Op ad “Bakken”

Nu er foråret snublende nær

det “truer” lige om hjørnet

Hvilket betyder at Dyrehavsbakken åbner efter vinteren, nemlig den 29. marts 2012

 stedet hvor københavnerne kan udleve deres “indre jyde” helt legitimt

sammen med alle jyderne og de andre turister

stedet hvor “letlevende damer” kan være i fred for emsige politikere og græsrødder

begge grupper er sikkert typer der lister pengesedler bag pigernes strømpebånd

 

Det var i de gode gamle dage altså +30 år siden – under et besøg der på Dyrehavsbakken nord for København skulle ‘andrikken’ selvfølgelig imponere sin daværende kæreste på trods af den’s ene ‘vinge’ var i gips på grund af en håndboldskade.

 En klovn sidder på en bjælke i et bur under nogle af de store træer, man skal så ramme en knap med en lille bold så ryger han ned i bunden af buret.

Nuvel da  “Den sorte Andrik” havde prøvet 4 bolde uden held og oven i købet blevet svinet til af klovnen, der ikke lagde fingrene i mellem, når han storskrydende kommenterede  ‘andrikken’s evner især om at ramme både specifikt

men også andre mål fik banditten viklet ind i pergonlighederne der blev fyret af. 

Tidspunktet var slet ikke til at fortælle ham at ‘andrikken’ faktisk af og til var på avissiderne netop for at ramme (håndboldmål) – det ville klart ha’ virket malplaceret

 Så blev det for meget for den unge “skønmø”, hun tog de 2 sidste bolde fra ‘andrikken’

Klovnen spørger om hun har farvet håret sort, for han kan da godt gætte at hun er blondine hvis hun tror hun kan ramme, samt at det nok var bedst hvis hun nøjes med at se godt ud.

Første bold sender klovnen ned i bunden af hans bur – han kravler op igen blot for at blive sendt der ned igen – mens han kravler opad siger brunetten, med de målrettede skud, for sjov til klovnens makker nede på jorden at hun gerne vil have 30 bolde  

klovnen ligner én der har lyst til at stikke af fra det hele 

men ånder lettet op da ‘andrikken’ nøjes med at investere i 12 bolde til hende og gud hjælpe mig om hun ikke rammer de næste 10 i rap – klovnen er forpustet af alt det kravlen op – så de sidste 2 smider hun på jorden og siger til klovnen:

Du er for nem, tænk sig at så’n en abekat ikke engang kan holde sig oppe i træet” 

synd for klovnen at han aldrig fandt ud af at han ‘sad’ over for en af ‘skarpretterne’ fra datidens y’landshold i hun’bold

– så gik vi, ‘andrikken’ bagerst 😉

Men fortrædelighederne på Bakken var ikke slut, senere  stødes på noget af det der virker mest magnetisk på sunde raske jyske bondedrenge – en lang flagstang’lignende pæl med en klokke i toppen og en huggeblok ved siden af med en stor trækølle til at slå med.

Så kan man komme op at ringe så gevaltigt.

Vi jyder elsker den slags, er man på en markedsplads og savner jysk selskab så find den og man finder alle os jyder. 

Der stå en flok på 4-5 knejter og 3-4 tøser – alle jævnaldrende med ‘andrikken’ og den hårdtskydende brunette – flokken mæler ikke et ord indbyrdes, men ser noget sammenbidte ud – mens de skiftes til at slå (uden ringetoner) – de ligner ikke københavnere i tøjet – så det antages at de er jyder på bakke’tur – så der klokkes i det med endnu et slag så udbryder ‘andrikken’ med et smørret grin:

“Sikke spaghettiarme, man skulle næsten tro det var svenskere”

Øhh det var så svenskere og de stirrer alle som een på ‘andrikken’ – der tænker “UPS” – inden der kan nås at tænke på flugtveje eller overveje om sygesikringskortet er husket medbragt – så er trækøllen stukket i hånden på den arme andrik med ordene

(frit oversat efter hukommelsen) 

For ind i helvede, så få den forpulede klokke til at ringe – hvis du er så smart

så står ‘andrikken’ der med en stor trækølle i venstre hånd og den anden arm i gips

og forbander sin store mund især den manglende evne til at holde den lukket

nu skal de vise sig om det er en fordel at være født som kejthåndet, men omskolet til den politiske korrekte højrehånd fra skolestart i det tysk-jyske grænseland.

