Create your own challenge

“Bodypaint, my ass” some people say
it’s probably not a problem, if you ask a man full of ideas
as Kim Joon

“Art is what you don’t can – if you can do it – is no art”
maybe it’s not the all true story, but I love that phrase 

(Kim Joon) 

There are many, real many, ways of expression of the world of art – imagination is the limit we are told, but sometimes we can doubt about if imagination really is such a sharp limit or maybe that limit is more like fuel on our human imagination – does it when it comes to the crunch of “people with convoluted brains” are widely around – fortunately.

Bodypainting and tattoo also has an area of great development.
then also have to say that the “canvas” there’s used here
– it’s beautiful and exciting

Tattoo (and bodypainting too) is perhaps still a bit of a taboo in Korea where it is seen as belonging to the criminal environment and convicted persons – but a rebellion, especially from the younger generation have moved the perception to be more accepting – although this or maybe more because of this – they have done bodypaint and tatto trendy mostly among young people in Korea as elsewhere in the world

 

Kim Joon (link), korean artist born in Seoul in 1966 – in his home country well known among other qualities as a great bodypainter as which he has been very creative and beautiful works of art created perhaps not on canvas but on the naked human bodies.

“Le Noir Drake” must admit in the past that had seen body painting was something gimmicky something – a blurred byway of porn light street – which then led on to the main street – ‘the black drake’ must then admit that it was a hasty opinion.

 

3D Animation ‘link‘ 

All photos: Kim Joon – “link homepage

Kunst lige til at slikke på

(Gas3. Tage Hansen og PostDanmark) 

Det var lige før at den danske storflab og nationalskjald, Kim Larsen, havde brudt det monopol det danske kongehus har på at blive foreviget på et dansk frimærke i levende live – en afstemning på Danmarks Radios P4 kunne havde banet vej for det – en af mulige kandidater blandt de udvalgte lp’covers i afstemningen var nemlig det berømte cover fra Kim Larsen’s ”Værsgo” – hvor Kim Larsen’s fjæs som bekendt pryder forsiden – men det blev som bekendt ikke Lune Larsen man skulle slikke i nakken hvis man ville ofre 5,50 kroner på et frimærke til et brev – men derimod coverforsiden fra ”Gasolin3”– det cover vandt jo som bekendt afstemningen og derfor blev det motivet på PostDanmark’s 5,50 kroners frimærke udgivet den 28. april 2010 – i øvrigt det frimærke der har været størst forhåndssalg af historisk set ifølge PostDanmark.

(motivet der aldrig kom på frimærke)

Motivet fra Gasolin’s tredje album er en længere historie – det adskiller sig fra de fleste covermotiver ved at være et maleri der blev til et cover – motivet med en kvinde med (måske) helt uskyldigt dalende trusser burde måske også være et motiv der kunne redde PostDanmark’s frimærkeforretning – det gjorde det så nok også for så vidt angår salg af frimærke, men ikke den del af forretningen der hedder at bruge det til at sende breve med men det er måske mere priserne der smager bittert på danskernes tunger

– end det er limen fra frimærkerne – heller ikke tiltaget med selvklæbende frimærker har kunnet klistre sig fast på danskernes smagsløg.

Coveret til Gasolin’s “Gas 3” var nemlig dekoreret med et med et maleri på “Andy’s Bar” i Gothersgade i København – det er som bekendt med et motiv af en kvinde med et overrasket udtryk i ansigtet og trusserne nede om anklerne.

Ingen vidste noget om på det tidspunkt, hvem der egentlig var ophavsmand m/k til maleriet så noget modstræbende brugte Pder Bundgaard det til coveret

– senere kom dette dog på plads i den skønneste orden.

Efterfølgende blev Peder Bundgaard nemlig ringet op af Tage Hansen, der kunne fortælle at det faktisk var hans værk – de havde brugt – reelt uden at spørge.

Tage Hansen var dog slet ikke sur og lod rockgruppen slippe med at “stikke” ham nogle plader – så var de kvit – PostDanmark har dog ikke taget nogle chancer, men taget kontakt til efterkommere af Tage hansen – for at være sikker på at formalia er i orden

– så frimærkerne ikke bliver ‘mærket’ af en sag om rettigheder. 

