En “dødkedelig” plet i solen

Nordre kirkegård i Århus, ja beliggende på Kirkegårdsvej man har vel fantasi i smilets by, er som alle andre gravpladser meget fredfyldt og idylisk

med den mulighed for ro til fordybelse, hvis man griber den.

Billede fra 1920erne af Chr. Filtenborgs gravsted, en person der satte et stort præg på Aarhus mens han levede og på Nordre Kirkegård efter sin død. 

Der ligger mange historier gemt under overfladen på sådan en begravelsesplads både gode og sørgelige historier mellem hinanden.

Nordre Kirkegård blev indviet i 1876 som erstatning for Søndre Kirkegård, som lå der hvor Århus Rådhus, Rådhusparken og Musikhusparken ligger i dag – det enste der er at se i dag af den gamle kirkegård i byens midte er de bevarede gamle monumenter der står i græskanten langs den sydlige yderkant i parken på Rådhus’siden 

På den anden side af Frederiks Alle på Musikhus’siden, der er de bevarede jødiske gravpladser også synlige og er overgået til byens tekniske forvaltning at vedligeholde da jødisk tradition forbyder at de slettes  .

Man kan få den tanke at den nye placering af Nordre Kirkegård lige tæt ved Århus Kommunehospital ikke er helt tilfældigt, ikke dermed sagt at lægerne har fejet noget under gulvtæppet – men sarkastiske personer har dog ved lejlighed benævnt gravpladsen som hospitalets brokkasse eller skraldespand..

På Nordre Kirkegård  er der stor forskel på gravmælerne, meget stor forskel.
store prangende, små finurlige og alle dem midt i mellem

Nogle skæbner der fik fred, og andre som vi fik fred for

nogle havde et ønske om at blive husket for eftertiden,

andre har pårørende ønsket at hylde for eftertiden.

Et imponerende gravmæle der springer i øjnene når du kommer ind på Nordre Kirkegård i det sydvestlige hjørne er Minister for offentlige arbejder Hans Peter Ingerslev (1831-96).

Her kunne nutidige ministre lære noget med først at bygge personlige monumenter

til efter ens død og ikke belemre folk med dem landet rundt inden.

På en del gravpladser er der ofte afdelinger for at andre trosvarianter også her er der en katolsk afdeling, vel mest romersk katolsk,

måske fordi den græsk og russiske ikke er så udbredt i alle områder

Gravmælerne har tidligere være mere personlige i disse afdelinger specielt er de græsk katolske kendetegnende ved mange lys og afskårne blomster, hvilket giver gravpladsen en speciel duft, som vel nærmest kan beskrives som at sætte sig midt i de store rosenbede i Botanisk Have en varm sommerdag – en duft hvis man har truffet den en gang genkender man den hurtigt – og måske inspiration til det ironiske ord om at en kyniker er en person der vender sig om og spejder efter ligtoget når han mærker duften af blomster.

Gravpladser i dag bliver også brugt som parker i dag,

hvor eksempelvis unge mennesker ligger i eksamenstiden og terper i den ro der er

til alverdens prøver og eksamener eller bare til ren afslapning.

Mange gange bliver gravpladser brugt som terapirum, for efterladte, specielt forældre der har mistet et barn kan havde behov for for et sted at være ‘alene’ med sine tanker.
Derfor ses der mange gravsteder hvor der er små bænke eller en stol,

hvor man kan sidde i fordybelse.

Traditionelt har protestantiske gravpladser være meget ensrettede

nærmest konservative i deres standardiserede udformninger.

Men tidens trend med at præge ens profil, også efter døden, hen mod at søge en unik stil slår også igennem på gravpladserne i dag, det gør at der kommer mange ‘fremmede’ rekvisitter på de enkelte gravsteder, nogle steder søger menighedsråd at sætte begrænsninger andre steder er der ret vide grænser.

Øhhh hvad er nu det her på Nordre Kirkegårdeksternt link

(et billede der skaber mistanke om proformaadtresse, eller hvad) 

…..

Et eksternt link af samme fotograf (Ida True) der viser hele skønheden i området Universitetetsområdet som ligger bare 1½ stenkast derfra rummer selv store grønne pletter, dette forhindrede (og forhindrer stadig) ikke mange studerende at nyde solen (og opmærksomheden) ovre på den anden side af vejen hvor græsset måske er grønnere når der skal læses på studierne i det gode vejr og folk fra “studenterkvarteret på Trøjborg blander sig på de grønne områder på Nordre Kirkegård

Man skulle bare som ung mand der kiggede på sol’tøserne ikke sige, man synes at pigerne ovre på kirkegården var flottere – men det skal man nok stadig ikke gøre

På Nordre Kirkegård er der et gravsted med et fuglefoderbræt udformet som et lille bindingsværkshus ophængt på en buet stål stang, iøvrigt meget dekorativt.

men på foderbrættet er der ofte set en levende due (måske en brevdue) 

så der er måske kommunikationsmuligheder

måske er himlen bare ikke connected til FaceBook endnu