GPS – hit the road, Jack

GPS eller Global Positioning System

Vejledning eller det mere moderne udtryk ‘coaching’ vil måske blive overskrift på vores tidsalder når generationer efter os skal fortælle historien om os.

Tekniske hjælpemidler og såkaldt ekspertvurderinger hjælper os til (ja måske) at overleve (i hvert fald for en periode) helt uden at tænke selv.

Gammeldags manuel GPS uden stemmekontrol

Dette kunne måske havde været prototypen som det hele startede med og kunne havde været udstyr på den motorcykel som den danske eventyrer og skuespiller Palle Huld (1912-2010) brugte på hans berømte eventyrlige rejser.  

Efter at Palle Huld i 1928 vandt en konkurrence i avisen ‘Politiken’ og efterfølgende foretog en rejse med skib, jernbane og bil – konkurrencen var udskrevet i anledning af 100-året for den franske forfatter Jules Verne‘s fødsel og Palle Huld beskrev sin rejse rundt om Jorden i bogen “Jorden rundt i 44 Dage af Palle(1929) – den blev oversat til 11 sprog.

Den kendte belgiske tegneserieforfatter Hergé alias Georges Prosper Rémi (1907-83)  læste bogen, som inspirerede ham til at skabe sin berømte tegneseriefigur “Tintin“.

Turen gav Palle Huld blod på tanden og han foretog flere spændende rejser på motorcykel.

Gad vide om turene havde været lige så eventyrlige med en GPS..?

…..

Tænk tanken at vores forfædre som os havde haft samme mulighed for at taste udgangspunkt og planlagt endestation ind – meget ville havde været anderledes.

Amerika ville ikke være blevet fundet…!

Jo jo ro på, det havde vikingen Leif den Lykkelige jo allerede gjort

men så ville Grønland måske ikke være blevet opdaget

Leif ville havde været lykkelig uvidende om Grønlands eksistens

for han og far Erik (den Røde) ville nok være sejlet direkte til ‘Vinlandet’.

De kringlede ruter som de opdagelsesrejsende fulgte 

de ville bestemt havde været mere lige og direkte med GPS.

Tænk sig at hvis den bibelske historie om Moses og jødernes 40 år lange vandring i ørkenen havde inkluderet en GPS – ja så havde det måske taget 14 dage i stedet. 

og tænk sig Livingstone ville aldrig havde været faret vild i Afrika

Mekka’bønner ville altid være blevet sendt i den rigtige retning

og alle, uanset (tros)retning, religiøse pilgrimme 

ville være lige ud ad landevejen.

GPS til den følsomme mand m/k

…..

– og så er Google Map, ikke nævnt med eet ord (ud over sidste linie her)

Der er jo også en vis charme ved bare at spørge om vej.. !

 

Pyyyha – næerne

Vilde hestekræfter i Pyrenæerne

Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien – den skiller Den Iberiske Halvø fra Frankrig og strækker sig over 430 km fra Biscayen i Atlanterhavet til Middelhavet – den lille stat Andorra ligger klemt inde mellem Frankrig og Spanien i bjergkæden.

Et område med masser af mystik og med masser af muligheder for oplevelser. 

Der er flere gamle katolske pilgrimsruter gennem Pyrenæerne – hvis man har begivet sig på enten travetur eller mountainbiketur – så er de god at holde sig i nærheden af – for skulle der komme en lille byge, så er der oftest ikke langt til et lille bitte katolsk bjergkapel – hvor man ka’ vente til himlen er blevet tæt igen – ruterne er mest nord-syd – da det mest var franskmænd der vandrede mod Santiago i Navarra

De tidligste rejsevejledninger her, de kan faktisk kaldes verdens første “turistguider”

“Verdens første turistguide var faktisk en bog for santiagopilgrimme – Aymeric Picard skrev bogen på latin, og den er meget spændende læsning – blandt andet fortæller han om de landskaber, man kommer igennem, hvad man skal passe på, og hvor det er godt at overnatte – han beskriver alt meget nøjagtigt, så derfor kan man finde stederne efter hans bog den dag i dag – der findes kun ét helt eksemplar af bogen tilbage – det opbevares i katedralen i Santiago og omfatter 225 folier – Picard rejste to gange til Santiago og var sandsynligvis den, der lagde sidste hånd på værket – håndskriftet er tilegnet pave Calixtus II (1119-1124 ) og kaldes efter ham “Codex Calixtinus” (kilde: Henrik Tarp – ‘santiagopilgrimme.dk

De lokale har/havde også nogle listige ruter – til og fra Frankrig og Spanien ofte via Andorra

Andorra, der religiøst hældte mod det spanske og verdsligt mod det franske 

…..