det føltes som måske historiens mest overvåget trækølleslag

helt stille og sved på panden

et ordentlig brag og klokken ringede højt – og befriende

heldigvis spurgte de ikke om ‘andrikken’ kunne 2 gange

Men historien endte i et nærtliggende établissement

hvor de havde så meget øl, at de solgte ud af det

noget både svenskere og jyder værdsætter

(link: “Bakken“)

 

Min korte karriere som københavner 6/7

Min korte karriere som københavner og problemer i den københavnsk trafik

og ikke et ord om betalingsring

Act 1 – de glade start 1980’ere

Boede i en fremlejet lejlighed tæt på Taastrup Stationscenter, det var lørdag og kalenderen sagde møde med en gymnasiekammerat der skulle komme til staden fordi han skulle på et uge’kursus i forbindelse med sin bankuddannelse – så var det bedre han kom i weekenden op til for lige som at akklimatisere sig til ‘skolebænken’ mandag morgen

Så den røde Opel Ascona A19 trillede ind til en velvalgt parkeringsplads i City

DSB‘s gode gamle Sølvpil – der i den periode var rød – var der til tiden for at læsse alle jyderne på københavnertur af – hans bagage blev smidt i den parkerede bil – så kunne kammeraten (la’ os kalde ham ‘Ib’ det er nemt at stave) sove på sofaen i Taastrup  Indkvarteringen på Hotel Falkoner til bankuddannelsen kunne først ske søndag.

Så ville vi lige kigge lidt på byen stille op roligt

uforudsete ting har det med at komme uforudset

Skæbnen ville at ‘Ib’ og ‘andrikken’ løb på nogle færinger der skulle på det samme kursus som Ib skulle mandag og de var taget afsted så de i hvert fald ikke kom for sent.

Færinger og jyder der er barnefødt ‘i’ Kattegat har vist mange ting til fælles, i hvert fald var kemien perfekt og historierne lige “åndsvage” – det stod hurtigt klart at den røde Opel Ascona A19 ikke havde tænkt sig at ta’ med til Taastrup – da det endeligt var lykkes de 2 kammerater at overbevise de “tossede” færinger om at de, altså færingerne, var så trætte at de det var sengetid…

Så stod de 2 jyder pludselig helt alene i den indre by i København – s’togene og busser var stoppet for natten, mens de ikke skænkede taxaerne en tanke – for de kørte nok ikke til “provinsen” – og provins det var Taastrup – det var der flere af de altid flinke københavnere der havde fortalt i løbet af aftenen.

Så er det at blikket falder på en herreløs (m/k) cykel, at den er det, efterlader den måde den er parkeret på ingen tvivl om – den bli’r fisket op fra sit leje – låsen bærer tydeligt præg af at den sidste bruger ikke kunne huske koden – der er godt lufttryk i dækkene – såhhh

Det er egentlig meget nemt at finde ud af City, selv på en såkaldt “havelåge” og selv med en anden ‘dum’ jyde på bagagebæreren – men ‘Ib’ var godt nok lang men lidt klein i det.

Gammel Kongevej, Smallegade og Peter Bangsvej strøg vi i gennem

så selv Ole Ritter ville ha’ været misundelig, måske

Problemerne starter først da vi har rundet Damhussøen og suser ud af Roskildevej forbi Damhuskroen – heldigvis var enkerne gået hjem det sidste sted – der var i hvert fald lukket og slukket – men på den lille bitte stigning efter der – da er uheldet ude…

En politibil ruller op ved siden af os “Kør fra den” råber ‘Ib’ – meeen ‘andrikken’ er lovlydig og stopper op – de 2 politibetjente træder ud – den unge der kørte og den lidt ældre, der førte ordet – efter en lang belæring om at vi var gamle nok til at vide hvor mange der måtte være på en cykel og gamle nok til at kunne tælle os frem til at vi var 2 – så får vi at vide at vi skal trække med cyklen helt til Taastrup – selvfølgelig gør vi det…

De 2 betjente ruller af sted og snart er deres baglys i horisonten – ‘andrikken’ og ‘Ib’ går et stykke tid og kigger på hinanden – og så op på cyklen igen og af sted over stepperne – forbi Irma’s kaffetårn – ind gennem Glostrup – over krydset ved Ringvejen med kurs mod Albertslund’delen af Roskildevej – da der pludselig ruller en politipatruljevogn op på siden af os – igen – da vi ser 2 velkendte ansigter i politibilen – så si’r ‘Ib’ med lav stemme “Den her gang er du sgu nødt til at køre fra dem” – men det kan han jo sagtens sige han sidder jo på bagagebæreren og skal ikke træde i pedalerne 

desuden så skal man vel tænke på en kommende bankdirektørs renomme…

Så kommer den gamle ud af bilen – han starter med at spørge hvorfor jeg stadig cykler med en på bagagebæreren – ‘andrikken’ tænker at der ikke er grund til udflugter (ud over den ud ad Roskildevej) og svarer “Jeg tænkte vist at den gik sgu nok” – der er lige en antydning af en trækning i mundvigene og så kommer skideballen – hver gang ‘andrikken’ siden læser TinTin med kaptajn Haddock eller ser Olsenbanden med Egon, med deres remser – så tænker jeg på den gamle betjent – Haddock og Ove Sprogø var rene novicer

