Fornemmelser

Fornemmelser (feelings)

Kroppens fornemmelser tvinger,

med forårets voldsomme brusen,

den spirende glød som springer

rask frem bag slusen

så grønt og skønt ser alting ud

foldes ud af de hemmeligste lommer

i solen står glæden brud

før vi ved det – så er det sommer

(Le Drake Noir)

Reklamer

Jysk knowhow..?

Jyder er ud over at være nogen behagelige, besindige mennesker, 

også meget sparsommelige (ikke det samme som nærige) forstås.

– det ses blandt andet i deres sprog(for)brug.

“Overdrivelse fremmer forståelsen”

ligger dem fjernt.

Anvendelse af ordet “dreng” på godt jysk:

A: Et barn af hankøn, en (rigtig) dreng.

B: Et tjenestebarn, en slags “junior’karl”

C: En voksen ugift mandsperson alias ungkarl.

D: 11’eren i kortspil, alias ‘knægt’ eller ‘bonde’.

E: Det sidste neg der høstes på kornmarken (neg er høstet kornstrå med korn på)

F: Bundt af store uldtejer (kartet uld)

G: Sideskud på rugplante, oftest sentspirende skud

– rug bliver brugt til rugbrød

H: Krogformet redskab til at trække tråde i væv.

I: Trækstang på spinderokken mellem rokkehjul og trædebræt.

J: Gammel kobbermønt.

Den foretrukne fra gammel tid til at købe kærlighedsgaver for – tidligere meget brugt til at spare op med blandt unge piger – for at bruge dem til at købe brudesko for – opsparingen startede typisk ved konfirmationen eller endda før – men mønten udgik i 1973

– 25’øren fra 1992 var med kobber og kunne måske haved startet traditionen igen, men tiderne har måske ændret sig for meget – hvis pigen skal bruge et par brudesko, så køber hun dem blot – eventuelt med et “plastik’kort”

– eller også bruger hun bare de sko fra sit seneste bryllup. 

K: Venlig tiltale til hund eller hest eller omtale af disse.

L: Endelse ifm plantenavn

(en lille plante mellem større eller en aflægger).

M: Endelse ifm bagværk (den mindste kage på fadet eller i kagedåsen).

N: Et kærligt og godmodigt udtryk om en “røver”

– eksempelvis ‘slemme’ drenge som “Jern Henrik og Emil fra Lønneberg.

O: Spiserøret hos et får.

– se det var mindst 14 ord der kunne spares væk… 😉

Derfor gi’r “Gul og Gratis” underskud

De kalder det afhentning af storskrald,

men det minder mere om en kæmpe gratis markedplads .

Genbrugsen, der for gi’r mediet “Gul & Gratis” underskud.

man skulle tro det var et loppemarked, men det ligner mest et gedemarked.

(modelfoto)

Nethindebillede fra en større dansk provinsby.

Storskraldsordning.

Forberedelserne var sikkert startet flere dage i forvejen, med at folk var begyndt med at slæbe en hulens masse skrammel ud på fortovet – hvor det bliver stiilet i lange rækker gade op og gade ned – fordi også naboerne havde fået samme ide.

Der er simpelthen ikke den ting der ikke der ikke bliver stillet ud.

Det ligner sådan et kæmpe flytteboom, uden flyttebiler

når så mørket og roen falder på, så lister folk ud og sorterer i de andres bunker

så mange ting skifter på denne måde ejermand m/k hen over natten.

Resultatet kan så være at den gamle sofa eller det afskylige maleri der var blevet slæbt ud fra nummer 27, at det næste gang bliver sat ud henne ved nummer 68 – en måned eller to efter – når de fandt ud af at det bras ville de ikke ha’ stående på deres pulterkammer eller at de hellere vil ha’ bilen ind i garagen end at den er fyldt med gammel skrammel

Men så lang tid at tingene cirkulerer mellem “venner”

så belaster det jo ikke storskraldssystemet.

Fransk vand med dansk smag

De er skøre (med danskere) de franskmænd.

