WordPress Award Nomination

(My) WordPressWorld

Most of all I love to read all the good posts and see the many great photos – which are here in WordPress World – read and see what ideas other people have done and what impressions they have gained through either their camera or through their ears or eyes – other times I even wanted to express myself with either words or photo or both – a good international communication platform among all of us “ordinary” people.

Did not know there were these different WordPress Awards

so “Le Drake Noir”  is very surprised to be nominated by these 2 excellent bloggers

The Rules are you have to thank the person who nominated you for the award and link to them – then copypaste the Award nomination sign to your own profile – I am going to try and do that now – I hope really that I do this right 😉  – but let me know if or when I do something wrong – choose a numbers of blogs to each Award nomination among all blogs – that I think are worthy of the award they have to be under 200 followers (how do I know that ?) – link to them and leave a comment letting them know – but it is hard to only nominated so few – because there is so many good bloggers on WordPress

even that I only been on WP in relative short – I’ve found out

there’s a lot of great bloggers worldwide

…..

Liebster Award nomination

Thanks to “strassenfotojournal” for this nomination (see post),

As per the rules of being nominated, I am to:

  •  Thank the person who gave me the award (Le Drake Noir done that)
  •  Include a link to their blog (Le Drake Noir done that too – above)
  •  Select 5 blogs/bloggers that you’ve recently discovered or follow regularly.
  • Tell 5 public unknown about Le Drake Noir:

Speak and write 5 languages – read and understand 4 more 

If one lack the ability to laugh at oneself – it clearly should be reason enough to automatic to get the highest disability pension

Favorite authors Alexandre Dumas (F). Ken Follett (UK) and St. St. Blicher (DK)

Had bats as pets in my attic room as boy – so did the mother not often controlled cleanup

I’m not stubborn, just persistent 😉

 

  • Nominate 5 bloggers for the Liebster Blogger Award
  • including a link to their site., here they are:

Soma Mukherjee

(write with the heart and it’s a big heart)

ManoliRizoFotografia

(shows us empathetic the world she sees through her camera)

EHU-words

(Write in danish, a man of feeling and sympathy for the whole world in many genres – like politics, art, sports, passenger ships and trains – always with flairness)

Liverpool FC talks

(Barry Ringstead a serious and analytical L’pool FC supporter, who writes with the heart)

Bella Remy Photography

(I like it)

 …..

Sunshine Award nomination

Thanks to “ManoliRizoFotografia” for this nomination (see post),

As per the rules of being nominated, I am to:

  •  Thank the person wh gave me the award (Le Drake Noir done that)
  •  Include a link to their blog (Le Drake Noir done that too – above)
  • Tell 10 public unknown about Le Drake Noir
  1. Favorite music is Pink Floyd since 1973
  2. Favorite sportsteam is Liverpool FC since 1966
  3. Favorite animal are dogs and mustang (wild horse)
  4. Favorite plant / flower is rose and cactus
  5. Favorite bird is the pheasant, all species
  6. Drank coffee first time as 3 years old and still love coffee
  7. I’m more pragmatic than ideological, much more
  8. Favorite painter is Vincent van Gogh
  9. Favorite travel destinations is “visiting” the Earth world wide 
  10. Loves to cook – “women out of the kitchen or just chat with me with a glass of wine in her hand while she also holding mine glass of wine” (joke) 😉
  • Nominate around 10 bloggers for the Sunshine Blogger Award
  • and include a link to their site – here they are:

BehindtheLens Photography 

Simple Pleasures

Manoy Maniniyot

Photobach’s Blog

Ana Lucia Silva

Tutankhamon61

Cornelia Lohs

Gilderic

Eric Benoist

Truels

Yiwei Peng

Cardinal Guzman

Fresh Era

Edith Levy

Cruz del Sur

Totally on purpose so I do not write anything about these of my “sunrays”, but check them.

it’s my sunshine nominated from my WordPressWorld

Forårskuller i “jordbærbedet”

