så var der en station der blev udvidet faktisk blev der bygget til så den blev dobbelt så stor, jeg vejen gik forbi de kanter så det besluttes at tjekke om ‘kontakten’ er på vagt og om han er på stationen – parkerer uden for og går ind i ekspeditionen.- den plejer at ligge i den ene ende af bygningen, men nu ligger den jo p¨grund af tilbygningen i midten.

Det er et sted der normal emmer af masser af liv – masser af computere, telefoner, uniformerede mennesker hvoraf mange sidder og snakker i telefon på den ene side af skanken med højtrøstede kvindemennesker, mænd der ligner nogen der hellere vil være et andet sted på den anden side af skranken – kort sagt et “gedemarked”..

 Da der trædes ind ad døren så råber stilheden nærmest en i hovedet – ikke nok med der ikke er et øje, rummet er helt tomt, fuldstændig tomt – selv malingen på væggen er væk.

naturligt stoppes der op, står lidt mens blikket fejer lidt befippet omkring

så kommer en herre i uniform ud fra en åben dør hvor der inde bagved kan ses vagtfolk siddende ved telefonbordene på rad og række.

Hmmmm jaah”  lyder det spørgende fra den uniformerede person 

 kigger rundt igen og ser på ham spørger så “Hvad er der sket har I haft indbrud

Der bliver stille, meget stille – sekunderne virker som timer.

Nej

Mere stilhed – larmende stilhed.

Er ‘XX’ på vagt, jeg kommer nemlig fra ….. og vi har den aftale at …… !

Nej, han møder ind 14 i dag

Mere stilhed, ikke mindre larmende.

Skyndsomt afleveres der et visitkort efterfulgt af det høflige spørgsmål

om han vil fortælle ‘XX’ hvem der har været der.

Ja

Klokken 14.05 ringer mobil, det er ‘kontaktpersonen’ – han er flad af grin

som han siger det er også uheldigt at lige netop dig skulle løbe ind i ikke bare den vagtchef men den ansatte på kele ‘gården’ med absolut mindst humor.

Men du skylder 6 nye skrivebordsplader. for kollegaerne i vagtstuen var nødt til at bide i bordpladen for ikke at skrige af grin

Dollerup Bakker, for drengerøve

 

Mange byer har sat bænke op som benævnes “kyssebænke” en glimrende ide,

men som så ofte før så overgår naturen menneskets handling og fantasi.

Danmarks måske bedste kyssebænk har naturen lavet på egen hånd 

nemlig lige neden for Dollerup Bakker syd for Viborg hvor et væltet træ rager ud i Hald Sø.

Søen skulle være ekstrem dybt visse steder – et område hvor naturen rasede under den sidste istid og dannede de smukke og markante slugter hvor bevoksningen har lagt sig som et tæppe over, et tæppe der variere i farver, dybde og højde, hvis man begiver sig ud på de mange stier i området finder man ud af hvor meget isen har kælet for dette mesterværks endeløse små finesser.

Hvis man tager kæresten eller en ‘wanted to be’ i hånden og allerbedst også pakker en lille rygsæk med en flaske hvidvin samt noget frisk frugt måske også et par sandwich, sammen med et lille tæppe – så er der uanet mulighed for at ”forsvinde” i området i lige så lang tid som man har lyst.

 Direkte neden for bakken med den berømte iskiosk, der har naturen væltet et træ så det næsten ligger ud over vandet – et formidabelt sted at sidde i tosomhed, tænke store tanker eller tale fortroligt snak, med benene hængende i vandkanten  

samtidig med at man nyder omgivelsernes smukke billede 360 grader rundt.

*****

Ved iskiosken var der en stor parkeringsplads på begge sider af vejen, på den lille side altså samme side som ishuset var der panorama’agtig udsigt over Hald Sø på grund af den relative stejle skråning – de første mange meter ned var græs med et par enkle buske og eet lille bitte ‘buttet’ træ vel 2 meter høj med en stammediameter på måske 8-10 cm.

Det var et yndet mål for en os “fattigrøvs” 1g’ere (i den gamle betydning) at cykle der ud for at nyde nogle timer iblandt venner på den dejlige solbeskinnede skråning i hygsom sfære det kaldes vist for et åndehul med et senere populært udtryk.

Da vi lå der i græsset og nød livet, en flok 1’gere og selvfølgelig med min nordjyske kammerat “KB” i flokken, i fred og ro, så kom skolens storchamør fra 3g,”LL”, trillende op på parkeringspladsen i sin fars mega store dyre vogn

med sin seneste erobring iblandt 1’gernes piger

Meget nonchalant, så det var sikkert at vi i gruppen ville opdage det – blev der parkeret, hjulpet dame ud af bilen og langsomt (så vi ikke skulle overse det) taget et lille tæppe op af bagagerummet – så styrede de hen mod skoven og dens store stisystem – hvor man virkelig kunne være helt helt alene også hvis man skulle være 2 – da gruppen passeres så svinges der elegant med bilnøglerne i den ene hånd og med den anden om en meget sød blondine – da de forsvinder ind i skoven, så vender vi blikket må parkeringspladsen der 5-6 meter væk og ser at den store “far’s dyt” ikke står helt stille den bevæger sig ganske ganske stille den halve meter hen til hvor det begynder at gå rigtigt ned ad.