Det mest sete af Pyrenæerne som dansker er nok de klip på Youtube fra tv’opvarmningsprogrammer til cykelløbet “Tour de France”, med Rolf Sørensen og Dennis Ritter – der badet i sved cyklende okser op mod tinderne, op ad en af de rigtige stejle stigninger i Pyrenæerne – for bjergkæden er en vigtig ingrediens i den årlige 3 ugers tur, primært i den franske natur, for professionelle cykelakrobater – bjergkæden ligger også ryg til etaper i den spanske pendant “Vuelta a Espana” 

der dog har knap så stor dansk mediebevågenhed

Der mødte de nogle af de mange løsgående “vilde” heste, som ikke er tamme men har set så mange mennesker at det ikke bringer “deres pis i kog”

og så er de meget nysgerrige af natur.

———-

For mange år siden var vi på ferie i perferien af Pyrnæerne og vi var 3 gutter der besluttede at på en “herretur” til Andorra på vores mountainbikes – de sidste 30 km opad til Pasa de Casa gik med at tænke på de kolde San Miguel  som damerne ville ha’ med til os når de sammen med ungerne stødte til i bil oppe på toppen.

Turen gik fint velankomne på toppen oppe i sneen, langt over trægrænsen, der mødtes vi så med bilerne – vi gik de sidste meter op til toppen alle sammen for at nyde udsigten

selv om det er sommer så ka’ det sne deroppe.

Mens vi så stod deroppe kunne vi se at een af de vilde heste havde opdaget at den ene bil stod med nedrullet vindue i passagersiden – den stod og pillede ved noget og vi spøgte med at den var ved at stjæle bilen – da vi kom ned til bilerne manglede der en plade Marabou Mælkechokolade og detailkortet over Pyrnæerne.

– og hesten, ja man må sige at den var over alle bjerge.

At chokoladen fristede forstås meget let

håber de kunne bruge kortet, troede de var kendt i området i forvejen,

men sådan kan man jo tage fejl. 

men de halvvilde køer stod der endnu

men de havde jo heller ikke dårlig samvittighed.

Se en vulkanø og tø

Hvis man synes den danske underverden er voldsom

så har man sikkert ikke mødt den islandske

Først var islændingene seriøst ved at gå på røven

så fik de garantier fra omverdenen

så “prøvede” de at brænde øen af

mon nogen har tænkt tanken:at det kunne være forsikringssvindel.. 😉

Sidste år lød det i danske avisoverskrifter:

“Den danske sommer bli’r kold pga af det islandske vulkanudbrud”

– de løb måske med al brændselen

Men måske venter der islændingene en ganske ny verden når vulkanerne har tabt pusten og deres økonomi har fået den – altså pusten – eller måske er det lige frem midlet til at genskabe den islandske økonomi igen – en islandsk “undergrundsøkonomi”.

 

nemlig en ekspansion af “Den blå Lagune”

Sagaøen kan gå hen og blive en af det største event, ferie og sports mekka

for turister der søger action med stil

eksempelvis måske dykning ned til forsvundne byer

hvis den store “Katla’vulkan” går i et seriøst udbrud

En oplevelse, som alle burde gøre sig selv den tjeneste at få mindst én gang, er at besøge Den blå Lagune på Island – hvis man kommer til Island via luftvejen hvilket trods alt er det mest almindelige, så lander man i Keflavik et stykke vej vestsydvest for Reykjavik.

(billede fra ‘Den blå Lagune’s hjemmeside) 

Landskabet mellem de 2 byer er meget speciel set med en danskers øjne, det ser ud som om at en kæmpe plov har pløjet en hel lavamark, da lavaen ligger lige som i kæmpe grove furer der vel er ca. 30 cm høje -.ude i dette ”månelandskab” ligger der en lagune, lavt så den kun kan ses pga. de lave bygninger der rager lidt op selvom de er tilpasset området.