 

(forårsstemning ved en ret kendt Strawberry Field i Liverpool) 

Et duepar sidder i det høje lærketræ,
deres melodi lyder monoton messende
finder så aldrig helt ud af om sangen er
klagende, truende eller bare humorfyldt

Mælkebøtterne står storblomstrende,
den skarpe gule farve, signalere fare
men man skal dog ikke lade sig snyde,
de friske sprøde grønne blade er kræs

Musvit’en hopper lystigt rundt omkring,
den ser så sorgløs ud, men lur om ikke,
den lille fugl har styr på hva’ der rør sig
et hop og haps, nok en larve er pist væk

En hund kommer glad med sin ejer i snor,
vil så gerne snakke, men ejeren tøver lidt
snoren slækkes, og der uddeles store slask
hjemme igen, familiens hund tjekker dufte.

Bare det at sidde på en bænk i det grønne
og lave ingenting og alligevel så opleve
verdens mange så pudsige små episoder.
Det må da kunne kaldes økologisk velvære

“Le Drake Noir” 

Link til billeder fra  StrawberryField‘området

Pyyyha – næerne

Vilde hestekræfter i Pyrenæerne

Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien – den skiller Den Iberiske Halvø fra Frankrig og strækker sig over 430 km fra Biscayen i Atlanterhavet til Middelhavet – den lille stat Andorra ligger klemt inde mellem Frankrig og Spanien i bjergkæden.

Et område med masser af mystik og med masser af muligheder for oplevelser. 

Der er flere gamle katolske pilgrimsruter gennem Pyrenæerne – hvis man har begivet sig på enten travetur eller mountainbiketur – så er de god at holde sig i nærheden af – for skulle der komme en lille byge, så er der oftest ikke langt til et lille bitte katolsk bjergkapel – hvor man ka’ vente til himlen er blevet tæt igen – ruterne er mest nord-syd – da det mest var franskmænd der vandrede mod Santiago i Navarra

De tidligste rejsevejledninger her, de kan faktisk kaldes verdens første “turistguider”

“Verdens første turistguide var faktisk en bog for santiagopilgrimme – Aymeric Picard skrev bogen på latin, og den er meget spændende læsning – blandt andet fortæller han om de landskaber, man kommer igennem, hvad man skal passe på, og hvor det er godt at overnatte – han beskriver alt meget nøjagtigt, så derfor kan man finde stederne efter hans bog den dag i dag – der findes kun ét helt eksemplar af bogen tilbage – det opbevares i katedralen i Santiago og omfatter 225 folier – Picard rejste to gange til Santiago og var sandsynligvis den, der lagde sidste hånd på værket – håndskriftet er tilegnet pave Calixtus II (1119-1124 ) og kaldes efter ham “Codex Calixtinus” (kilde: Henrik Tarp – ‘santiagopilgrimme.dk

De lokale har/havde også nogle listige ruter – til og fra Frankrig og Spanien ofte via Andorra

Andorra, der religiøst hældte mod det spanske og verdsligt mod det franske 

…..

Det mest sete af Pyrenæerne som dansker er nok de klip på Youtube fra tv’opvarmningsprogrammer til cykelløbet “Tour de France”, med Rolf Sørensen og Dennis Ritter – der badet i sved cyklende okser op mod tinderne, op ad en af de rigtige stejle stigninger i Pyrenæerne – for bjergkæden er en vigtig ingrediens i den årlige 3 ugers tur, primært i den franske natur, for professionelle cykelakrobater – bjergkæden ligger også ryg til etaper i den spanske pendant “Vuelta a Espana” 

der dog har knap så stor dansk mediebevågenhed

Der mødte de nogle af de mange løsgående “vilde” heste, som ikke er tamme men har set så mange mennesker at det ikke bringer “deres pis i kog”

og så er de meget nysgerrige af natur.

