Kunsten at ‘snuble’ i egne snørebånd

Det allernemmeste er at gøre sig sjov på andres bekostning

– og det værste er så ikke hvis, men når man selv falder i nøjagtig samme grøft…

Jeg har i mange år moret mig mere end kongeligt over de ubemandede fotoautomater på især banegårde, men de står faktisk mange steder – til afbenyttelse af folk der pludselig får en trang til at blive evigt portrætteret for eftertiden eller som skal bruge billede’legitimation…

Det er vist især ‘unge tøser’ der tit og ofte kan iagttages i en konkurrence om at være flest mulige i boksen – om at frembringe de højeste hvin – der har bragt grinet frem på mine læber når vejen er gået forbi steder hvor de fotobokse er opstillet…

Det vil sige indtil jeg snublede i mine egne snørebånd..!

Vækkeuret ringer meget tidligt – kaffebrygning, hurtig rengøring – morgenbarbering/bad – klargøring af indkøbsliste – forberedelse af dagens videre forløb – ud i byen for at klare fiskehandler – slagter – samt de andre indkøb – selvfølgelig løber man på nogen man kender så lige et cafebesøg også – altså chancen for en espresso skal man ikke la’ gå fra sig, det skal der altid være tid til…

Hjemme igen sortering af indkøb – i gang med madlavningen – oprydning – finpudsning af maden så den er klar – bad – gæsterne kommer – gang i maden – gang i drikkevarerne – gang i humøret – gang i alle grineriet…

Det er så lige pludselig  tiden til dagens højde punkt – koncert med Metallica…

Afsted ind i centrum, selvom det ikke er tørsten. der driver værket – så skal man lige…

Så en dejlig gåtur – det vrimler godt nok med pendlerbusser, men gåben er nu sjovere –  ud til koncertområdet ude bag Skejby Sygehus – så kan de godt slukke for alle pacemakerne inde på Jyllands svar på ‘Riget’ – nu kommer der så meget energi i luften at de ikke er nødvendige…

– ja det troede vi alle sammen…

Metallica var ikke andet end lige kommet i gang ja så forsvandt strømmen og dermed også lyden men orkesteret forsatte intetanende – real funny oplevelse – bedst betegnet af en noget overrislet gut i et selskab ved siden på den store tilskuerplads med “Aaaahhh nej altså jeg er ikke så god til at mundaflæse og slet ikke på den afstand”…

Nåh lyden kom igen og kanon koncert, der var også boder med fadøl

– og andet provantering…

Så var vi på vejen igen ind til Århus Midtby, for at finde aftrykket af byens ‘dødsrute’

Hvilket lykkes – Sherlock Holme – Flintstone – Thorups Kælder osv osv,

– bare for at nævne nogle enkelte stykker.

Så kommer brøleren – klokken 05.45 på Århus Hovedbanegårds velkomsthal godt trætte af al den motion, kommer det svage øjeblik – en af deltagerne skal følges til morgentoget – fotoboksen er tom, for en gangs skyld, hvilket får mig til at fortælle højt at

‘når der ikke er nogen damer inde i den, så er der ingen damer i byen på nuværende tidspunkt overhovedet’.

Jeg bliver opfordret til at få taget et billede – afslår selvfølgelig…

Hvorved alle de andre enigt konstaterer:

“han er sgu da også for grim til at hænge på papiret”

Nu er det så at jeg har et billede fra fotoautomaten på Århus Hovedbanegård liggende..!

ntkrist1.JPG 

– til skræk og advarsel og bevis på at man skal sove mellem en bytur og en fotografering…

Jeg har ikke siden gjort mig sjov på alle de “åndsvage” tøsers forsøg på at sætte ny rekord i antal af hvinende mennesker i fotobokse – man skal ikke kaste med sten… hahahaha’