Nååh enden af det bli’r at han si’r han nok skal lære så’n en flab at gå til Taastrup, så de ta’r cyklen med og sætter den ved StationsCenteret – de vidste jo vi skulle den vej forbi ned til Taastrup Have hvor den fremlejede lejlighed jo lå…

Så de kører af sted med cyklen og vi går der ud ad – pludselig si’r ‘Ib’

“Det var da godt han ikke spurgte hvor du havde cyklen fra”

eller en bøde for at køre uden lys…

Da vi kom til StationsCentret kunne vi godt se at cyklen stod deroppe ved stativerne og at der holdt en politibil ved busstoppestedet så vi gik bag om centret og hjem for at sove 

om formiddagen ved turen til bageren var cyklen væk

Der er ganske givet kommet en i de tidlige morgentimer der skulle fra Taastrup til måske København – inden s’tog og busser begyndte at køre… 

 

Act II – i slut 1990’erne

Det var et 2 dages møde i “kompagniet”s danske hovedkontor i det københavnske

af en eller anden grund så bor mange jyder på Glostrup Park Hotel.

om aftenen var der lidt uformel spisen i byen for alle også de rare tøser på kontoret

Selvom det ikke beregnet at skulle være en vild bytur, så var bilerne dog sendt på afspadsering på hotelparkeringspladserne – så da det sidst på aftenen eller var det først på natten da sengen skulle findes – så var det bare at praje en af byens mange taxa’er

Den service var der så ikke tænkt på til de lokalt boende kontortøser, så da ‘andrikken’ ville finde en taxa, ja da spurgte en af de snu tøser om der ikke kunne blive et lift til Valby syd for banen – i stedet for at hun skulle finde bus eller andet transportmiddel – velvidende at det for ‘andrikken’ blot var en taxa’bon der blev sendt med afregningen til ‘kompagniet’ næste gang – så selvfølgelig kunne der findes plads i vognen til een mere altså 2.

Den pågældende kollega og ‘andrikken’ havde moret sig i aftenens løb med at tale fransk med hinanden – både for at drille de andre lidt for sjov, men hun ville også gerne holde sproget ved lige – så det forsatte vi med da bussen blev prajet og i taxa’en – vi kørte så ud til området ude omkring Folehaven og fik sat damen af ved hendes forældres hus  

uden at der blev mælet et dansk ord

Så skulle turen gå til Glostrup Park Hotel, ‘andrikken’ slappede af det havde været en lang dag – men der var ikke tale om at falde i søvn – så begyndte det sjove – chaufføren kørte tilbage mod Valby – krydsede Toftegaards Plads – krydsede Valby Langgade – krydsede Roskildevej – så var vi jo i Frederiksberg – taxachaufføren var en typisk billede af en så’n en – midt i 60erne, hvid, for lidt motion og eller for meget mad…

Da vi kommer til den store Shell’tank ved Damhussøen og hopper på Roskildevej – fra nordsiden – så spørger ‘andrikken’ på dansk om han altid kører den vej til Glostrup fra Folehaven – det gi’r et spjæt i taxa’piloten, der forplanter sig til den store Mercedes – så det er lige før at Damhuskroen bli’r til murbrokker, men den slipper med skrækken.

Så bli’r taxa’piloten sur og skælder ud over at ‘andrikken’ ikke er franskmand – som om det skulle ha’ betydning på ruten – desuden så havde ingen sagt til ham at det var en fransk kunde han havde med – det var noget han selv troede…

Der blev ikke sagt et ord på resten af turen.