Tage Hansen var som det ses meget inspireret af amerikanske Art Frahm

Art Frahm (1907-81) født i Chicago US, en amerikansk maler der specialiserede sig i “kvinder med dalende trusser” – som han erkendte var hans store passion – han producerede “et hav” af billeder over dette (fortræffelige) tema.

Kunstneren udviste meget stor kreativitet så selv om det var et ‘smalt’ tema, så fejlede fantasien intet  med hensyn til at producere forskellighed i motiverne

– men måske var man aldrig rigtig i tvivl om hvem kunstneren var.

Mange, rigtig mange, har senere ladet Art Frahm være inspiration for deres værker

– den gode Tage hansen var slet slet ikke den eneste.

Art Frahm’s kunst var og er en stor kommerciel succes og er brugt i mange sammenhænge, også i reklame øjemed – her iblandt Coca Cola.

Den lærdom man så måske kunne lære af Art Frahm’s arbejde er vel at passion eller ikke den helt vilde af slagsen – det er ikke at afskære for variation.

Det kunne mange andre “ensporede” kunstnere måske lære en del af

så deres passion bliver en mani for publikum i stedet 

eksempelvis så kunne Art Frahm’s fantasi og måde at udtrykke sin passion

med fordel havde været ‘stjålet’ til politiske morsomheder

så kunne budskabet måske havde ‘fængslet’ meget mere bredt.

 

 Genvej til Art Frahm malerier: “LINK

 

Måske verdens bedste danske digt til kvindens pris – dansk sjæl VI

(Andreas) William Heinesen (1900-91) – dansk digter, forfatter og billedkunstner, født i Thorshavn på Færøerne – faderen var købmand, skibsreder og en meget enkel jordbunden mand med dybe rødder på de små Atlanterhavs øer, mens moderen var en mussisk meget kunstnerisk anlagt kvinde af syddansk afstamning – så William Heinesen havde rod i 2 meget forskellige verdener og drev en årrække sideløbende med sin kunstnerverden familiehandelsfirmaet også – et forhold der gav Heinesen en særegen ballast i sin kunst at han havde den praktiske, kommercielle og borgerlige vinkel bundet op til hans anden side der var hentet fra det boheme’agtige ‘spraglede’ søgende verden der var kommet så om sige med modermælken – kombinationen ses tydeligt i hans kunstneriske produktion og omvendt så har kreativiteten og kunstner’genet givet også gavnet i den barske traditionelle business’verden som ejer af et større søhandelshus.

William Heinesen levede stort set hele sit liv på Færøerne bortset fra nogle år i ungdommen, selvom han var utrolig knyttet til de vindblæste øer med stor stolthed – så skrev han på dansk – dette gjorde at da man i 1977 fra Nobelkomiteens side ville tildele ham Nobel’s Litteraturpris – ja så afslog han, fordi han ikke mente at han kunne det – som en færing der skrev på dansk – alene et udtryk for hans ægte beskedenhed og store solidaritet med den færøske kulturelle og historiske sfære.

William Heinesen fik dog en række andre priser iblandt Nordisk Råds Litteraturpris i 1968

desuden blev han oversat til en lang række sprog (cirka 20)

– ofte nævnes han i den klasse som også rummer Karen Blixen, som også er den eneste nyere danske forfatter der er oversat til flere sprog end færingen.

Der var tale om et multikunstnertalent – ud over digte så skrev han noveller, romaner, skabte oliemalerier, spillede musik og hans seneste år kastede han sig også over papirklip

– som også HC Andersen gjorde det.

Hans produktion er omfattende og resultatet blev et magisk tredobbelt syvtal : 

7 digtsamlinger – 7 novellesamlinger – 7 romaner        

iblandt hans store produktivitet findes verdens måske bedste digt til kvinden

måske kun Dan Turell var en seriøs rival ud i den kunst 

…..

FANTASIA

“Om tusinde år,
ja om millioner af år
skal jeg fortælle dig:
Ved du hvor du er?
Du er i mit hjerte.”

“Ja!” vil jeg svare dig glad
fra de tidløse himmelegne hvor jeg vanker:
“Jeg er i dit hjerte,
og hvor er jeg lykkelig!

“Jeg er saltet i dit blod,
den urgamle smag af havet du kom af.

