Conversation, with few words

(screenshot: from the movie “Paris, Je t’aime”) 


Conversation is the main cause of conflict
or maybe discussion
to often consists of monologues only.

often people isn’t talk “with” each other, but “to” each other
in English language there’s probably no difference
called both “talking to each other”
but there is a world of difference

the same can be said for listening
“I hear what you say” or “I know what you think”
we often hear or use – but is that really true
isn’t it often, instead what was believed that was said
or even not listening because we think we know what would be said
so we might as well focusing on what we would say ourselves afterwards

silence of the listener need not always mean attention
perhaps it’s to breathe
or to concentration, about what or how we will interrupt


It’s a shame
ability to find words is amazing
every language has great potential
and there are many wonderful language.

Just look at this statement:

the last 2 are first the chinese character and then next the message from the flowerbed 

It still go wrong
so the best is perhaps
either touching each other,
or say it with a photo.


The naked Nature

Who says that the nature isn’t natural in the unaturally way. 

Maybe these 2 trees have read the old story of Adam and Eve where they used fig leaves
to hide that they were naked – at least the 2 naked trees hide their ‘newly’ discovered nudity – behind some tiny new trees foliage.

This is not “Big Brother”, “Expedition Robinson” or “Paradise Hotel” on TV
It is not 2 small naked trees, trying to stand out from the others
but 2 small trees that fall naturally into the wildlife.

Be natural, to do just as nature
therefore being natural is often the excuse
when you see these people trying to obtain a public way of life

through various reality programs

the true naked nature..? 

The old ugly tree

Life doesn’t go unnoticed – if it’s lived correctly

The old ugly tree has seen much over time – summer drought, autumn storm, winter frost and the unpredictable spring – survived countless attacks from insects, from sheep, from birds, from cattle, from humans – it creaks loudly as soon as the wind whistles around it – the energy off the ground encounter many obstacles in the battered old ugly tree
before it has come up to the foliage and all the fresh – but year after year, so it let the past behind and start on a fresh – when it is confident that now is the season started

no false starts like a lot of other plants and trees – itsn’t impatient as those who can’t wait  but looks if the weather “stay tune”.

Nature (and therefore humans too) often feel threatened by disabilities – especially other people’s handicaps – and in many contexts is age considered as a handicap

 both missing age and too much age

but isn’t life goes right from the start to the very end..?

When the sun rules

Walk in the park or work in the park.

For a man who have been at work since he was 14 – primarily in agriculture and the military and now is in the late 70s – it might be easy just to sit in the armchair and say out loud  “I have done my part”  so let’s relax – but it ain’t easy at all – when det sun shines.

During the danish winter, which often are more cold rainful and gray than cold and white,  it’s easy to sit in this chair while enjoyed a good movie on DVD or read a good book in the lamp’s “shadow” – while the wind howls outside – but – when the sun shines.

Then pulls outdoor life in the old boy -.though “the enemy” now only stubborn blackberry bushes that spread too much – so it bothers all other trees and plants.

Then there’s all the vegetables, which just as well can be grown
since there is enough room for it – in the large vegetable garden.

More work to do.

Not a word about, the rest of the garden

with all the flowers (when the summer comes) and bushes

The property’s landmark is best in headwind.

So outdoor are not outlaw – the sun rules, when it’s shining…!


King of the road – dansk sjæl XI

A kind of “roadrunners” 

vagrants, “entertainer”, roughnecks, subsistence’loose, spritter, the rushing journeymen, country strings –  it’s said that “dear child has many names” – these folks, they have indeed many names in public – but there were as many types as there were vagabonds

During my childhood in the 60s, I met many of them, because the big farm in southern Jutland (Denmark) near the danish-german borderline, where we lived (my old man managed it administratively – next to his work at the nearby military barracks) close to one of the major roads and the mega big barn attracted their attention as a shelter for the night – they knocked on the door in the evening and always got permission to climb into the grain straw or hay in the barn after handle over their lighters or matches – often they were gone in the morning, some did have just breakfast before they trotted on – it fit with my breakfast before school – they could always or allmost some “good” tough stories – stories about why they were in the situation they were in – but they never complained – they were not wimps – but totally honest in their own way.

often there was tragicstories behind the choice of the roadlife.

Many of these outsiders faithful companion was the bottle and a large number of them drank methylated spirits, which held over 90% alcohol and were intended to be used as fuel in drinking appliances for cooking, therefore, was added substances to prevent such use, yielding stomach problems to them – but my mothers strong coffee kicked life into them in a good way – so they were prepared for a new day on the road

But their abuse was not as clear at that time as now there is a large number of city vagrants and homeless in all major cities, often do they not come outside the city limits and most have a bench lay hangout – the times are different – perhaps humans also.

One of the guests was the legendary Henry “Solskin” (sunshine) – maybe the king of the road knights or “stodderkonge” (beggar king) – a title that wih more style or dignity than it sounds – a very intelligent and wise man – these 2 thing doesn’t always hang together but it did in this case – it’s Henry with the tall black hat – his life wasn’t easy
but I remember him with joy.

Mostly he was seen on the roads between the island Fyn (southern Denmark) and  the town Skagen (in the northern Jutland) with his dog Perle (pearl).