Vel afleveret på hotellet si’r han så at så vil jeg vel ikke betale – ahh altså tøsefornærmet over at være blev afsløret – så ‘andrikken’ svarer at han bare kan skrive taxameteret’beløbet på taxa’bonen – normalt gives der gode drikkepenge ved at skrive et lidt større beløb på men han har jo lige som selv taget drikkepengene…

Han sagde ikke en gang “forsat go’ aften”… 😉

 

Act III – slut 1990’erne

Skulle deltage på en stand på en af BellaCentret’s store flere dages messer

Så den stod på et næsten ugelangt ophold på et af de store hoteller inde klods op af Sø’erne – en kollega og ‘andrikken’ havde den næstsidste dag kørt ud til BellaCentret om morgenen i sidstnævntes Mondeo og ville så ta’ bussen ind til centrum om aftenen.

For så at tage førstnævntes den sidste morgen – derved ville det være nemt at stikke hjem til det jyske ved messens afslutning.

Vist nok Danmarks mest trafikeret busrute både med antal afgange og passagerer – 4A

men det var nu vist rute 30 vi var med

Bussen var allerede godt fyldt ved BellaCentret og fyldt med lyde både passagererne og også fra bussen skulle vi meget snart finde ud af – passagererne brokkede sig højlydt, men med skam må det tilstås at det tænkte de 2 jyder ikke over – det var nok bare som de forventede sig af københavnere i almindelighed og  københavnske buspassagerer i særdeleshed – men bussen larmede også altså nogen gange sagde den ingenting men gik i stå – men ‘rullefarten’ fik den så i gang igen – det skete en del gange hen mod broen og de københavnske passagerer blev mere og mere irriterede og mere og mere højlydte så ude midt på Sjællandsbroen så ville bussen ikke mere og gik helt i stå, død som en sild

Lortet ville sgu ikke mere..!

Der rejste sig nærmest et brøl af utilfredshed fra passagererne – de 2 jyske passagerer kiggede måbende til (de er jo sindige så’n nogle) kiggede også måbende på chaufføren,  som længe havde haft sved på panden, der rejste sig og gik…

Ja han gik bare – væk fra bussen mod Københavns siden uden at vende sig om og passagerer larmede om mulig endnu mere – de 2 sindige jyder tænkte at den bus flytter sig sgu nok ikke forløbig, så vi rejste os for at gå (også) – nogle spurgte hvor vi skulle hen og vi svarede som sandt var “Ind til byen” – så sig til den idiot til chauffør at han skal komme tilbage ville de ha’ – vist københavnsk humor

Et par meter væk fra bussen kom der en taxa mod os, et hurtigt praj og han havde vendt ‘karetten’ med næsen mod vest og vi susede mod midtbyen – næsten henne ved krydset hvor der skal svinges til højre overhalede vi buschaufføren der gik på fortovet i samme retning som os – et kort øjeblik overvejede vi at tilbyde ham lift – men besindede os,

for allermest så trængte han vist til frisk luft…    

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7

  

Min korte karriere som københavner (5/7)

Min korte karriere som københavner og mødet med københavnsk humor (?)

Da jeg jo i sagens natur som jyde var en stille, genert fyr der ikke så let falder i snak med fremmede mennesker – så er det jo et stor voldsom sceneskift at komme til det som nogen tror (skal undlade at nævne hvem) er den hellige stad – derfor må der etableres et netværk – der er der ingen smalle steder på Bredgade hos de venlige københavnere – de tager mod jyder med åbne arme – bare man husker at rose dem lidt… ‘smiler uskyldigt’

Episode 1:

En del københavnere synes det er mægtigt sjovt når de klapper en nytilflyttet jyde på skulderen og så sige grinende “Ja i Danmark findes der 2 sprog” – det de så ikke synes der er så sjovt er hvis jyden er hurtigere med en forsættelse “Ja dansk og københavnsk” – for at nyde godt af den føromtalte gæstfrihed, så er det klogt at lægge ansigtet i de rigtige folder og vente på de forsætter “Nemlig dansk og jysk”… 😉

Episode 2:

På arbejdspladsen var 2 brødre – ærkekøbenhavnere begge 2 – det faktum at de begge var bosat i Hvidovre med deres respektive fruer og børn – det betegnede de som at de nærmest boede i provinsen og savnede stenbroen…

Selvom de var brødre, så skånede de langt fra hinanden – den yngste var et hoved højere end storebror og sorthåret, hvor den anden var leverpostejfarvet – ellers lignede de hinanden på en prik også med hensyn til frisure og temperament…

De var begge som sagt familiefædre – og begge for nærige til at spise den meget billige kantinemad, så de havde begge madkasser med hver dag – storebror puttede i et ubevogtet øjeblik, uden nogen så det, en seddel i lillebrors nu tomme madkasse – en seddel han havde skrevet en kærlig hilsen, et kvindenavn og et telefonnummer.