———-

For mange år siden var vi på ferie i perferien af Pyrnæerne og vi var 3 gutter der besluttede at på en “herretur” til Andorra på vores mountainbikes – de sidste 30 km opad til Pasa de Casa gik med at tænke på de kolde San Miguel  som damerne ville ha’ med til os når de sammen med ungerne stødte til i bil oppe på toppen.

Turen gik fint velankomne på toppen oppe i sneen, langt over trægrænsen, der mødtes vi så med bilerne – vi gik de sidste meter op til toppen alle sammen for at nyde udsigten

selv om det er sommer så ka’ det sne deroppe.

Mens vi så stod deroppe kunne vi se at een af de vilde heste havde opdaget at den ene bil stod med nedrullet vindue i passagersiden – den stod og pillede ved noget og vi spøgte med at den var ved at stjæle bilen – da vi kom ned til bilerne manglede der en plade Marabou Mælkechokolade og detailkortet over Pyrnæerne.

– og hesten, ja man må sige at den var over alle bjerge.

At chokoladen fristede forstås meget let

håber de kunne bruge kortet, troede de var kendt i området i forvejen,

men sådan kan man jo tage fejl. 

men de halvvilde køer stod der endnu

men de havde jo heller ikke dårlig samvittighed.

Se en vulkanø og tø

Hvis man synes den danske underverden er voldsom

så har man sikkert ikke mødt den islandske

Først var islændingene seriøst ved at gå på røven

så fik de garantier fra omverdenen

så “prøvede” de at brænde øen af

mon nogen har tænkt tanken:at det kunne være forsikringssvindel.. 😉

Sidste år lød det i danske avisoverskrifter:

“Den danske sommer bli’r kold pga af det islandske vulkanudbrud”

– de løb måske med al brændselen

Men måske venter der islændingene en ganske ny verden når vulkanerne har tabt pusten og deres økonomi har fået den – altså pusten – eller måske er det lige frem midlet til at genskabe den islandske økonomi igen – en islandsk “undergrundsøkonomi”.

 

nemlig en ekspansion af “Den blå Lagune”

Sagaøen kan gå hen og blive en af det største event, ferie og sports mekka

for turister der søger action med stil

eksempelvis måske dykning ned til forsvundne byer

hvis den store “Katla’vulkan” går i et seriøst udbrud

En oplevelse, som alle burde gøre sig selv den tjeneste at få mindst én gang, er at besøge Den blå Lagune på Island – hvis man kommer til Island via luftvejen hvilket trods alt er det mest almindelige, så lander man i Keflavik et stykke vej vestsydvest for Reykjavik.

(billede fra ‘Den blå Lagune’s hjemmeside) 

Landskabet mellem de 2 byer er meget speciel set med en danskers øjne, det ser ud som om at en kæmpe plov har pløjet en hel lavamark, da lavaen ligger lige som i kæmpe grove furer der vel er ca. 30 cm høje -.ude i dette ”månelandskab” ligger der en lagune, lavt så den kun kan ses pga. de lave bygninger der rager lidt op selvom de er tilpasset området.

Denne er absolut et besøg værd især for kuldskære mennesker der har forvildet sig til Island om vinteren – med dens endnu mere blæsende kolde vinde, som kan være bidende.
Man kan gå fra parkeringspladsen foran, hvor man må kæmpe sig frem i blæsten og kulden, meget fremadbøjet for ikke at miste balancen – ind til ja ind til hvad

Denne enestående geotermiske spa er omkranset af lava og sorte sandstrande. At bade i disse surrealistiske omgivelser er en enestående oplevelse, som ingen bør gå glip af. Turen i vandet der, vil være et af højdepunkterne på en tur til Island.
Temperaturen på vandet variere noget fra der hvor indstrømningen af det varme vand fra undergrunden sker, hvor det er næsten uudholdeligt varmt til mere normale badetemperaturer i krogene – specielt om vinteren eller ekstra blæsende efterårsdage er det en underfundig oplevelse at stå med hovedet i sus og kroppen i dejlig varme. Vanddybden er så alle kan være med, der er områder til småbørnsfamilier også.

