Når dyrevelfærd bli’r mishandling

Skulle man mon pelse dyreaktivisterne i stedet

Nogle miljø/dyre-aktivister tænker med røven

Ved deres ‘lukke mink ud’ aktioner, det svarer til at man protestere mod Shell ved at pumpe en Shelltankstations benzin ud på jorden så den løber ud på og omkring tankstationens grund – hvilket helt sikkert ville gavne naturen (sarkasme)

Ved at lukke minkene ud som det af og til sker så er der specielt 2 forhold der skriger til himlen i den påtagede natur/dyrebevidsthed som i den milde beskrivelse er misforstået.

For det første er det dyrplageri at smide et dyr ud i omgivelser der ikke har de føderesourcer som det ville kræve for overlevelse og mange af dyrene er heller ikke gearet til at klare sig – dernæst så bliver naturen ‘voldtaget’ af minkene, alt levende op til en vis størrelse bliver støvsuget af det glubske og ‘utilpassede’ rovdyr…

Hvis man ville lave en aktion der faldt i tråd med de signaler som man selv vil sende til omverdenen – så skulle man aflive minkene i burene, hvilket er hverken mere eller mindre ulovligt end den metode hvor man tager naturens øvrige fauna som gidsler.   

I stedet for at lukke pelsdyrene ud, så var det vist bedre at bure visse af avlerne inde

Ikke alle dyreaktivister ka’ li’ dyr….?

Ret beste så er aktivisterne vel som de abortmodstandere der myrder abortlæger

Det er egentlig ikke ment som et forsvar for pelsavl

men et angreb mod dyremishandling

…..

Diverse inspirationslink:

“Dyreaktivister bag Novartis-angreb” – “eb.dk

“Stjal marsvineavlers svigermors lig” – “2005

“Aktivister lader som om de spammer..?” – “180’grader

“Animal Liberation Front” – “link

“Ronnie Lee, helt eller skurk….?” – “link

Reklamer

Derfor gi’r “Gul og Gratis” underskud

De kalder det afhentning af storskrald,

men det minder mere om en kæmpe gratis markedplads .

Genbrugsen, der for gi’r mediet “Gul & Gratis” underskud.

man skulle tro det var et loppemarked, men det ligner mest et gedemarked.

(modelfoto)

Nethindebillede fra en større dansk provinsby.

Storskraldsordning.

Forberedelserne var sikkert startet flere dage i forvejen, med at folk var begyndt med at slæbe en hulens masse skrammel ud på fortovet – hvor det bliver stiilet i lange rækker gade op og gade ned – fordi også naboerne havde fået samme ide.

Der er simpelthen ikke den ting der ikke der ikke bliver stillet ud.

Det ligner sådan et kæmpe flytteboom, uden flyttebiler

når så mørket og roen falder på, så lister folk ud og sorterer i de andres bunker

så mange ting skifter på denne måde ejermand m/k hen over natten.

Resultatet kan så være at den gamle sofa eller det afskylige maleri der var blevet slæbt ud fra nummer 27, at det næste gang bliver sat ud henne ved nummer 68 – en måned eller to efter – når de fandt ud af at det bras ville de ikke ha’ stående på deres pulterkammer eller at de hellere vil ha’ bilen ind i garagen end at den er fyldt med gammel skrammel

Men så lang tid at tingene cirkulerer mellem “venner”

så belaster det jo ikke storskraldssystemet.

Automatik gi’r os frihed

Den fagre automatiske verden

Vaskeautomater

– de stjæler folks strømper og kun een af hvert par. 

Benzinautomater

– enten de æder pengene eller påstår de er krøllede

for slet ikke at snakke om at de er så forfængelige at de ikke vil erkende at de skal ha’ briller når de ikke ka’ læse betalingskortet der stikkes ind.

…..

På det eksklusive “Mondrian Hotel” i Miami US, der kan man i lobbyen finde en stor helvægs’automat med varer, der prismæssigt rangerer fra 10 dollars (cirka 50 kr) for billigste vare og op til 1.200.000 dollars (cirka 6,5 mill. kr)  

produktsortimentet spænder fra tandbørster over 24-karat guldbelagte håndjern til ferielejligheder i det eksklusive nærmiljø ved South Beach.

Der vel ingen med kendskab til det cykelgale Nederlandene være noget overraskende i 

at det lige netop er der at man kan finde en cykelautomat – i automater ved togstationerne i først Arnhem og Nijmegen kan man få en automat til at spytte en fin cykelt ud, som du så kan leje i op til 20 timer. Flere maskiner er i gang og andre planlagt landet rundt i TyveTolv.

Link til flere “åndsvage” automater:  “World’s Strangest Vending Machines

– så det skal nok gå, helt automatisk.