Hjemme hos lillebror var det husets frue der vaskede op, hun fandt sedlen og der blev stor ballade pga den – lillebror nægtede kendskab til sedlen hvilket ikke gjorde fruens vrede mindre – han røg ind i et af børneværelserne som soveplads…

Der fik han lov til at sove i 6 nætter inden storebror erkendte over for svigerinden at det var ham der havde fabrikeret sedlen og lagt den i lillebrors madkasse – han kunne så slet ikke forstå at hun ikke syntes at det var sjovt…

Hvad skal man så med fjender, med sådan familie og venner ?

Episode 3:

En kollega skulle giftes, hans far var også kollega, forloveren var skam også kollega – de dejlige mennesker forbarmer sig over den nys ankomne jydetamp, der kun har haft sin gang i byen kort tid og inviterer ham med til bryllupsfesten -.festen bliver holdt i deres store lejlighed, der langt ude i Kastrup – men når man har fået at vide – hvordan det så ligger i forhold til Roskildevej – ja så kan selv en jyde finde vej fra Tåstrup til Kastrup…

Første del af middagen går kanont, dem der har bestemt sig for bordplanen har været så venlige at placere jyden ved siden af en sød veninde af bruden – hun er plejehjemsassistent – ja nu om dage er det vel sosu’medhjælper – se det er jo noget som ikke er ukendt for os jyder, så snakken falder straks naturlig og utvungent – maden er simpelhen også  superb – det er et dinertranspotable der har leveret den lige til døren og en skrap ældre kone anretter det så i køkkenet – nøjagtig lige som at være hjemme i det mørke Jylland – så’n gør vi også derovre….

Alle morer sig tilsyneladende herligt – “støjniveauet indikerer det – der mangler heller ikke noget til glassene – alt i alt lige som hjemme i Jyll…. – nåh det har jeg vist sagt… 😉

På et tidspunkt så går det op for selskabet at bruden og forloveren mangler – og de vist har gjort det et stykke tid – men i et godt selskab da bemærker man jo ikke altid mindre petitesser – ahhhh – en mindre eftersøgning hvor alle vimser rundt – der var vist 12-15 i selskabet, inklusiv dem der mangler –  viser at de ikke er blevet væk, men blot står på bagtrappen en sal længere nede og laver det der hører en romantisk bryllupsnat til mere end til forlover’funktionen – selv i København… 😉

Stor opstandelse og masser af ord gennem luften – da jeg jo stort set ikke kender nogen i selskabet nærmere – ja så siger jeg til gommens far, som jo også er min kollega – at jeg tror jeg tager ind i byen for at more mig – hvor til han svarer “Det forstår jeg godt, bare jeg kunne tage med”…

Mødte faktisk “forloveren” mange år senere på kundebesøg hos køkkenchefen i Horsens Statsfængsel – hvor forloveren skam havde køkkentjeneste – nøjes med at sige “Hej” og undlod at spørge om hvad han så lavede nu – men det havde så ikke relation til brylluppet…

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7

Min korte karriere som københavner (4/7)

Min korte karriere som københavner (4/7) med “finish”

Det var i starten af 80erne, stedet var Vin & Ølgod i København – vi var 3 glade gutter af sted ude for at male byen rød, – meningen var at der skulle være fest i gaden – vi kom til at sidde ved et tomt bord hvor der stod et finsk flag – derinde på det hedengange sted brugte de at udlændinge kunne markere sig – uden at få nogen på nakken – de havde dog ingen jyske flag (…?)…

Jeg var helt ædru endnu da jeg kom direkte fra håndboldkamp – mens jeg havde de 2 andre mistænkt for at havde varmet lidt op på en ikke helt sportslig korrekt måde…

De smuttede op i baren efter drikkelse og jeg skulle så holde pladserne – da kommer der en sød brunette medio 20erne fordi bordet ser interesseret på flaget og spørger på det nydeligste skoleengelsk om jeg er finne (are you finish (haha) – okay indrømmet der farer en djævel i mig og jeg si’r ikke ja men nægter ikke og påtager mig en look a like Mika Hakkinen-agtig accent (tidligere finsk formel 1 verdensmester) – snakken går og som man siger ‘sød musik opstår’ – så jeg glemmer bord og drøner rundt på dansegulvet

– eller drøner er så meget sagt for pudsigt nok løber vi ind i en serie af stille numre – så skal vi tilbage til bordet for at skylle ganen – der sidder de 2 kammerater med store øjne og de bliver endnu større, da den søde brunette spørger dem om de også er ‘finish’ – måbende benægter de det og erklærer at de er københavnere – “Ja så har I taget vores plads” siger brunetten triumferende til dem – jeg forstår på mit look a like Mika Hakkinen-agtig accent finish’engelsk – at vi da sagtens kan være der alle sammen…

