Jyder er ud over at være nogen behagelige, besindige mennesker,
også meget sparsommelige (ikke det samme som nærige) forstås.
– det ses blandt andet i deres sprog(for)brug.
“Overdrivelse fremmer forståelsen”
ligger dem fjernt.
Anvendelse af ordet “dreng” på godt jysk:
A: Et barn af hankøn, en (rigtig) dreng.
B: Et tjenestebarn, en slags “junior’karl”
C: En voksen ugift mandsperson alias ungkarl.
D: 11’eren i kortspil, alias ‘knægt’ eller ‘bonde’.
E: Det sidste neg der høstes på kornmarken (neg er høstet kornstrå med korn på)
F: Bundt af store uldtejer (kartet uld)
G: Sideskud på rugplante, oftest sentspirende skud
– rug bliver brugt til rugbrød
H: Krogformet redskab til at trække tråde i væv.
I: Trækstang på spinderokken mellem rokkehjul og trædebræt.
J: Gammel kobbermønt.
Den foretrukne fra gammel tid til at købe kærlighedsgaver for – tidligere meget brugt til at spare op med blandt unge piger – for at bruge dem til at købe brudesko for – opsparingen startede typisk ved konfirmationen eller endda før – men mønten udgik i 1973
– 25’øren fra 1992 var med kobber og kunne måske haved startet traditionen igen, men tiderne har måske ændret sig for meget – hvis pigen skal bruge et par brudesko, så køber hun dem blot – eventuelt med et “plastik’kort”
– eller også bruger hun bare de sko fra sit seneste bryllup.
K: Venlig tiltale til hund eller hest eller omtale af disse.
L: Endelse ifm plantenavn
(en lille plante mellem større eller en aflægger).
M: Endelse ifm bagværk (den mindste kage på fadet eller i kagedåsen).
N: Et kærligt og godmodigt udtryk om en “røver”
– eksempelvis ‘slemme’ drenge som “Jern Henrik og Emil fra Lønneberg.
O: Spiserøret hos et får.
– se det var mindst 14 ord der kunne spares væk… 😉
