Venner behøver ikke fjender

Rigtige venner – hvad skal man så med fjender.

Jeg har en rigtig god ven fra meget gamle dage, lad os kalde ham ‘Thomas’.  med hvem jeg ikke troede at vi havde hemmeligheder for hinanden – en anden fælles ven, som  vi kan kalde ‘Steen’, havde samme opfattelse som jeg – ja vi fik på grund af vores aldrig svigtende intuition 😉 fornemmelsen af der var ugler i mosen – mon ‘Thomas’ havde scoret en ny potentiel kæreste fredag aften og skulle så i al hemmelighed havde trillet bolden i kassen lørdag eftermiddag og det helt uden at fortælle os om det – ja det var det vores mistanke gik på – men 2 så snu opdagere har den slags fornemmelser på rygraden 😉 – og da vi så, da han uset, troede han, blev spottet i Irma i Magasin nede ved åen i færd med at indkøbe en god ‘allwether’ hvidvin plus noget knas – ja så ringede alarmklokken for en god historie – det skal siges at ‘Thomas’ har ofte en tæge siddende på ryggen – skal vi kalde den Henrik Q, den daværende chefredaktør på  Se & Hør

– og hvis der var noget der ville interessere bladsmøreren så var det hvis ‘Thomas’ var ved at få ny kæreste – derfor gik han af gode grunde stille med dørene…

Strategisk sidder vi godt placeret i ‘Steeen’s lejlighed skråt over for Thomas’ lejlighed – da vi ser ham forlade lejligheden med en pose under armen (måske hvidvin + knas) og tager en af de gratis Århus Citybikes og kører af sted – så os afsted ned på gaden – ind i bilen og så følge efter i passende afstand for ikke at blive opdaget – hvis man bare har set et minimum af amerikanske krimi, så ved man hvordan både hvordan man gør og hvordan det ser ud – når ‘Thomas’ snedigt slører udflugten med en citycykel så er der virkelig tale om luskeri, fornemmer vi… 

Uden for den pulserende storbys larm og tumult i vestlig retning ligger der et stort skovområde, hvor der sørme holder en nydelig dame i passende alder ventende også på cykel, dog vist en ‘sekvejer’ af slagsen – der bliver krammet lidt efter at cyklerne er stillet i skovkanten og de forsvinder så ind i skoven…

Makkerparret i den usete forfølgende bil, vi ser på hinanden – en tanke bliver født i 2 hoveder på nøjagtig samme tid – vi lister hen og tager lånecyklen – yupti ind i bagagerummet med den og ind mod byen igen – vi afleverer den ved en af opstillede ‘parkeringsholdere’ og inkasserer den 20’er der er i den, ligesom indkøbsvogne – så ind i Superbrugsen for at købe 3 styks Tuborg Fine Festival’er, 2 styks ½liters Sprite plus 2 aviser – vi kører lige uden for byen mod vest til en rasteplads smider os i græsset og hygger os med aviserne og sodavanderne – mens vi uset kan holde øje med vejen…

Da der er gået 3½ time efter at vi havde ‘stjålet’ lånecyklen kommer ‘Thomas’ spadserende forbi alene – vi giver ham et par hundrede meter så kommer vi ‘tilfældigvis’ trillende forbi stopper og han hopper ind i vognen

– vi kører ud forbi Restaurant Varna og finder en grøn plet i skoven hvor de 3 Tuborg FF’ere kommer ud i fri luft og bliver trukket op…

“Hvem gi’r og hvorfor egentlig” vil ‘Thomas’ nysgerrigt vide.

“Det gør du, men du skylder os 4 kroner”

Øhhhh, der går lige lidt, så falder klappen i hak… 

Ja – 3 Tuborg FF á kr. 8 – kr. 20 = kr. 4 i manko…

Så må han krybe til korset jo han havde haft stævnemøde i skoven

 Sådan en heldig mand hvad skal han med fjender

– med de gode venner han har…?