Op ad “Bakken”

Nu er foråret snublende nær

det “truer” lige om hjørnet

Hvilket betyder at Dyrehavsbakken åbner efter vinteren, nemlig den 29. marts 2012

 stedet hvor københavnerne kan udleve deres “indre jyde” helt legitimt

sammen med alle jyderne og de andre turister

stedet hvor “letlevende damer” kan være i fred for emsige politikere og græsrødder

begge grupper er sikkert typer der lister pengesedler bag pigernes strømpebånd

 

Det var i de gode gamle dage altså +30 år siden – under et besøg der på Dyrehavsbakken nord for København skulle ‘andrikken’ selvfølgelig imponere sin daværende kæreste på trods af den’s ene ‘vinge’ var i gips på grund af en håndboldskade.

 En klovn sidder på en bjælke i et bur under nogle af de store træer, man skal så ramme en knap med en lille bold så ryger han ned i bunden af buret.

Nuvel da  “Den sorte Andrik” havde prøvet 4 bolde uden held og oven i købet blevet svinet til af klovnen, der ikke lagde fingrene i mellem, når han storskrydende kommenterede  ‘andrikken’s evner især om at ramme både specifikt

men også andre mål fik banditten viklet ind i pergonlighederne der blev fyret af. 

Tidspunktet var slet ikke til at fortælle ham at ‘andrikken’ faktisk af og til var på avissiderne netop for at ramme (håndboldmål) – det ville klart ha’ virket malplaceret

 Så blev det for meget for den unge “skønmø”, hun tog de 2 sidste bolde fra ‘andrikken’

Klovnen spørger om hun har farvet håret sort, for han kan da godt gætte at hun er blondine hvis hun tror hun kan ramme, samt at det nok var bedst hvis hun nøjes med at se godt ud.

Første bold sender klovnen ned i bunden af hans bur – han kravler op igen blot for at blive sendt der ned igen – mens han kravler opad siger brunetten, med de målrettede skud, for sjov til klovnens makker nede på jorden at hun gerne vil have 30 bolde  

klovnen ligner én der har lyst til at stikke af fra det hele 

men ånder lettet op da ‘andrikken’ nøjes med at investere i 12 bolde til hende og gud hjælpe mig om hun ikke rammer de næste 10 i rap – klovnen er forpustet af alt det kravlen op – så de sidste 2 smider hun på jorden og siger til klovnen:

Du er for nem, tænk sig at så’n en abekat ikke engang kan holde sig oppe i træet” 

synd for klovnen at han aldrig fandt ud af at han ‘sad’ over for en af ‘skarpretterne’ fra datidens y’landshold i hun’bold

– så gik vi, ‘andrikken’ bagerst 😉

Men fortrædelighederne på Bakken var ikke slut, senere  stødes på noget af det der virker mest magnetisk på sunde raske jyske bondedrenge – en lang flagstang’lignende pæl med en klokke i toppen og en huggeblok ved siden af med en stor trækølle til at slå med.

Så kan man komme op at ringe så gevaltigt.

Vi jyder elsker den slags, er man på en markedsplads og savner jysk selskab så find den og man finder alle os jyder. 

Der stå en flok på 4-5 knejter og 3-4 tøser – alle jævnaldrende med ‘andrikken’ og den hårdtskydende brunette – flokken mæler ikke et ord indbyrdes, men ser noget sammenbidte ud – mens de skiftes til at slå (uden ringetoner) – de ligner ikke københavnere i tøjet – så det antages at de er jyder på bakke’tur – så der klokkes i det med endnu et slag så udbryder ‘andrikken’ med et smørret grin:

“Sikke spaghettiarme, man skulle næsten tro det var svenskere”

Øhh det var så svenskere og de stirrer alle som een på ‘andrikken’ – der tænker “UPS” – inden der kan nås at tænke på flugtveje eller overveje om sygesikringskortet er husket medbragt – så er trækøllen stukket i hånden på den arme andrik med ordene

(frit oversat efter hukommelsen) 

For ind i helvede, så få den forpulede klokke til at ringe – hvis du er så smart

så står ‘andrikken’ der med en stor trækølle i venstre hånd og den anden arm i gips

og forbander sin store mund især den manglende evne til at holde den lukket

nu skal de vise sig om det er en fordel at være født som kejthåndet, men omskolet til den politiske korrekte højrehånd fra skolestart i det tysk-jyske grænseland.

det føltes som måske historiens mest overvåget trækølleslag

helt stille og sved på panden

et ordentlig brag og klokken ringede højt – og befriende

heldigvis spurgte de ikke om ‘andrikken’ kunne 2 gange

Men historien endte i et nærtliggende établissement

hvor de havde så meget øl, at de solgte ud af det

noget både svenskere og jyder værdsætter

(link: “Bakken“)