Jysk knowhow..?

Jyder er ud over at være nogen behagelige, besindige mennesker, 

også meget sparsommelige (ikke det samme som nærige) forstås.

– det ses blandt andet i deres sprog(for)brug.

“Overdrivelse fremmer forståelsen”

ligger dem fjernt.

Anvendelse af ordet “dreng” på godt jysk:

A: Et barn af hankøn, en (rigtig) dreng.

B: Et tjenestebarn, en slags “junior’karl”

C: En voksen ugift mandsperson alias ungkarl.

D: 11’eren i kortspil, alias ‘knægt’ eller ‘bonde’.

E: Det sidste neg der høstes på kornmarken (neg er høstet kornstrå med korn på)

F: Bundt af store uldtejer (kartet uld)

G: Sideskud på rugplante, oftest sentspirende skud

– rug bliver brugt til rugbrød

H: Krogformet redskab til at trække tråde i væv.

I: Trækstang på spinderokken mellem rokkehjul og trædebræt.

J: Gammel kobbermønt.

Den foretrukne fra gammel tid til at købe kærlighedsgaver for – tidligere meget brugt til at spare op med blandt unge piger – for at bruge dem til at købe brudesko for – opsparingen startede typisk ved konfirmationen eller endda før – men mønten udgik i 1973

– 25’øren fra 1992 var med kobber og kunne måske haved startet traditionen igen, men tiderne har måske ændret sig for meget – hvis pigen skal bruge et par brudesko, så køber hun dem blot – eventuelt med et “plastik’kort”

– eller også bruger hun bare de sko fra sit seneste bryllup. 

K: Venlig tiltale til hund eller hest eller omtale af disse.

L: Endelse ifm plantenavn

(en lille plante mellem større eller en aflægger).

M: Endelse ifm bagværk (den mindste kage på fadet eller i kagedåsen).

N: Et kærligt og godmodigt udtryk om en “røver”

– eksempelvis ‘slemme’ drenge som “Jern Henrik og Emil fra Lønneberg.

O: Spiserøret hos et får.

– se det var mindst 14 ord der kunne spares væk… 😉

Reklamer