Skal vi bolle i karry eller hvad

Skal vi sove eller hva‘ lød det fra herlige Cleo for mange år siden”

så skal man måske passe på kombinationen sild og karrysalat

hvis altså i det her tilfælde australsk forskning har ret

så kan man selv vurdere om man synes det er kvali’ eller kvanti’ forskning

eller om man bare skal ha’ sort humor 

 

Men helt ærligt:

Ja man ka’ da blive helt nervøs for om kartoflen er andet end stivelse

link til inspiration i ‘The Daily Mail’ – “klik

Byggekongen, den rigtige – dansk sjæl V

Normalt omtaler man den danske Christian IV som den danske byggekonge

men måske er der en der udfordrer titlen, oven i købet een uden krone på 

vedkommende har i den grad sat sit præg, på den danske bynatur

med bygninger i et hav af byer, alle bygninger med fokus på sig

 med stor synlighed, men holdt sin person i skyggens anonymitet 

 Den rigtige danske byggekonge – dansk sjæl V

Nogle af de bygninger N.P.C. Holsøe tegnede og så er der også nogen der er glemt i farten – Marienlyst Badehotel, Helsingør (1860-61, senere ombygget) – stor villa for brygger Carl Wiibroe, Helsingør (1861, nedrevet 1986) – Wiibroes Bryggeri, Helsingør (1861, nedrevet 1986, bryg- og malthus fra 1879-80 bevaret)  – Ugerløse Kirke (1875-76) – restaurering af Århus Hospital (1878-79) – Aarhus Klosterhospital – Aldersro i Aarhus – Villa Teglstrup, sommerbolig for nationalbankdirektør Rasmus Strøm, Vedbæk Strandvej 460, Vedbæk (1890) – Randers Station (1862) – Bjerringbro Station (1863) – Skive Station I (1864, nedrevet) – Odense Station I med posthus (1865, nedrevet) – Nyborg Station I (1865, nedrevet) – Aarup Station I med posthus (1865, nedrevet) – Holstebro Station I (1866, nedrevet) – Lunderskov Station I (1866, fredet 1992) – Strib Station (1866, nu i ændret form og i privateje)  – alle stationerne på Haderslevbanen (Nordschleswigsche Eisenbahn): Vojens Station m.fl. (1866) –Aabenraa Station (1867) – Horsens Station I (1868, nedrevet 1929) – Fredericia Station I (1869-70, nu Post Danmark) – Aalborg Station I (1869, nedrevet 1902)  – alle stationerne på Vendsysselbanen: Brønderslev Station (nedrevet 1966) – Vrå Station – Hjørring Station – Sindal Station – Tolne Station og Frederikshavn Station og Posthus (nedrevet 1979, posthuset består) – Silkeborg Station (1871) – Ry Station I (1871, senere udvidet af Heinrich Wenck, fredet) – Varde Station (1874, fredet 1992) – Bramminge Station (1874) – Vandtårnet ved Skjern Station (1874, fredet 1992) – Ribe Station og pakhus (1874-75, fredet 1992) – Ringkøbing Station (1875, fredet 1992) – Svendborg Station (1876, senere udvidet af Heinrich Wenck) – alle stationerne på Østjyske Jernbane: Århus Østbanegård (nu kontorer), Grenaa Station m.fl. (1876-77) – Kvissel Station (1877)  alle stationerne på Silkeborg-Herning Jernbane (1877): Engesvang Station, Bording Station, Ikast Station, Hammerum Station og Herning Station I (nedrevet) – ombygning af Skørping Station (1878 og 1898, fredet 1992) – alle stationerne på Ringe-Faaborg-banen (1880-83): Højrup Station, Korinth Station, Espe Station – Faaborg Station med posthus (1882) – Thisted Station med posthus (1882) – alle stationerne på Nordfyenske Jernbane: Bogense Station m.fl. (1882) – portalerne til Masnedsundbroen (1883, nedrevet) – Assens Station med posthus (1883-84, fredet 1992) – Viborg Station II og remisen i Viborg (1889, remisen fredet 1992) – Helsingør Station II (1889-91, sammen med Heinrich Wenck, fredet 1992) – Vandtårnet ved Helsingør Station, Søndre Strandvej 23 (1890) – Ilgodspakhuset, Helsingør (1890, fredet 1990) – Helsingør Posthus (1890-91, fredet 1992) – Lyngby Station II (1891, sammen med Heinrich Wenck, nedrevet 1956) – Lilleø Vandtårn, Korsør (1891) – Slagelse Station II (1891-92, fredet 1992) – alle stationerne på Slagelse-Næstved banen og Skælskørbanen (1891-92, sammen med Heinrich Wenck): Dalmose Station, Sandved Station, Skælskør Station med posthus m.fl. – Vandtårnet ved Skørping Station (1898, opført er Holsøes tegning, fredet….

En “dødkedelig” plet i solen

Nordre kirkegård i Århus, ja beliggende på Kirkegårdsvej man har vel fantasi i smilets by, er som alle andre gravpladser meget fredfyldt og idylisk

med den mulighed for ro til fordybelse, hvis man griber den.