Bunden er dækket af et blødt lag kisel fra undergrunden,

et mineral der skulle være gavnlig i opbygningen knoglerne blandt andet.

“Kisel er et overset mineral, og det har længe været omdiskuteret, om det kan optages af den menneskelige organisme, og dermed om det i det hele taget spiller nogen rolle i den menneskelige ernæring – helt ny forskning peger på, at kisel (silicium) faktisk er et vigtigt sporelement for mennesket – først inden for det seneste årti er videnskaben kommet til denne erkendelse – det er således blevet påvist, at kisel indgår i dannelsen af knogler, brusk og bindevæv hos mus, rotter og kyllinger”
(Carlisle, Schwarz og Milne – South Dakota University)

link til den islandske turistattraktion “Den blå Lagune

links om vulkanen ‘Katla”: “Ingeniøren” – “wikipendia” – “Fotos

…..

Islændinge kan generelt virke som et meget stovt folk

som besøgende jyde på sagaøen kan man ligefrem føle sig hjemme

Da ‘andrikken’ for nogle år siden var på øen i businessmæssig anledning og havde en dansk kollega med – der aldrig havde været på øen før og samtidig var “varmenyder” og derfor privat var sydpå så snart lejligheden bød sig – da skulle vi tilbringe flere dage i det islandske – 3 overnatninger på hotel i Reykjavik – hvilket gad mulighed i kalenderen for at vise denne ‘turist’ andre sider af den islandske natur end strømlinede mødelokaler.

For at sige det som det var så var der ikke meget begejstring at spore hos ‘turisten’ – det blæser en del i Reykjavik må det erkendes – en vældig vind for det meste, byen ligger i en stor bugt og der er meget meget langt over til den anden side – som jo er det sydligste af den grønlandske østkyst – men med en fantastisk dybde i farven på det blå hav.

“Men det blæser” lød det fra ‘turisten’, når turen gik de cirka 500 meter fra bymidten ud til hotellet i Reykjavik’s nordlige udkant – en tur med den flotte udsigt over bugten på venstre side og ret foroverbøjet – dog uden at asfalten ridsede på næsetippen.

Den ene gang forbarmedes ‘andrikken’ dog over ‘turisten’ og der blev prajet en taxa – mange islændinge taler og forstår udemærket dansk – men en del af de islændinge har det med det danske sprog – som franskmændene har det med det engelske sprog – så der blev talt engelsk til taxachaufføren – at han sagtens forstod dansk sås på den måde han lyttede til samtalen mellem de 2 danske kunder i vognen – ‘andrikken’ sagde til ham (på engelsk selvfølgelig) om han ikke kunne køre en rundtur i Reykjavik forbi de vigtigste ting han mente den danske turist på bagsiden burde se – men det behøvede ikke at blive en tur han blev milionær af – sagt med et smil og gengældt med et smil

Da taxaen kommer forbi den gamle guvernørbolig (en flot bygning) da fortæller ‘andrikken’ til ‘turisten’ på bagsædet (på dansk) hvad bygningen er og at det nok er det største for beboerne på denne lille forblæste ø – at verden på den tid mægtigste mænd – amerikanske Reagan og sovjet’russiske Gorbatjov – holdt deres nok så kendte forsonningsmøde i den gamle guvernørbolig i Reykjavik – så bed taxachaufføren på og afslørede at han ganske godt forstod dansk – og så afslørede han også at han talte dansk – da han brød ind med at det ikke var det største for islændingene, men kun nummer 3 – det næststørste var da de islandske fiskerbåde vandt ‘søslaget’ i kampen mod de britiske flådefartøjer – og det største påstod han med et glimt i øjet var da de fik smidt danskerne ud i 1944.