Denne er absolut et besøg værd især for kuldskære mennesker der har forvildet sig til Island om vinteren – med dens endnu mere blæsende kolde vinde, som kan være bidende.
Man kan gå fra parkeringspladsen foran, hvor man må kæmpe sig frem i blæsten og kulden, meget fremadbøjet for ikke at miste balancen – ind til ja ind til hvad

Denne enestående geotermiske spa er omkranset af lava og sorte sandstrande. At bade i disse surrealistiske omgivelser er en enestående oplevelse, som ingen bør gå glip af. Turen i vandet der, vil være et af højdepunkterne på en tur til Island.
Temperaturen på vandet variere noget fra der hvor indstrømningen af det varme vand fra undergrunden sker, hvor det er næsten uudholdeligt varmt til mere normale badetemperaturer i krogene – specielt om vinteren eller ekstra blæsende efterårsdage er det en underfundig oplevelse at stå med hovedet i sus og kroppen i dejlig varme. Vanddybden er så alle kan være med, der er områder til småbørnsfamilier også.

Bunden er dækket af et blødt lag kisel fra undergrunden,

et mineral der skulle være gavnlig i opbygningen knoglerne blandt andet.

“Kisel er et overset mineral, og det har længe været omdiskuteret, om det kan optages af den menneskelige organisme, og dermed om det i det hele taget spiller nogen rolle i den menneskelige ernæring – helt ny forskning peger på, at kisel (silicium) faktisk er et vigtigt sporelement for mennesket – først inden for det seneste årti er videnskaben kommet til denne erkendelse – det er således blevet påvist, at kisel indgår i dannelsen af knogler, brusk og bindevæv hos mus, rotter og kyllinger”
(Carlisle, Schwarz og Milne – South Dakota University)

link til den islandske turistattraktion “Den blå Lagune

links om vulkanen ‘Katla”: “Ingeniøren” – “wikipendia” – “Fotos

…..

Islændinge kan generelt virke som et meget stovt folk

som besøgende jyde på sagaøen kan man ligefrem føle sig hjemme

Da ‘andrikken’ for nogle år siden var på øen i businessmæssig anledning og havde en dansk kollega med – der aldrig havde været på øen før og samtidig var “varmenyder” og derfor privat var sydpå så snart lejligheden bød sig – da skulle vi tilbringe flere dage i det islandske – 3 overnatninger på hotel i Reykjavik – hvilket gad mulighed i kalenderen for at vise denne ‘turist’ andre sider af den islandske natur end strømlinede mødelokaler.

For at sige det som det var så var der ikke meget begejstring at spore hos ‘turisten’ – det blæser en del i Reykjavik må det erkendes – en vældig vind for det meste, byen ligger i en stor bugt og der er meget meget langt over til den anden side – som jo er det sydligste af den grønlandske østkyst – men med en fantastisk dybde i farven på det blå hav.

“Men det blæser” lød det fra ‘turisten’, når turen gik de cirka 500 meter fra bymidten ud til hotellet i Reykjavik’s nordlige udkant – en tur med den flotte udsigt over bugten på venstre side og ret foroverbøjet – dog uden at asfalten ridsede på næsetippen.

Den ene gang forbarmedes ‘andrikken’ dog over ‘turisten’ og der blev prajet en taxa – mange islændinge taler og forstår udemærket dansk – men en del af de islændinge har det med det danske sprog – som franskmændene har det med det engelske sprog – så der blev talt engelsk til taxachaufføren – at han sagtens forstod dansk sås på den måde han lyttede til samtalen mellem de 2 danske kunder i vognen – ‘andrikken’ sagde til ham (på engelsk selvfølgelig) om han ikke kunne køre en rundtur i Reykjavik forbi de vigtigste ting han mente den danske turist på bagsiden burde se – men det behøvede ikke at blive en tur han blev milionær af – sagt med et smil og gengældt med et smil

Da taxaen kommer forbi den gamle guvernørbolig (en flot bygning) da fortæller ‘andrikken’ til ‘turisten’ på bagsædet (på dansk) hvad bygningen er og at det nok er det største for beboerne på denne lille forblæste ø – at verden på den tid mægtigste mænd – amerikanske Reagan og sovjet’russiske Gorbatjov – holdt deres nok så kendte forsonningsmøde i den gamle guvernørbolig i Reykjavik – så bed taxachaufføren på og afslørede at han ganske godt forstod dansk – og så afslørede han også at han talte dansk – da han brød ind med at det ikke var det største for islændingene, men kun nummer 3 – det næststørste var da de islandske fiskerbåde vandt ‘søslaget’ i kampen mod de britiske flådefartøjer – og det største påstod han med et glimt i øjet var da de fik smidt danskerne ud i 1944.

