“Bitterfisser” versus “sure fitter”

Kællingeknuder..?

Så fik vi endelig afsløret hvem den “bitre fisse” var – nemlig nøjagtig som kloge kvinder som Vibeke Manniche med forstand på de dele havde fortalt os – for de kender deres lus på gangen – så det er helt bestemt en bitter mandsling med en lille bitte pik…!

 og ikke en smækker bitterfisse fra Farum, som vi enfoldige mænd troede.

Man kan jo også sige sig selv hvor dum og naiv har man lov at være

tænk sig at tro at der skulle være en fornuftig taste’able kvinde

der havde fået nok sit eget køn’s bedrevidende smagdommere

Tag os dog sammen, dumme mænd… 😉

forresten så var der også sædvanligvis fornuftige kvinder

der troede som os

“Tag jer dog sammen, tøser”

Metroxpress

…..

Nu mangler vi, inden vi alle kan komme videre, blot at de samme orakler

kommer med et bud på hvem Julemanden i virkeligheden er…!

Det er jo så’n at vi tror det er enten vores far, nabo eller onkel Georg med tynde skrigende bleghvide ben og en trænet bodegamuskel og en ganske lille bitte(r) pik – iført et sikkert lejet rødt kustume og falsk stort hvidt skæg og en let efterlignlig latter ‘hohoho’

Men hvis alle de kloge sure bitterfisser på orakel’måden

si’r at Julemanden faktisk bor på Grønland

ja så tror vi da også på det 

helt bestemt

…..

Desuden så troede vi dumme og naive mænd og forresten også nogle sædvanligvis fornuftige kvinder – at udtrykket “bitterfisse” var opfundet af den kvindelige svenske forfatter Maria Sveland i 2008 og udmøntede sig i romanen “Bitterfissen” samme år 

– lige indtil Anne Sophia Hermansen gennem Berlingske’s kronik’service

belærer os om at det er mænd der har fundet på det udtryk

så får man en bitter smag i munden… 😉

…..

En af dem der har klynket allermest over Jeanett Veronica Hindberg’s favntag er netop Anne Sophia Hermansen – hvordan er så hendes blogkultur – det er bare at google på hendes navn så er der læsestof til en lang kold vinter eller en lang regnfuld sommer.

Kvalitet og anstændighed i ASH’s egne blogge og kronikker…?

link til en helt tredje kvinde der blander sig i dansk kønsdebat

(Jette Hansen, – mag.art., forfatter og kønsdebattør)

Hansen: Du er en stor hykler, Anne Sophia Hermansen

  – hende Jette Hansen er vist ikke forkert på den hvis man spørger “Andrikken”… 😉    

 

 

Reklamer

Skønhed og intelligens virker ikke sammen

Selvfølgelig betyder udseendet noget for kvinder især i politik

måske allermest iblandt kvinder 

hvis de vil tages seriøst

alle og enhver kan jo se at disse 4 er meget kloge og troværdige

mens det er helt åbenbart ved et kort blik for alle at disse 4 ikke duer 

skulle dette virke dybt ironisk, så er det godt..!

Måske verdens bedste danske digt til kvindens pris – dansk sjæl VI

(Andreas) William Heinesen (1900-91) – dansk digter, forfatter og billedkunstner, født i Thorshavn på Færøerne – faderen var købmand, skibsreder og en meget enkel jordbunden mand med dybe rødder på de små Atlanterhavs øer, mens moderen var en mussisk meget kunstnerisk anlagt kvinde af syddansk afstamning – så William Heinesen havde rod i 2 meget forskellige verdener og drev en årrække sideløbende med sin kunstnerverden familiehandelsfirmaet også – et forhold der gav Heinesen en særegen ballast i sin kunst at han havde den praktiske, kommercielle og borgerlige vinkel bundet op til hans anden side der var hentet fra det boheme’agtige ‘spraglede’ søgende verden der var kommet så om sige med modermælken – kombinationen ses tydeligt i hans kunstneriske produktion og omvendt så har kreativiteten og kunstner’genet givet også gavnet i den barske traditionelle business’verden som ejer af et større søhandelshus.