“Jeg er det evige tidevand
af nat og dag i dine øjne
som lyset skabte
og som genskabte lyset
og gav det indhold.

“Jeg er labyrinten i dit øre,
ambolten og hammeren
som finhamrer verdens råstof af lyd
og skænker det mening.

“Jeg er luftningen
der går i dine lungers kroner,
ilten og kulsyren
som de evigt udveksler
med jordens hjemlige grønhed.

“Jeg er fugten i din mund,
smagsløgene på din tunge,
saltsyren i din maves kolbe,
kraften i dine indvolde
der uddrager essensen af jordens kerne
og mætter livscellernes myriader
i dit legeme.

“Jeg er tilblivelsens dybe mysterium
i dit indre
i hvis mørke månen
uset tændes og slukkes.

Jeg er den unge ensomme frugt
på din livmoders ældgamle verdenstræ
og jeg er mælkens kildespring
i dine bryster.

“Jeg er kalken i dine knogler,
smidigheden i dine sener og ledemod,
hornet i dit hår og i dine negle.
Og jeg er den fyrige vellugt
af din huds porer.

“Jeg er hæftigheden
i dine arteriers bjergfloder
og sagtmodigheden
i dine veners blå delta.
Jeg er den hvidnende energi
i dine nervers lynforgreninger,
ja, jeg er livets elektriske ladning
i din sjæl.

“Jeg er de frygtløse tænder i dit smil
når du er glad.
Jeg er ømhedens hemmelige sødme i din sorg.
Jeg er ildhvirvlen i din angst,
og min rasende kærlighed
skal brænde din smerte til aske!”

(William Heinesen)

Har man ikke læst noget af ham, så er det i mine øjne 

det man populært kalder en mangel i opdragelsen… 😉

En del af William Heinesen’s malerier kan ses på

Færøernes Kunstmuseum“, Thorshavn

 

Kunstnerisk politik kontra politisk kunst

Wheatfield with Crows” – Vincent Van Gogh (1853-90) – det sidste værk før hans død 

Et billede som med alle de store sorte fugle er rammende for dansk kunstforståelse…?

Der er vel ingen udtryksform, som ikke er kunst, der umiddelbart minder mere som kunst end reklamen gør – begge er de baseret på afsender/modtager-forholdet – begge søger de,  at kommunikere et budskab – en tanke, en idé – og de bruger begge æstetiske virkemidler af forskellig art på at nå deres mål – og oftest begge har en skjult agenda.

At reklamen så alligevel ikke er kunst skyldes vel den hér omtalte væsens forskellighed, som bunder i dens intentionalitet, ud fra hvilken det er tydeligt, at reklamens agenda er en ganske andet end kunstens – når reklamen så alligevel typisk indeholder kunstneriske, æstetiske træk, og fortsat ikke er kunst, skyldes det princippet om den primære egenskab; reklamen er, til trods for hvor kraftigt et æstetisk udtryk den måtte have, stadig først og fremmest en reklame og må derfor betragtes, tolkes og behandles som en sådan.

Politik søges solgt som ‘kunst’…

– men er dog kun reklame efter tradionelle marketingsprincipper…

Siden Marcel Duchamps i den første tredjedel af 1900-tallet var een af de væsentlige trendsættere i at bruge markedsføring som et vigtigt middel i at promovere sin indfaldsvinkel til kunstforståelsen og ikke mindst provokere kunstforståelsen hos seperate grupper der med  forskellige motiver har taget patent på kunstbegrebet.

Altså at dæmme op for at politisere kunst generelt, for logisk nok så vil der altid være politisk kunst – det er blot ikke den sandbarlige kunst selvom den serveres sådan.

Kunst er dét, vi selv kalder kunst – ikke det andre kalder kunst på formynderisk vis.