God rigtig god humor – behøves det nævnes at han fik gode drikkepenge – og turen endte på hotellets parkeringsplads – hvor der i en halv times tid blev fortalt ‘røverhistorier’ af alle 3

Efter cirka en halv time kom en bekymret hotelreceptionist ud fordi hun troede der var problemer med taxaen – det var der også – han var ikke til at slippe for… 😉

Den sidste dag på vej ud til Keflavik Airport til det sene eftermiddagsfly til København

da blev den “frysende turist” slæbt med i “Den blå Lagune” i 2-3 timer.

– det sidste besøg reddede ifølge han hele turen… 😉        

.

Også enken gik i frø

Ved folk på københavnske Østerbro mon at de går i frø..?

På Østerbro i København ligger en gade, blandt mange,

denne gade hedder “J.E.Ohlsen’s Gade” og er opkaldet efter Jørgen Ernst Ohlsen  

hvem pokker var han kan man med rimelighed spørge 

men det tænker de færreste nok over i dag

 – jo københavnerne hylder skam een af pionerne inden for forædling af frø. 

 

Jørgen Ernst Ohlsen, (egenlig Jørgen Ernst Olsen), der levede 1818-62, var en dansk gartner og frøhandler i Vangede – efter sin gartneruddannelse i 1834 og et længere udlandsophold så overtog han i 1845 faderens gartneri og frøfirma, der var grundlagt i 1804 på Østerbro i København, og under hans ledelse udviklede firmaet sig til Skandinaviens største frøfirma inden for havebrugsfrø  – efter Ohlsens død videreførte hans enke og derefter efterkommere i tre generationer det anerkendte firma under navnet J.E. Ohlsens Enke A/S.

Firmaet har været primusmotor for forældlingen af frø til både pryd- og urtehaver, ikke alene i Danmark men hele Skandinavien og i et vist ofang også udenfor dette område – grundlaget for denne position blev lagt netop i Jørgen Ernst Ohlsen’s tid.

Firmaet blev i 1985 overtaget af L. Dæhnfeldt A/S.

(Billede fra før WW2 – fotograf ukendt –  www.danskebilleder.dk)

Gulerødsprøver lagt op til bedømmelse i forsøgsmark hos I.E. Ohlsens Enke  

– i baggrunden ses Vangede med Søborg Kirke

hvis man går tilbage i tiden så var andet end altankasser

der blev anvendt til planteliv i København 

markerne var noget tættere på den gang.

eksempelvis så havde J. E. Ohlsens Enke i Vangede på Vangedevej 166 omfattende forsøg med udvikling af blandt andet gulerødder.

Billedet af en mark i Vangede med gulerødder, som i dag er erstattet af københavnere

det er da egentlig  sjovt at se hvordan tingene har udviklet sig i tiden

før var det forædling af frø der skete på grunden

i dag er det forædling af børn på en Arne Jacobsen-tegnet skole

Samtidigt billede fra frøtørreriet hos firmaet J.E. Ohlsens Enke i Vangede,

der dengang var ved København og ikke i København  

hvor blomser og grønsagsfrø renses, tørres og pakkes

til salg i Danmark og resten af Skandinavien.

 

Det himmelske choko’bjerg

Matterhorn
Matterhorn (engelsk og tysk), Cervino (italiensk) eller Mont Cervin / Le Cervin (fransk) er sikkert det mest kendte bjerg i Alperne – på grænsen mellem Svejts og Italien ligger det 4.476 meter høje smukke bjerg, der ser fortryllende ud både i sollys og den sneklædte oftest viste udgave – det er et bjerg der har 4 facader, der giver forskellige indtryk af det imponerende syn og de vældige trængsler der venter en hvis man vil bestige bjerget.

Bjerget var et af de sidste bjerge i de europæiske alper der blev besteget fordi det er et utrolig teknisk svært bjerg som kræver mere end gåpåmod for at komme på toppen.

Skæbnens ironi ville så at da det lykkes da var der tæt opløb om at besejre bjerget fra vestsiden og østsiden i juli 1865, den 14. og 3 dage senere nemlig den 17. var der besøg toppen igen – mens sydsiden, den italienske side, blev besejret i 1868 – turen op via nordsiden, fra Svejts blev først gennemført den 31.juli 1931

Vinterklædt Matterhorn (foto: Zermatt’turism)

– den første vinterbestigning af Matterhorn blev foretaget i 1967 af 2 svejtsere.