Billede fra 1920erne af Chr. Filtenborgs gravsted, en person der satte et stort præg på Aarhus mens han levede og på Nordre Kirkegård efter sin død. 

Der ligger mange historier gemt under overfladen på sådan en begravelsesplads både gode og sørgelige historier mellem hinanden.

Nordre Kirkegård blev indviet i 1876 som erstatning for Søndre Kirkegård, som lå der hvor Århus Rådhus, Rådhusparken og Musikhusparken ligger i dag – det enste der er at se i dag af den gamle kirkegård i byens midte er de bevarede gamle monumenter der står i græskanten langs den sydlige yderkant i parken på Rådhus’siden 

På den anden side af Frederiks Alle på Musikhus’siden, der er de bevarede jødiske gravpladser også synlige og er overgået til byens tekniske forvaltning at vedligeholde da jødisk tradition forbyder at de slettes  .

Man kan få den tanke at den nye placering af Nordre Kirkegård lige tæt ved Århus Kommunehospital ikke er helt tilfældigt, ikke dermed sagt at lægerne har fejet noget under gulvtæppet – men sarkastiske personer har dog ved lejlighed benævnt gravpladsen som hospitalets brokkasse eller skraldespand..

På Nordre Kirkegård  er der stor forskel på gravmælerne, meget stor forskel.
store prangende, små finurlige og alle dem midt i mellem

Nogle skæbner der fik fred, og andre som vi fik fred for

nogle havde et ønske om at blive husket for eftertiden,

andre har pårørende ønsket at hylde for eftertiden.

Et imponerende gravmæle der springer i øjnene når du kommer ind på Nordre Kirkegård i det sydvestlige hjørne er Minister for offentlige arbejder Hans Peter Ingerslev (1831-96).

Her kunne nutidige ministre lære noget med først at bygge personlige monumenter

til efter ens død og ikke belemre folk med dem landet rundt inden.

På en del gravpladser er der ofte afdelinger for at andre trosvarianter også her er der en katolsk afdeling, vel mest romersk katolsk,

måske fordi den græsk og russiske ikke er så udbredt i alle områder

Gravmælerne har tidligere være mere personlige i disse afdelinger specielt er de græsk katolske kendetegnende ved mange lys og afskårne blomster, hvilket giver gravpladsen en speciel duft, som vel nærmest kan beskrives som at sætte sig midt i de store rosenbede i Botanisk Have en varm sommerdag – en duft hvis man har truffet den en gang genkender man den hurtigt – og måske inspiration til det ironiske ord om at en kyniker er en person der vender sig om og spejder efter ligtoget når han mærker duften af blomster.

Gravpladser i dag bliver også brugt som parker i dag,

hvor eksempelvis unge mennesker ligger i eksamenstiden og terper i den ro der er

til alverdens prøver og eksamener eller bare til ren afslapning.

Mange gange bliver gravpladser brugt som terapirum, for efterladte, specielt forældre der har mistet et barn kan havde behov for for et sted at være ‘alene’ med sine tanker.
Derfor ses der mange gravsteder hvor der er små bænke eller en stol,

hvor man kan sidde i fordybelse.

Traditionelt har protestantiske gravpladser være meget ensrettede

nærmest konservative i deres standardiserede udformninger.

Men tidens trend med at præge ens profil, også efter døden, hen mod at søge en unik stil slår også igennem på gravpladserne i dag, det gør at der kommer mange ‘fremmede’ rekvisitter på de enkelte gravsteder, nogle steder søger menighedsråd at sætte begrænsninger andre steder er der ret vide grænser.

Øhhh hvad er nu det her på Nordre Kirkegårdeksternt link

(et billede der skaber mistanke om proformaadtresse, eller hvad) 

…..

Et eksternt link af samme fotograf (Ida True) der viser hele skønheden i området Universitetetsområdet som ligger bare 1½ stenkast derfra rummer selv store grønne pletter, dette forhindrede (og forhindrer stadig) ikke mange studerende at nyde solen (og opmærksomheden) ovre på den anden side af vejen hvor græsset måske er grønnere når der skal læses på studierne i det gode vejr og folk fra “studenterkvarteret på Trøjborg blander sig på de grønne områder på Nordre Kirkegård

Man skulle bare som ung mand der kiggede på sol’tøserne ikke sige, man synes at pigerne ovre på kirkegården var flottere – men det skal man nok stadig ikke gøre

På Nordre Kirkegård er der et gravsted med et fuglefoderbræt udformet som et lille bindingsværkshus ophængt på en buet stål stang, iøvrigt meget dekorativt.

men på foderbrættet er der ofte set en levende due (måske en brevdue) 

så der er måske kommunikationsmuligheder

måske er himlen bare ikke connected til FaceBook endnu