God rigtig god humor – behøves det nævnes at han fik gode drikkepenge – og turen endte på hotellets parkeringsplads – hvor der i en halv times tid blev fortalt ‘røverhistorier’ af alle 3

Efter cirka en halv time kom en bekymret hotelreceptionist ud fordi hun troede der var problemer med taxaen – det var der også – han var ikke til at slippe for… 😉

Den sidste dag på vej ud til Keflavik Airport til det sene eftermiddagsfly til København

da blev den “frysende turist” slæbt med i “Den blå Lagune” i 2-3 timer.

– det sidste besøg reddede ifølge han hele turen… 😉        

.

Julemandens prinsesse…?

Ivalo, et prinsessenavn – det er da et finsk turistmål

Den danske kronprins Frede(rik) var rigtig i hopla, da han i weekenden deltog i det traditionsrige Vasa’loppet TyveTolv – et tradtionsrigt svensk skiløb.

Ad kringlede veje så er det vel en naturlig tankerække, startende med den danske kronprins – Sverige – sne – at forsætte tankerne til først Norge, Island, Finland og Grønland

Der er noget med at finnerne og grønlænderne har et horn i siden på hinanden

eller måske er det en istap   

Det danske kronprinsepar ønskede at manifestere deres tilknytning til Grønland og det gønlandske folk, ved at give deres datter Ivalo blandt de 4 navne der er sædvanlig praksis i de kongelige danske kredse – dermed opkaldte efter grønlændernes største rival. 

Krigen mellem grønlænderne og finnerne om Julemandens gunst er lang og sej

og ikke det mindste for sjov

Den finske version er at Julemanden bor ved den bygd Ivalo i det aller aller nordøstlige af de finske samer’s land og de mener sikkert at julemanden anvender den lokale lufthavn af samme navn – når turen går rundt med pakker til alle de artige børn worldwide.

Området er i øvrigt et meget besøgt naturområde både sommer som vinter

– med rigtige gode muligheder for vandreture, dykning (sommer), skisport (vinter)

og meget andet “friluftshalløj”.

Ivalo er en bygd der ligger i det finske Lapland, den ligger i den geografisk set største finske kommune, nemlig Inari kommune i det nordøstlige Finland og dækker et areal på godt 17.300 km², der af er knap 2.300 km² dækket af vand – med sine knap 1.050 km² er Lake Inari den 3. største sø i Finland – befolkningstætheden i er under en ½ per km².

Af de 6756 indbyggere i kommunen (per 3101.2012), et fald på 20 det seneste år, da er 78 ikke finske statsborgere – der er 4 officielle sprog i kommunen – udover finsk er der nemlig 3 samiske sprog – cirka 6300 af indbyggerne betegner finsk som deres hovedsprog og modersmål – resten er fordelt på de andre, men rigtig mange taler flere eller sågar alle 4 sprog – “inari’samisk” (cirka 400), “skolt’samisk” (cirka 400) og “nord’samisk” (cirka 700)

Både “finsk” og “samisk” hører sammen med blandt andet “etisk” og “ungarnsk” med til den uralske sprogfamilie – der består af cirka 30 beslægtede sprog og tales af omkring 25.000.000 mennesker.  

Ivalo’s “fyrtårn”, kontroltårnet i Ivalo Airport

 “Kakslautten Hotel & Igloo Village” giver mulighed for overnatning i traditionelle værelser men også i is’igloo og sne’igloo – meget brugt af brudepar, typisk viet i den lokale is’kirke eller til kærlighedsferier af romantiske par uden kolde tæer.

Diverse link til Ivalo:

.En ikke underjordisk sauna, men under is i Ivalo: “KLIK” 

– link til billede fra iskirken i Ivalo: “KLIK

– ferieinspiration: “KLIK

Andejagt gik i hundene

Der er mange mange historier om alt det hunde kan finde på at jagte

– lige fra deres egen hale til biler

ofte ved hunden nok slet ikke hvad den skal bruge det den jagter til

det gælder bestemt også dem der henter avisen

nogle hunde er “professionelle” jagthunde

i en kombination af gener og opdragelse

her er historien om en jagthund, der troede den var jægeren

Det var en solskinsdag hvor der alligevel blæste en frisk men mild vind – en gruppe på 5, inklusive ‘den sorte andrik’ var taget på en rask cykeltur på deres mountainbikes i det meget skønne område i og omkring den lille franske bjergkæde Vogeserne.