Den får ikke for lidt, men på alle tangenter – kors hvor er der mange ting hun vil vide hvad det så hedder på ‘finish’ og min fantasi har aldrig fejlet noget så hun får selvfølgelig svar, jeg regner jo ikke med at hun lige frem har en dansk – ‘finish’ ordbog med…

Pludselig er vennerne væk, men det er jo også et sted hvor der sker meget…

Den dejlige brunette er så om sige klar til at skubbe op på fejebakken (jokeudtryk), da der kommer 2 fremmede jævnaldrende gutter klasker sig ned ved bordet med en flaske whisky under armen – så begynder de at klaske mig på ryggen og hælde whisky op til mig i det ekstra glas de har med ned til bordet og så snakker de et endnu mere Mika Hakkinen-agtig sprog end jeg gjorde – de er sgu ægte finner…

Den ene har et godt glimt i øjet kan jeg fornemme, mens den anden er mere ‘fjendtlig’ indstillet – (læs spiller ikke med på mit spil) – der må havde gået ren Dirch Passer i det…

Den søde brunette opdager ikke ‘spillet’ på ‘finish’ men spørger hvad vi snakker om – jeg kan jo ikke så godt svare “ikke en skid” – så hun får en sang fra de varme lande på Mika Hakkinen-agtig engelsk – den flinke af de finske gutter er ved at dø af grin og spiller med på spillet – den anden for seriøs og til sidst ‘myrder’ han boblen…

Den søde brunette bliver skidemopset og enden af det hele bliver at hun smutter ud på dansegulvet med den sure finne – de smuttede så også senere sammen, hun havde så bestemt sig for at det skulle være finsk aften, bare ægte… ‘hahaha’

Så sidder den anden finne, den fine finne, og jeg tilbage, det vil sige de 2 kammerater kommer tilbage til bordet med et smørret grin over hele hovedet – hvorefter det viser sig at det er dem der har støvet de 2 skide finner op – selvfølgelig i baren hvor finder man ellers finner – og havde “jaget” dem ned til ‘finnebordet’…

De har ‘købt’ dem til at tage røven på mig med en flaske sprut – oven i købet for mine egne penge – da jeg havde stukket dem en plovmand, da de gik i baren for at hente til bordet fra starten.

Da Vin & Ølgod lukkede da var vi, ærlig talt, så skeløjede at vi talte ‘finish’ alle sammen – bortset fra finnen han snakkede ‘danish’  ja han snakkede nærmest jysk – men vi fik os noget klog snak, men indholdet gik vist tabt i hukommelsen for alle 4, der i de mennesketomme københavnske gader den tidlige morgenstund …

Humøret var så højt at min dejlige moderigtige lysbrune læderjakke, ja den glemte jeg derinde og hvis det ikke var fordi at stedet var lukket – så hang der sikkert stadig der inde for jeg fandt den aldrig igen

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7

Min korte karriere som københavner (3/7)

Min korte karriere som københavner og københavnerne (3/7)

Jeg var flyttet til København som ung mand der i start 1980erne og havde fået sommerferieafløserjob hos Irma som kølevlastvognschauffør for at havde råd til at gøre mine økonomistudier færdige om aftenen – det var noget lækkert mørkt, sødt og vanedannende af canadisk oprindelse der havde lokket den jyske bonderøv – der over til de “tossede” københavnere – det var så hverken ahornsirup eller vilde ris skal indskydes…

Mit kendskab til København på gadeplan var på daværende tidspunkt meget fokuseret på hvordan tingene lå i forhold til Roskildevej – og det er ingen joke – København kan være stor – selv for mundrappe jyder – derfor trak jeg meget på hjælp fra de nye meget velvillige kollegaer – hjælp der altid startede med et jysk spørgsmål som altid medførte at de begyndte “Se du har Roskildevej her ….” – (overdrivelse fremmer forståelsen)

De københavnske kollegaer elskede at gøre sig sjove på unge jydetamps bekostning, så det kom der mange mindeværdige jokes ud af i startfasen – inden jyden blev “huskendt” ud i de københavnske færdselsårer…

Da der var gået en 3 ugers tid, så stod vi nogle stykker og snakkede på terminalen – Een af de “gamle” chauffører – der sågar havde en fortid som taxachauffør i byen – siger så pludselig i gruppen – “Hvorfor er pillerne på Knippelsbro blanke på København siden, de skinner jo ligefrem ?” – de andre københavnere så spørgende på hinanden – ingen viste åbenbart hvorfor…