William Heinesen levede stort set hele sit liv på Færøerne bortset fra nogle år i ungdommen, selvom han var utrolig knyttet til de vindblæste øer med stor stolthed – så skrev han på dansk – dette gjorde at da man i 1977 fra Nobelkomiteens side ville tildele ham Nobel’s Litteraturpris – ja så afslog han, fordi han ikke mente at han kunne det – som en færing der skrev på dansk – alene et udtryk for hans ægte beskedenhed og store solidaritet med den færøske kulturelle og historiske sfære.

William Heinesen fik dog en række andre priser iblandt Nordisk Råds Litteraturpris i 1968

desuden blev han oversat til en lang række sprog (cirka 20)

– ofte nævnes han i den klasse som også rummer Karen Blixen, som også er den eneste nyere danske forfatter der er oversat til flere sprog end færingen.

Der var tale om et multikunstnertalent – ud over digte så skrev han noveller, romaner, skabte oliemalerier, spillede musik og hans seneste år kastede han sig også over papirklip

– som også HC Andersen gjorde det.

Hans produktion er omfattende og resultatet blev et magisk tredobbelt syvtal : 

7 digtsamlinger – 7 novellesamlinger – 7 romaner        

iblandt hans store produktivitet findes verdens måske bedste digt til kvinden

måske kun Dan Turell var en seriøs rival ud i den kunst 

…..

FANTASIA

“Om tusinde år,
ja om millioner af år
skal jeg fortælle dig:
Ved du hvor du er?
Du er i mit hjerte.”

“Ja!” vil jeg svare dig glad
fra de tidløse himmelegne hvor jeg vanker:
“Jeg er i dit hjerte,
og hvor er jeg lykkelig!

“Jeg er saltet i dit blod,
den urgamle smag af havet du kom af.

“Jeg er det evige tidevand
af nat og dag i dine øjne
som lyset skabte
og som genskabte lyset
og gav det indhold.

“Jeg er labyrinten i dit øre,
ambolten og hammeren
som finhamrer verdens råstof af lyd
og skænker det mening.

“Jeg er luftningen
der går i dine lungers kroner,
ilten og kulsyren
som de evigt udveksler
med jordens hjemlige grønhed.

“Jeg er fugten i din mund,
smagsløgene på din tunge,
saltsyren i din maves kolbe,
kraften i dine indvolde
der uddrager essensen af jordens kerne
og mætter livscellernes myriader
i dit legeme.

“Jeg er tilblivelsens dybe mysterium
i dit indre
i hvis mørke månen
uset tændes og slukkes.

Jeg er den unge ensomme frugt
på din livmoders ældgamle verdenstræ
og jeg er mælkens kildespring
i dine bryster.

“Jeg er kalken i dine knogler,
smidigheden i dine sener og ledemod,
hornet i dit hår og i dine negle.
Og jeg er den fyrige vellugt
af din huds porer.

“Jeg er hæftigheden
i dine arteriers bjergfloder
og sagtmodigheden
i dine veners blå delta.
Jeg er den hvidnende energi
i dine nervers lynforgreninger,
ja, jeg er livets elektriske ladning
i din sjæl.

“Jeg er de frygtløse tænder i dit smil
når du er glad.
Jeg er ømhedens hemmelige sødme i din sorg.
Jeg er ildhvirvlen i din angst,
og min rasende kærlighed
skal brænde din smerte til aske!”

(William Heinesen)

Har man ikke læst noget af ham, så er det i mine øjne 

det man populært kalder en mangel i opdragelsen… 😉

En del af William Heinesen’s malerier kan ses på

Færøernes Kunstmuseum“, Thorshavn

 

Sprængt damebryst med herre’spidse kålhoveder

Når man lytter til dele af den såkaldte moderne danske kønsdebat,

så kan man foranledes til at tro at tiden ikke er ændret siden 1913

men måske er kønsdebat også blevet til endnu en tradition,

hvor selv den berømte 90 års fødselsdag er mere nyskabende i sin argumentation   

 …..

Tegneserien “Bringing Up Father” fra 1913 tegnet af George McManus 

som på dansk kom til at hedde “Gyldenspjæt” blev en succes fra starten af.

(i øvrigt filmatiseret i 1946)

Det umage par, hvor hovedpersonen er den irske immigrant og tidligere bygningsarbejder Jiggs (Gyldenspjæt), som ikke kan forstå, hvorfor pludselig rigdom skal forhindre ham i at hænge ud med vennerne, sådan som han altid har gjort.

