Stærk tobak, altså på papiret

Statskassen tjener på hash
jo flere joints, der bli’r røget, desto flere penge havner i den slunkne kasse 

Skatteministeriet erkender, at der så om siges tjenes på ulovligheder

Er det dobbeltmoral, at staten forbyder hash, men tjener penge på joint-papir..?

Det må være skønt at være statskasse i Danmark (altså hvis det ikke var for det store bund i bunden) – hver gang en trofast skatteborger køber sig en sodavand, et hus eller en pakke cigaretter, vælter der herlige afgiftskroner ned i statskassen  

Sådan er reglerne i Danmark.

Men ligesom der findes en skattelov, findes der også regler og love om alt det, man ikke må – eksempelvis ryge hash – i de senere år er nettet endda strammet om dem, der forbryder sig imod reglerne og alligevel ta’r sig en joint.

Men jo flere joints, man ryger, desto bedre en skatteborger er man faktisk – for det papir, hashrygerne laver joints i, er nemlig afgiftsbelagt af skattevæsnet – selv om noget tobakspapir indføres ved grænsehandel så er  papiret dog tilgængeligt i de fleste velassorterede kiosker og andre indkøbssteder landet rundt

Det kan da næsten ikke være rigtigt, at vores dejlige egen SKAT kratter penge ind via ulovlige, farlige stoffer, som kampagne efter kampagne advarer os imod

Jo jo, det kan, den er god nok.

Færdigt jointpapir er nemlig banderoleret på linje med cigaretter eller spiritus – for hver joint i de færdigrullede papirer, ryger de seks øre i statskassen.

Det lyder måske ikke af meget, men det løber op, når man tager med i regnestykket, at mere end 13 millioner europæere ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) har røget hash inden for de seneste 30 dage.

Danmark oven i købet er det land i Europa, hvor flest har prøvet at ryge hash mindst én gang i deres liv. 36,5 procent af os har på et eller andet tidspunkt tændt en joint. Gennemsnittet i Europa er 22 procent.

Sigtet for at ryge en hjemmerullet cigaret, ja det skete for en af EkstraBladet’s journalister
Ordensmagten er ikke et sekund i tvivl om, at det hollandsk producerede jointpapir, Cones, kun kan bruges til hash -. det viste sig, da journalisten en ganske almindelig onsdag eftermiddag fylder et af papirerne med helt almindeligt dansk afgiftsbelagt tobak og tænder op midt på Strøget i Københavns centrum.

Få minutter senere er journalisten blevet standset af lovens lange arm og sigtet for overtrædelse af Lov om Euforiserende Stoffer – vedkommende når slet ikke at forklare, at der faktisk blot nydes lidt almindeligt tobak, før sigtelsen er en realitet – på spørgsmålet om hvorfor de mener det er en joint, som journalisten ryger – svares der afbetjentene at det kan de da se på formen.- det er faktisk bare tobak, lyder det fra journalisten – ahh mon i et jointpapir replicerer ordensmagten undrende 

Betjentene køber ikke sådan lige denne forklaring- men efter at journalisten har afsløret sit forehavende og sit pressekort, er de trods alt villige til at lade journalisten gå.

Den ene betjent forklarer så, at han da heller ikke syntes, cigaretten lugtede af hash.

 “Det plejer at lugte mere af gran” afslører betjenten over for journalisten.

Politiet er altså ikke i tvivl – jointpapiret alene er nok til at formode et lovbrud.

 Ekstrabladet’s journalist opsøger den daværende skatteminister (Kristian Jensen) med henvisning til, at det virker en anelse fjollet at købe jointpapir lovligt, hvis ikke man også køber noget at fylde i det – på spørgsmålet om ikke statskassen tjener gode penge på, at folk køber ulovlige sager – svarer ministeren at så meget tjener den altså heller ikke på det.

 “Jeg tør slet ikke gætte på, hvad folk kan finde på at ryge i papiret – men jeg kan se, at det kan bruges til at ryge forskellige ting, herunder også ganske almindelig, skåret tobak” mener skatteministeren.

Men de skattepolitiske ansvarlige kan godt se paradokset,

uden at ’der er noget at stille op’, som de udtrykker det.

Et er skattelov, et andet straffelov – de to kan ikke blandes sammen, og det giver sig i ny og næ udslag i nogle ret besynderlige regler“.

(citat daværende skatteminister Kristian Jensen)