Som jyde er man opdraget til at hjælpe hvor man kan og det var tydeligr at de kære kollegaer var løbet ind i et problem i deres smalltalk – så hjælper man altså…

“Det er da fordi når man kommer ind fra DSB siden og advarsellamperne begynder at bl<x>inke så skal man bare vente, så hæver broen sig op så man kan køre ind under med lastbilen alligevel – de så undrende på mig, alle sammen – jeg kunne se de var overrasket over den nye jyske bondetamp og at de spekulerede som bare pokker over om han måske slet ikke var så jysk alligevel…

Nå men det var så ude af hovedet igen – indtil ugen efter hvor den tidligere taxachauffør og ærkekøbenhavner kommer hvidglødende af raseri hjem fra sin tur ind til de københavnske Irma’butikker – han havde viste det sig villet smutte genvej over til Amager med kølebilen – kører hen mod alarmblinkene – der blinker livligt, da den har “målt” højden på køretøjet – han holder stille og roligt og venter som nu en københavner kan vente stille og roligt – på at Knippelsbro skal løfte sig…

Da der er gået måske cirka 10 min holder der en patruljevogn et sted i køen bag ham – i raden af alle de andre københavnere i bil der ventede bag ham – betjentene kommer hen og spørger til årsagen til hans “parkering” – han forklarer dem hvad der er ved at ske med broen…

HELDIGVIS har det helt sikkert været jyske betjente for de nøjes med at skrige af grin og be’ ham om at flytte lastbilen hurtigst muligt baglæns – inden deres gode humør er væk…

Der gik lang tid inden jeg turde spørge ham om rutemuligheder i det københavnske igen…

Men han blev nu en rigtig god kollega, han var vel på alder med min egen far og kaldte sig også min københavske stedfar over for de andre – jeg blev sågar af og til inviteret hjem til aftensmad hos ham i en af de nordlige forstæder – hans norskfødte hustru var fantastisk til at lave mad – så det sagde man  ikke nej til…

Men helt glemt var det vist ikke det med Knippelsbro…

For første gang jeg ringede på og han lukkede mig ind – så var det med den besked: 

“Nu nøjes du med at spise. min datter på 19 holder nu nallerne fra, jeg skal kraftdeme ikke ha’ en jysk svigersøn”…

Sagt med et smørret grin og et blik der klart sagde “Tak for sidst”…

Så jeg blev aldrig den jyske svigersøn i en københavnerfamilie…

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7

Min korte karriere som københavner (2/7)

Min korte karriere som københavner  2/7

Det var starten af de susende 1980ere, før kartoffelkur..

Havde fremlejet en lejlighed i Tåstrup et halvt år som indgangsdør til en måske københavnertilværelse – dog ikke i Tåstrupgård – tæt der på, men bare tættere på Selsmosen og Stationcenteret – nemlig i Tåstrup Have.
Så en dag startes Opel Ascona A 1,9 op og distinationen på en parkeringsplads bliver inde ved Landemærket, hvor der var en ledig bås ved Irma’en (butiknummer 31 for kendere)…

På Strøget løber jeg på en bekendt københavner, der efter at havde huseret som kok og tjener i flere år på min hjemegn, nu havde fået fod under eget bord i egen lækker restaurant – som ægte københavner vil han gerne “prale” med de ved at invitere den jyske bonderøv på visit…

Vi entrerer hans sted – det er faktisk sk…flot – der løber vi på et par af hans venner, under rundvisningen havner vi på toilettet hvor jeg lige benytter lejligheden til at få lettet trykket – rigtige mænd kan ikke se et toilet uden at skal prøve det – i mens står vi og pjatter, jeg giver udtryk for det ville lige været noget for mig at gå rundt i et køkkenet med alt den super dejlig mad – “Havneren”, som ejer blev kaldt da han huserede i det jyske, mener det vil være en rigtig dårlig ide for så ville jeg blive så tyk at jeg ikke kan se at lave det jeg gør nu 

– påstår han grinende…

Ahhh, svarer jeg og holder min bedste ven ind under varmlufttørreren, så gør jeg bare sådan her – for jyske bonderøve bli’r aldrig svar skyldigt…

Døren går uheldigvis op i det samme og en yndig mørkehåret pige kommer ind – må sgu indrømme et kort øjeblik da var der optræk til lidt jysk handlingslammelse – men får så dog pakket det sammen der skulle pakkes sammen…