Nogle kalder udformningen af en Mercedes CLK for et kunstværk som inspirerer dem, mens andre bliver inspireret af de tanker der ligger til grund for den nok så kendte kunst    Piero ManzonisLort på dåse– “nogen ka’ li’ moderen andre datteren”…

Så går kunst altid/tit over i forarget snak om økonomi og hvorfor skal der nu betales til dit og dat – den gamle vrøvlevise hvor den mest kendte er “Hvorfor skal jyder betale for at københavnere kan gå i det kongelige teater” – så kan man jo skille hele samfundet ad som et andet salatbord og betale ved udgangen – men selv mennesker der mener at havde kontrol over alt kan komme i situationer hvor de ikke selv er herre – desuden kan man heller ikke være egoistisk med mindre man har et samfund at være egoistisk i

Det at der skal betales til politibetjente for at fodboldtilhængere af eksempelvis AGF, FCK og BIF frit kan slås hver søndag – kvit og gratis – at den vestjyske bondekarl med syv børn skal betale til barnløse kvinder med fertilitetsproblemer osv osv osv.

Tankevækkende at når nogen serverer “lort på dåse” og kalder det kunst

så vil forargelsen ingen ende ta’,

men når der sælges “lort på dåse” og det kaldes politik 

så vil begejstringen ingen ende ta’ 

var der mon nogen der tænkte hykleri..?

Det siges at penge ikke lugter – det gør markedsføring så heller ikke…?

Maler, med kulør på tilværelsen

En “simpel” maleruddannelse fra Åbenrå, den kan føre meget med sig.

 “Alkyones drøm” – ‘link

Man kan sige at den danske guldalders malerkunst i dag fylder 229 år.

En af hovedpersonerne nemlig Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853)

var en dansk maler der lagde grunden til den danske guldalders malerkunst.

Hans elever hørte til denne periodes ypperste kunstnere,

for eksempel Christen Købke, Martinus Rørbye, Wilhelm Bendz og Constantin Hansen derfor betragtes han også som en af den danske Guldalders absolut hovedpersoner.

Eckersberg der var sønderjyde af fødsel, han kom efter konfirmationen i malerlære hos maleren Jes Jessen i Åbenrå og fortsatte 17 år gammel i malerlære hos Joh. Jac. Jessen i Flensborg, hvor han blev svend i maj 1800.

Han blev i 1803 optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi og var elev hos franske Jacques-Louis David, Paris, 1811-1812.

Han udnævntes i 1818 til professor ved Kunstakademiet

Eckersberg fik i 1819 af Admiralitetet adgangstegn til Holmen (Gammelholm),

så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe.

 “Vor Frue Kirke” – ‘link

Eckersberg giftede sig mod sin vilje med Christine Rebecca Hysing

alene for at legitimere en søn, Erling Carl Vilhelm Eckersberg 

ifølge eget udsagn

– og var derfor ivrig efter at rejse, ikke primært i studieøjemed,

men også for at komme bort fra realiteterne i sit ægteskab,

derfor traf han aftaler, der kunne give ham den finansielle støtte,

der gjorde det muligt for ham at rejse.

allerede få dage efter brylluppet, begyndte han sine lange udlandsrejser.

Han var dog gift 2 gange til senere, nemlig med maleren Jens Juel’s to døtre,

først Elisabeth og efter hendes død med Suzanne 

disse giftermål skulle vist være af kærlighed.

“Dragør Havn” – ‘link

Selvom Eckersberg bevægede sig i flere felter af malekunst også i motivtemaer, så er hans største bidrag til malerkunsten var dog det, han ydede i sin egenskab af professor ved akademiet – han revitaliserede undervisningen ved at tage studerende med ud i marken, hvor de kunne øve sig med at male efter naturen.

Således var det ham, der introducerede direkte studier af naturen i dansk kunst og han opfordrede også sine studerende til at udvikle deres egne talenter og deres egen stil.

Blandt hans studerende var Wilhelm Bendz, Albert Küchler, Christen Købke, Vilhelm Kyhn, Jørgen Roed, Martinus Rørbye, Constantin Hansen, Wilhelm Marstrand, Adam August Müller, Matthias Heinrich Elias Eddelien, Emanuel Larsen, Niels Carl Michaelius Flindt Dahl, Anton Laurids Johannes Dorph.

“To hyrder”

I 1819 fik han af Admiralitetet adgangstegn til Holmen (Gammelholm),

så han fik mulighed for at dyrke sin store passion for skibe 

det gav som sidegevinst også mulig for Eckersberg

til at finde modeller til sine historiske inspirerede malerier.