Så ta’r pokker ved køretøjet indtil det cirka 3 meter nede stopper med fronten mod det lille ‘buttede’ træ der svajer lidt men tager det i stiv arm – så står de der træet og bilen.

Vi sidder alle målløse der 5-6 meter derfra tavse og kigger på hinanden

ind til det med letgenkendelig nordjysk dialekt lyder:

“Husk mig på at jeg skal ha’ en sav med næste gang”

Fra skoven kommer “LL” susende med ild i røven, han havde set det fra skoven af og vidste så også at der overhovdet ikke var tale om 1g’ernes hjælp

Men den fik “LL” brug for til at få bilen den anden vej… 😉    

 

*****

Da ‘Andrikken’ for mange år siden havde just i ungdommens vovemod, som 18 årig,  erhvervet sin allerførste bil – en orange Volvo 144, var vi 3 fyre og 3 skønmøer hoppet i vognen og kørt fra domkirkebyen ud til Dollerup Bakker med madkurv og sodavand.

Vel ankommet ved den store parkeringsplads ved det før omtalte iskiosk, springer vi 3 fyre ud af bilen og drøner ned ad den stejle skåning, der er ingen direkte sti, mod ”bænken” for at skaffe sig den bedste plads til sig og den udvalgte skønne mø – det går i fuld firspring som de konkurrencemennesker vi alle 3 er, da vi lige mangler de sidste par meter

så får 2’eren overbalance, snubler og river førermanden med i faldet.

Begge står på hovedet ud i søen – hvorved at ‘andrikken’ som 3’er får frit valg på ”bænken” og sidder tørt højt på en gren da pigerne kommer med madkurven

Hvem si’r at den der kommer først til mølle…?

Krøllen på historien var så at da turen skulle gå hjemad, 

da ville den hurtigste men stadig noget våde i gruppen kravle ind i Volvo’en

men som straf for under opholdet ved søen ikke at havde lavet andet end at beklage sig over at hvis han ikke var faldet så havde han vundet så mente ‘andrikken’ at han var for våd at få ind i bilen – så hvis han ville køre med så måtte han sidde i bagagerummet – eller rettere næmest ligge, med bagklappen på klem – så gik turen hjem mod domkirkebyen 

i meget lidt højt tempo thi vi havde slet slet ikke travlt

Ude på Herning’vejen – stadig i et adstadigt tempo – bemærkede ‘andrikken’ som selvfølgelig var chauffør godt at bagklappen blev åbnet en anelse i forhold til før

pludselig kørte der en af politiets patrujlebiler bagved og så sidder der en “dum” nordjyde” i bagagerummet, som oven i købet hilser pænt på dem.

soleklart så bli’r vi stoppet og politibetjentene er selvfølgelig sure på ‘andrikken’, ret så sure – så der er lagt i kakkelovnen og halefjerene er på vej til at falde af pga varmen

Pludselig falder de 2 betjente og min bedste ven, som var henvist til bagagerummet. i snak og selvfølgelig viser det sig at de er nordjyder som passagereren i bagagerummet

– og selvfølgelig kom de 2 også fra Han Herred

hvor store er chancerne lige for at løbe ind i 2 nordjyske politibetjente i samme politibil – 5 km syd for Viborg – når man har en nordjyde i bagagerummet

Det eneste gode ved det er at man slipper for videre tiltale

men til gengæld, så var de 3 nordjyder ikke til at stoppe munden på.

   så fik man rigtig lov at høre for at man var en ‘sønderjysk østjyde’.

 

 

 

Med kærlig hilsen

 

Der var en mand med godt arbejde inden for det offentlige

 den del der har forsvarsministeren som politisk chef 

hans nærmeste samarbejdspartner havde kælenavnet “Rulle Marie”.

det har så ikke noget med dette at gøre

 en mand midt i 30’erne (der i midt 80eren), der efter en skilsmisse, havde fået sig en lejlighed at flytte i efter planen kun midlertidig og lige var løbet ind i en dejlig sød pige

Fritiden blev blandt andet brugt til at dømme fodboldkampe i serie 1 – denne dommer var meget meget seriøs med alt hvad han havde med at gøre både professionelt og privat.  

Så selvom han og hans nye kæreste havde besøg af kærestens bedste veninde denne lørdag aften, så insisterede han på at nu skulle han i seng fordi en fodboldkamp ventede i morgen søndag og disse spillere fortjente en frisk dommer – så han gik i seng mens tøserne sad og stak hovederne sammen over noget køligt hvidvin.

Kombinationen mellem hvidvin, 2 pjattede tøser i 30erne er farlig… 😉

så de lister ind i soveværelset for at kigge efter om han nu også sover

det gør dommeren tilmed godt og dynen er gledet til side, så det er med bar røv 

Dagen efter dømte den pligtopfyldende dommer til alle spillernes tilfredshed, som sædvanligt – da det på det plan ikke altid er muligt at dommeren får eget omklædningsrum, skulle han i bad sammen med spillerne fra det ene hold – da dommeren så har smidt tøjet og spankulerer ind i bruserummet – så bliver der helt stille

– han ser sig om og si’r ”Hvad glor I på, har I aldrig set en nøgen dommer før..?”

Hvor til der så i kor lyder ”Jo, men ikke én hvor der med læbestift på røven står”

*Tak for i nat, Skat*

så var der noget at snakke om når han kom hjem

– de har i øvrigt sølvbryllup her i det kommende TyveTolv