Hvorfor mon der ikke er kønsadskilte toiletter i København, der er alt jo så ordentligt…

Spild af tid at sige at de 3 andre gutter skreg af grin – endda lidt forceret set fra en jydes synspunkt – men sikker ikke anderledes end hvis det havde været omvendt – brunetten tog det nu meget pænt og skyndte sig ind der hvor hun havde planlagt pudse sin næse…

.Da vi kommer ud i restauranten ser jeg at den uheldige brunette – hun sidder ved et bord sammen med en veninde, jeg går hen til bordet for at forklare at det ikke var en standardoptræden fra min side og vil undskylde min opførelse… 

– da jeg kommer hen til bordet hører jeg hun siger til veninden at “Ja det er ham”.

Nåååh jeg får redt trådene ud at det ikke en speciel jysk opvamningsteknik før man går i byen – og deres løftede øjenbryn så’n lidt “hvad kan så’n en mand finde på”agtigt  bli’r til “de er tossede de jyder”agtigt…

– men jeg reddede lidt af renommet ved at invitere de 2 tøser på middag og en lille bytur…

Det er også nemmere at finde rundt med lokale guider…

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7

Min korte karriere som københavner (1/7)

Min korte karriere som københavner i de glade 80’ere, (1 af 7).

Efter at havde haft fremlejet en lejlighed i Tåstrup Have i en periode, så skulle jeg finde et sted at bo hurtigt helst tæt på Avedøre Holme hvor jeg arbejdede – fandt en der ejede en stor bungalow på Gammel Køge Landevej – tæt på Friheden Station, som blev lejet ud opdelt i 6 parter der havde hver sit store værelse – plus stort fælles køkken med et megastort fælles køleskab plus et stort solidt badeværelse…

Der var så, som nævnt, 6 store værelser i bungalowen –  hvor jeg undrede mig over at jeg, som ny indflytter, fik tilbudt et klart bedste med store vinduer ud mod vejen med masser af lys -.det viste sig så at det netop var de store vinduer og den megen lys der var årsagen til at jeg fik dette værelse som var fint som bolig i de 4-6 måneder jeg skulle bruge det…

De 5 andre havde alle været i konflikt med lovens lange arm på en eller anden måde og var alle i vadesteder på vej hen ved jeg ikke (måske vidste de det heller ikke) – men de brød sig ikke så meget om for meget lys…

Men selvom de havde et i allerhøjeste grad dårlig rygte og cv, så var det faktisk nogle friske “roommates” der havde deres særheder men absolut også nogle goder sider….

Det store fælles og ekstremt rummelige køleskab var helligt, alle andre steder ville der blive raspet af det man satte der ind – det siger min erfaring mig fra diverse kollegier i studietiden – her kunne du opbevare alt uden risiko….

Det samme med hensyn til. badeværelset – ens shampoo og barberskum manglede aldrig…

Men som nyindflytter fandt man hurtigt ud af at dørspionen var husets nerve –  informationen om den vigtigste regel i “bofællesskabet” var ikke at åbne for nogen man ikke kendte var grundig og der var som udgangspunkt ingen hjemme hvis nogen spurgte…

Det kostede så også – havde på den færøske værtshus i den indre by mødt en sød islandsk pige – og hun synes det var et dejlig lyst værelse – det var jo før mobiltelefonens tid, så aftalen var at hun skulle komme ud til mig dagen efter for så at tage i byen sammen – desværre blev jeg forsinket noget på arbejdet og kunne jo ikke af gode grunde ikke ringe og advare om dette -.derfor stod hun og ringede på i en halv time – det var de 5 så venlige at fortælle mig (da jeg endelig nåede hjem) for det havde de tjekket gennem dørspionen da de skulle se om det var til dem der var nogen der ringede på – om det var een de kendte da de ikke gjorde ja så åbnede de ikke – men de kunne da fortælle så meget at hun så godt ud…

Det ødelagde så min ‘chance’ for at kunnet blevet være islandsk finansmand på opkøb i Danmark, for det lykkes aldrig at løbe på hende igen – da jeg jo ikke kendte hendes adresse, det var hende der kendte min og på værtshuset inde i Pilestræde kendte de hende ikke da hun kom der ikke normalt…

Skæbnen ville at ca. 14 dage efter fortalte ‘de 5’ at nu havde hun ringet på døren igen – men som de sagde så kunne jeg jo bare være hjemme når jeg fik besøg…

Men den islandske finanskrise, den gik jeg jo så glip af…

i_bike_cph.jpg

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7