Når orlogsgasterne om sommeren svømmetrænede på Holmen, var de – som det altid havde været skik ved militær badning – ikke iført overflødige trusser men derimod klædeligt adamskostume – Eckersberg fik derved en ellers usædvanlig lejlighed til at betragte fuldkommen nøgne mænd og kunstnerisk vurdere deres legemsbygning – han kunne således vælge de nøgenmodeller, som han havde brug for til sine malerier med antikke motiver – på en tid, da man ikke kendte til fotografering, og kun de velhavende havde råd til at lade sig portrættere, var nybodergutterne villige nok til at lade sig afmale uden tøj på

– og endda få modelhonorar.

 så siger man ‘nød lærer nøgen kvinde at spinde’…

(Kilder blandt flere: wikipendia og diverse museer)

 

Overdrivelse fremmer forståelsen

Karl Friedrich Hieronymus, Baron von Münchhausen (1720-97)

var en tysk baron, der især i eftertiden er kendt for sine løgnehistorier,

som er blevet genfortalt i mange versioner

Den tyske baron blev født på slottet Bodenwerder og som ganske ung page tjente han hos fyrst Anton Ulrich II af Brunswick-Lüneburg – han blev kornet i Brunschwigske Regiment og med Anton Ulrichs udnævnelse til feltmarskal i 1739 en del af det russiske kavaleri, hvor han tjente indtil 1750 og deltog i to krige mod tyrkerne – undervejs steg han i graderne, først som kaptajn og til slut som ritmester – herefter trak han sig tilbage og levede på sit gods, hvor han var optaget af jagt og samvær med sin udstrakte vennekreds.

(Illustration af O. Herrfurth Rudolf Erich Raspe (1737-94 )

Historien om da baronen undgik at synke i en sump

ved at hive sig selv, samt hest op, ved nakkehårene

 og alle de andre “Boron von Munchhausen-historier” blev samlet af  Rudolf Erich Raspe i baronens samtid – de blev udlagt som at stamme fra baronens mund – ægtheden er dog tvivlsom – da en del af historierne var kendt som vandrehistorier inden den tid.

“Historierne om Münchhausen blev først samlet og udgivet af en anonym forfatter i 1781.

 En engelsk version blev udgivet i London 1785 af Rudolf Erich Raspe under titlen: “Baron Munchhausen’s narrative of his marvellous Travels and Campaigns in Russia” også kaldet “The Surprising Adventures of Baron Munchhausen”.

Det meste af deres humoristiske materiale er dog lånt fra andre kilder – faktisk var baronen ikke selv kendt for uærlighed i handlinger og tvetydig overfor sine påståede eventyr, hvorfor Raspes udgivelse da også har skadet hans ry ifølge relateredes opfattelse.

Gottfried August Bürger oversatte i 1786 Raspes historier tilbage til tysk og udvidede dem.

Han udgav dem under titlen “Wunderbare Reisen zu Wasser und zu Lande: Feldzüge und lustige Abenteuer des Freiherrn von Münchhausen”  eller på dansk “Fantastiske rejser til lands og til vands: Baron von Münchhausens Felttog og komiske eventyr” 

Bürgers version er i dag bedst kendt af tyske læsere.

Der er i løbet af det 19. århundrede undergået historierne mange ændringer og fik udvidelser af adskillige større og mindre forfattere og blev oversat til utallige sprog – i alt er udgivet over 100 forskellige udgaver – i Rusland er historierne almindeligt udbredte og kendte –  i 2005 blev en statue af Münchhausen rejst i byen Kaliningrad (Königsberg).

Det kan ikke med sikkerhed afgøres, hvor mange af historierne, der stammer fra baronen selv – men hovedparten af dem er baseret på folkelige fortællinger – der har cirkuleret i mange århundreder – også før Münchhausen blev født.

Baron von Münchhausen’s fødehjem i byen Bodenwerder i Niedersachsen 

 i dag byens rådhus.

Men den “münchhausiske” ånd lever i bedste velgående her mange år efter

 ikke alene blandt politikere og journalister

 men også blandt os alle

hvor meget Baron von Münchausen er der ikke gemt i os

 “overdrivelse fremmer forståelsen”

 eller

 “Skide være med om det passer bare det er spændende”….

Skulpturer forestillende den berømte tysker findes i mange byer

– også uden for Tyskland sågar Kallingrad