Savoyen (fransk Savoie) var historisk en region i den vestlige del af Alperne, beliggende mellem Genevesøen, Rhône og Mont-Cenis – i dag er regionen delt mellem de franske departementer Haute-Savoie og Savoie (hovedby – Chambéry), tilsammen dækker området 10 074 km² og har ca. 1 million indbyggere – Savoyen omfatter flere af de højeste alpe-tinder og er det højest beliggende landskab i Europa.

link til egnens spændende historie (bemærk flaget): her

Hovedbyen i det franske Savoyen Annecy er en gammel by, de første tegn på bosættelse kan spores tilbage til 3000 år før vor tidsregning – med sine godt 50.000 indbyggere er den gamle by forholdsvis nem at overskue – man skal dog ikke lade sig snyde af tiden og et par dage eller der omkring er ikke for meget – de hyggelige og smalle stræder gør at man kommer langsomt frem – dels er der meget at kigge på, dels er der mange turister.

Historisk set har Annecy som hovedstad og administrationsby for Haute Savoien været en kastebold mellem grevskabet af huset Savoien og Frankrig – først i 1860 blev byen og oplandet annekteret af Frankrig og har som sådan været provinshovedstad lige siden.

Til trods for sin relative lille størrelse.

Det er her turisterne kommer ind i billedet især de danske – Savoyen’s flag og sågar Annecy’s også – gør at danske turister føler sig meget velkommen.

Så vidt går de at 2 ud af 5 flag foran byens rådhus er ‘danske’ flag 

 det tror danskerne i hvertfald

Det gør danske tvsportskommentatorer der kommenterer cykelløb i denne tid også, når de ser de røde flag med hvide kors blafre mod tour de france-rytterne.

Byen Annecy’s flag adskiller sig fra Savoyen’s flag og Dannebrog ved at det har en sjov lille fisk der sidder og kigger i øverste venstre flaghjørne – med hensyn ttl de 2 andre flag så nøjes de sjove fisk nok med at kigge på flagene

Annecy

Lac Annecy

…..

Så kan man stille sig spørgsmålet om der slet ikke er noget dansk i området

ud over altså at de er kendt for fransk “dansk vand”

jo jo – der er skam en hel dansker’koloni i det skønne område

nemlig bestående af de professionelle fodboldspillere Daniel Wass, Stephan Andersen, Thomas Kahlenberg og Christian Poulsen i klubben “Evian Thonon Gaillard”

der har hjemmebane i Annecy

Evian Thonon Gaillard Football Club (forkortet Evian TG eller blot Evian) er en fransk  første divisionsfodboldklub – der blev dannet i 2003, stammer oprindeligt fra Gaillard, en by der ligger på grænsen til Schweiz tæt på Genève,

men flyttede i 2007 til Thonon-les-Bains – klubbens hjemmebane har siden 2010 været Parc des Sports i Annecy med plads til 15.000 tilskuere.

Dannebrog glemt i Tyskland

Da Dannebrog blev glemt syd for grænsen.

Der blev i 1559 igen til et togt mod Ditmarsken anført af Rantzau og Ottesen Rosenkrantz, sendt af kong Frederik 2. sammen med de holstenske hertuger Adolf og Johann. 

Her led ditmarskbønderne så nederlag og området blev delt mellem de holstenske hertuger og kongen, således at kongen fik den sydlige del med Meldorf som hovedby (Süderdithmarschen) og hertugerne den nordlige del med Heide som hovedby (Norderdithmarschen) – i 1773 fik kongen også tiltusket sig også den nordlige del af Ditmarsken, kongen var så hertug i hele Holsten – i hele perioden de år 1559-67 bevarede Ditmarsken dog en vis grad af selvstyre 

det røg sig en tur i 1867, da området sammen med det øvrige Holsten samt hertugdømmet Slesvig blev en provins i kongeriget Preussen – efterveerne fra 1864’krigen.

Under slaget på vejen til Hemmingstedt blev tropperne ført af marsk Hans von Ahlefeldt – han faldt og flaget blev erobret af ditmarskerne – det blev generobret i 1559  – da næsten ødelagt af fugtighed og ælde – og ophængt i Slesvig kirke, hvor det endeligt gik til grunde  engang i 1660’erne – historien altså at det kom fra Ditmarsken

det ka’ man læse om i Schleswig Dom, den dag i dag

eventuel inspiration: “Die schlagt bei Hemmingstedt