Det er hans kone, Maggie (på dansk: Rasmine), en tidligere vaskekone, der med sit snobberi og ind imellem hårdtslående argumenter gør, hvad hun kan for at forhindre Gyldenspjæt i at fortsætte sit “gamle” liv, der mest går ud på at få et spil kort med vennerne, nappe en drink eller bare indtage et godt måltid jævn mad, allerhelst yndlingsretten “Corn-beef and cabbage”,

hvilket på dansk er blevet til oksebryst med spidskål.

Datteren Nora (på dansk: Eulalia) repræsenterer de mere yndefulde og æstetiske sider af kvindeligheden, uden at udstillingen af hendes former nogensinde gør serien lummer. Omkring denne lille kernefamilie udviklede der sig hurtigt et mere eller mindre fast galleri af bipersoner, hvoraf de vigtigste er værtshusejeren Dinty Moore og Rasmines bror, snyltegæsten Alfred.

“Gyldenspjæt” adskiller sig fra de fleste andre tegneserier ved at lade samtlige samfundsklasser optræde. Her møder man både ægte og falske prinser, industrimagnater, sociale bjergbestigere, småborgere, politifolk, håndværkere, arbejdsfolk, tjenestepiger, bybude, dagdrivere, snyltere, småsvindlere og tiggere. Disse typer defilerer gennem serien i en tilsyneladende uendelig parade med det formål at udstille samfundet og derved gøre læseren lidt klogere på livet.

Ironisk udlægning:

Den ironiske titel “Bringing Up Father” er endnu en understregning af mandens position i det amerikanske immigrantsamfund – han er ikke familieoverhovedet, det er derimod moderen – faderen skal opdrages, så hans medbragte normer og kultur ikke forhindrer integration i den amerikanske smeltedigel. “Gyldenspjæt” er en satire over de groteske udslag, som kan komme til udtryk i denne rollefordeling, når det lykkes for en familie at hæve sig op til de højere samfundslag, som i serien ofte klædes af til skindet og udstilles som det, de er: hykleriske, overfladiske og tomme.

Selv om Gyldenspjæt er under tøflen i denne kønnenes kamp, afholder det ham sjældent fra at tilkendegive sin mening, så man alligevel får en oplevelse af en vis jævnbyrdighed og balance i magtforholdet mellem mand og kone – det er dog mere reglen end undtagelsen, at Gyldenspjæt får på puklen eller må give sig, som en sand tøffelhelt.

Selv om man holdt serien kunstigt i live ved at skifte tegnerne ud flere gange, gik den ind den 28/5 2000 – på det tidspunkt var “Gyldenspjæt” verdens længst levende hverdagsstribe. (“Knold og Tot”, der stadig produceres, har rekorden som verdens længst levende søndagsside.) – i Danmark udkom det sidste årshæfte med “Gyldenspjæt” i 1977.

 (kilde: Astro Comics

sjov analyse de laver af tegneserien “link” også for os der ikke går op i stjernetegn)

Opskrift på den irske ret: “Corn-beef and cabbage

Gyldenspjæts livret(4 pers.).

Det blev så i oversættelsen fordansket til “sprængt oksesteg m/ spidskål”.

  • Sprængt (letsaltet) oksebryst på et par kg
  • 1 spidskålshoved
  • 3 spsk. smør
  • 3 spsk. mel
  • 2 dl. kogevand fra kålen
  • 2-3 dl. mælk eller fløde
  • salt og hvid peber
  • lidt reven muskat

Kog oksekødet i vand, der dækker kødet, til det er godt mørt – det ta’r et par timer – del kålhovedet i 4 – 5 “både” og kog dem i letsaltet vand et kvarter – smelt smørret og rør det sammen med melet – spæd med kogevand fra kålen samt mælk og fløde – kog stuvningen igennem og smag til med salt, peber og reven muskat – snit kålen fint og bland den i stuvningen eller anret hele stykker kål i et halvdybt fad og hæld stuvningen over – skær oksebrystet i skiver og server den stuvede spidskål til.

Eventuelt med kraftig ungarnsk rødvin eller Alsace Sylvaner (hvid) til…

En anden mulighed, hvis man ikke er til vin, er et glas velskænket Carlsberg Elephantøl eller Old Gambrinus Light  fra Hancock Bryggeriet i Skive.

(gammel dansk opskrift)