 

Mange mennesker, faktisk rigtig mange endda ser på Matterhorn måske hver dag

nogen endda flere gange hver dag, uden at vide det.

Toblerone.
Toblerone blev opfundet af schweizerne Theodor Tobler og Emil Baumann i 1908. Legenden fortæller, at Theodor Tobler, som elskede Paris, blev inspireret af danserne på forlystelsesstedet Folies Bergéres, da han skulle designe emballagen – en anden og senere forklaring på Toblerones karakteristiske form er, at chokoladen skulle ligne toppen af Matterhorn. der findes jo iøvrigt også en variant med sne på toppen af Tobleronen.

Toblerone navnet er en kombination af Toblers eget navn og Torrone,

der på italiensk betyder nougat.

De færreste har dog bemærket at der en bjørn på bjerget ………

 

Små’historik om bjerget::


 


Heidi, Girl of the Alps – en populær japansk tegneserie produceret af Zuiyo Enterprises baseret på den svejtiske novelle “Heidi‘s Years of Wandering and Learning” af Johanna Spyri (1880) – dette har gjort Matterhorn meget berømt i Japan og der kommer mange japanske turister til området hvert år.

Tegneserien The Simpson, der bestiger Homer Simpson det højeste bjerg i Springfield som hedder Murderhorn, det ligner til forveksling Matterhorn.

Tobleron on “BBC One

Slankekur med epo

Så har forskere fundet ud af hvorfor cykelryttere er så usædvanlig tynde, medikamentet ‘epo’ virkere sandsynligvis som slankemiddel

Så vil der vel skyde slankebarer op som måske vil blive alvorlige konkurrenter til cafeerne som trendy ‘hænge-ud-steder’ for alle de bevidste unge mennesker

Mus dopet med epo tager meget lidt på, selvom de dagligt bliver fodret med en fed kost, der svarer til junkfood til mennesker, viser ny dansk forskning – opdagelsen kan være første skridt i retning af at udvikle en effektiv slankepille til mennesker.

Undersøgelsen sammenlignede forskere fra Rigshospitalet vægtforøgelsen hos almindelige mus og dopede mus, som blev fodret med enten almindelig kost eller med meget fedtrig kost, som svarer til et måltid junkfood til mennesker.

Resultaterne er ifølge videnskab.dk overraskende – for mens de almindelige mus i løbet af 12 uger tog 13 gram på og steg fra ca. 22 til 35 gram i vægt, så tog de dopede mus kun syv gram på og endte med en gennemsnitsvægt på cirka 29 gram.

Med andre ord: De dopede mus tog kun halvt så meget på.

“Vores resultater viser, at epo er et meget effektivt slankemiddel i denne musemodel – det kunne godt tænkes, at epo ville have den samme virkning i mennesker, og det kan blive en inspirationskilde for de virksomheder, som arbejder på at udvikle effektive slankemidler” (ph.d. Pernille Højmann)

Hvis epo skal blive til et effektivt slankemiddel hos mennesker, skal epo-molekylet ændres kunstigt for at undgå, at produktionen af røde blodlegemer ryger kraftigt i vejret og gør blodet så tyktflydende, at det øger risikoen for blodpropper i blandt andet hjernen og hjertet. – det eksperimenterer forskerne nu med.

(kilde: TV2 og videnskab.dk)

…..

(screenpic fra italiensk tv ifm Raimondas Rumšas deltog i “Vild med dans”)

Den  tidligere professionelle lithauriske cykelrytter Raimondas Rumšas, der i 2002’udgaven af Tour de France sluttede løbet som 3’er – på løbets sidste dag blev hans hustru, der altid fulgte gemalen rundt til cykelløbene stoppet ved den belgisk-franske grænse i parrets bil medbringende et helt arsenal af forskellige medikamenter også epo både sortiment og mængde ville ha’ gjort et almindeligt apotek helt grønne af misundelse

 alle stofferne var på cykelsportens forbudt’liste

Raimondas Rumšas’s hustru, Edita Rumšienė, var tilbageholdt af fransk politi i flere måneder – men  Edita Rumšienė hævdede at det hele var til hendes svigermor

måske var Raimondas Rumšas’ mor bare en ualmindelig overvægtig dame

Cykelrytteren klarede i hvert fald frisag, men blev så året efter i maj afsløret for doping    ifm etapeløbet “Giro de Italia” og fik 1 års karantæne.