Det er en behagelig måde at dyrke lidt motion på, når ens gøremål for en periode ligger i den gamle hyggelige og meget historiske Alsace’by Colmar.

Den skønne natur gør at man slet ikke bemærker det svedspor man trækker efter sig.

Lokale havde talt om at der i den seneste tid havde været både geder, får og andre mindre dyr der var blevet skambidte af det man mente var en stor løsgående hund – også cyklister især børn var i enkelte tilfælde blevet forskrækket/forulempet af en herreløs hund – men det var ikke lykkes nogen at opklare noget, endsige fange nogen ‘gerningsmand’.

Den lille gruppe kom pustende på deres mountainbikes,

med ‘andrikken’ i front for en gangs skyld,

op af en af de bakker som området er så rigt leveringsdygtig i

– da der fra et krat i den ene side, kom en brun skygge farende ud

med kurs lige mod den cyklende flok.

– der bremse ned, kraftigt ned, for at undgå et sammenstød

men her gøres nok en alvorlig skæbnesvanger fejl,

nemlig med høj ‘gammel’ befalingsmandstemme at brøle

“Forsvind møgkøter”

 på dansk

til en gal fransk ruhåret hønsehund 

  “Set i bagklogskabens klare lys” – et Kurt Thorsen udtryk

– så ville det nok havde været mere virkningsfuldt og logisk 

med med ordet “bâtard” krydret med et par velvalgte tillægsord på samme sprog

så resultatet er at jagthunden baldrer ind i cyklens forhjul,

hvorved ‘andrikken’ letter og står hen over styret uden at bruge vingerne overhovedet

– for så at lande på ryggen oven på et nu lettere ekset forhjul

– et forhjul hvor der ligger en voldsom ophidset fransk ruhåret jagthund under

så voldsomt at den i ren raseri – prøver at æde cyklen.

Så det klogeste er lige kortvarigt at blive liggende for at konkretisere eventuelle skader – cyklen har et ekset forhjul og et lettere bøjet styr – ‘andrikken’ har ikke andet ubehag  end det som det giver at lande på ryggen på et cykelforhjul med en splittergal jagthund under efter at havde prøvet at bruge cykelstyret som stopklods

Den franske ruhårede hønsehund har tilsyneladende ikke opgivet andestegen og gnasker stadig efter de få sekunder tiden har stået nærmest stille

  livligt i mountainbiken.

måske lige så meget for at komme fri nu…

Det viste sig at jagthunden havde brækket et ben og efterfølgende fik den en skinne på og blev meget hjemmegående for en tid –  samtidig blev den genkendt af flere cyklister store som små, der havde haft oplevelse med hundens trang til at prøve på at fange cyklister

Flere af de lokale bønder havde også set hunden i nærheden af deres gårde uden selskab

selv om ejeren hårdnakket påstå at den altid var i snor

men ingen havde set ham med den i snor

Et par dage efter uheldet så ville ‘Andrikken’ besøge patienten

og spørge til dens helbred

man er vel dyreven

Men da den franske råhårede hønsehund hørte en stemme der på dansk sagde

“Hva’ så Ratatata (det hed den ikke) hvo’n har du det”

så krøb den lidt pivende sammen i kurven med skinneben og det hele

så lidt dansk kunne hunden måske… 😉

cyklen var heldigvis lejet, så det blev en sag mellem hundeejer og cykelejer

pudsigt nok så stoppede uordenen med cykeljagt og skambid også

så det har nok været ‘gerningsmanden’,

der havde ageret ‘kæp’ i hjulet…