Also as a grown young man I have met Henry “Solskin” – for example at road rest areas because in my consulting job came around a lot on the Danish roads and sometimes held onto the rest stops to fix papier and so – this was before mobile phones and pc’s era. 

When I was drive around on the Danish roads in terms of visiting customers, I serval times encountered Henry “Solskin” during such breaks at rest areas, etc., have then got a chat with a man who despite a life on the road far away from the perception of real life possessed many good qualities and a knowledge and understanding of many things which makes me think of the proverb “an academician is a person who has read into know what others already know.”


Sport for helt almindelige mennesker

Nogle mennesker gør meget ud af at fortælle

at de hader al slags sport

eller sprot som de ynder at kalde det

ja der er vist gået sport i det for dem

det hedder altså ikke at være usportslig..!

så er der andre, der bare laver deres egen sportsgren

det kan der jo også være meget god sport i

For disse fiskere er det et levebrød, for andre er det en sport

– mennesker kan konkurrere om stort set alt,

listen over ‘tossede sportsgrene’ er lang, meget lang.

 Hvert år i august kæmpes der en brav kamp i Danmark 

blandt andet Juelsminde Havn og Karrebækminde om, hvem der kan blive siddende længst tid på toppen af en pæl – deltagerne har blot en plade på 30 x 30 cm at sidde på, og dermed er konkurrencen den sværeste af sin slags her i landet – men der dystes i disciplinen flere andre steder, blandt andet i Karrebæksminde – vinderen er den af de fem deltagere, som bliver siddende længst, dog højst i 96 timer – for at det ikke skal blive for kedeligt for publikum, skal deltagerne undervejs i konkurrencen også udføre små øvelser, børste tænder for eksempel, stå på pælen eller hoppe.


Det begyndte med et skænderi på en pub i 1986, her var to landmænd blevet stærkt uenige om, hvem af dem, der havde den længste brændenælde på sin mark.

Det resulterede i, at den ene af de to lovede at spise alle de brændenælder, som måtte være længere end hans – gennem de sidste 11 år har folk så mødtes på den lokale pub, The Bottle Inn, for at dyste om, hvem der kan spise flest brændenælder på en time. Vinderen 2008, Paul Collins, gnavede intet mindre end 19,5 meter i sig.

Det har så ført til årlige verdensmesterskaber i brændenældespisning.


Det er måske svært at forestille sig to mere forskellige ting end skak og boksning, men det afholder ikke tyskerne fra at kombinere de to discipliner i sportsgrenen skak-boksning.

Her skifter spillerne ganske enkelt mellem at tæve løs på hinanden under tre minutters boksning for derefter at sætte sig til bordet og dyste mod hinanden på hjernekraft foran skakbrikkerne – knockout eller skakmat slutter spillet, som ellers kan vare i op til 11 runder – seks runder skak og fem runder boksning – den ultimative disciplin for både krop og hjerne, hvis man skal tro det tyske skakboksningsforbund, WCBO.


Der findes flere varianter af fodboldspillet, så findes der polo 

elefantfodbold er vel nærmest en blanding af de 2 sportsgrene  

typisk 3 elefanter på hver hold, de fylder jo lidt på banen.

Der er en afart, hvor det i stedet er de små grå/røde traktorer 

“Massey Ferguson” enten model ’28’ eller ’31’ der bruges.

En sport der også ses i Danmark.


Kast din kone over nakken og løb – så kort kan konceptet bag de årlige amerikanske mesterskaber i koneløb beskrives – mesterskaberne finder sted hvert år i oktober i Sunday River, hvor de deltagende mænd skal kæmpe sig gennem en 278 meter lang bane, mens de kæmper sig forbi diverse forhindringer og endda også en vandgrav – alt sammen med deres kone på nakken, i helt bogstavelig – og fysisk – forstand – og det kan virkelig betale sig at tage slæbet, for vinderen bliver belønnet med sin kones vægt, ikke i guld, men i øl. Det er faktisk en stor sport, især i Finland.

Der findes mange forskellige måder at ‘fragte konen på’ – som en sæk kartofler, som en rygsæk både med hovedet op ad og ned ad, med en gammeldags brandmandsgreb osv  Kun fantasien sætter grænse for løbestilen.  

Banens sværhedsgrad tilrettelægges efter deltagernes standard.


Skønne kvinde(røste)r

Når man nævner England i forbindelse med WorldWar II, så kommer langt de fleste med bare minimum af interesse uvilkårligt til at tænke på Vera Lynn (DBE) og endnu flere har på et tidspunkt, måske også uden at være klar over det, lyttet til hendes stemme.

Det på trods af at hendes ‘velmagtsdage’ ligger tilbage til netop disse år hvor krigen rasede i Europa, selvom skaren af ‘øjenvidner’ fra den tid bliver mindre og mindre.

 Vera Margaret Welch blev født den 20. marts 1917 i London, hun tog senere sin bedstemors ungpigenavn som kunstnernavn, da hun i midten af 30erne fik tag i publikum med sin sangstemme. Det var også på det tidspunkt at grammafonkarrieren startede.

Vera Lynn begyndte i starten af krigen i radioudsendelser at viderebringe hilsner til de udsendte britiske soldater – lavede interview med eksempelvis kvinder med nyfødte børn på hospitalerne og bragte dem via æteren ud til ‘soldaterne i marken’ – efterhånden indtog hun en position som de udsendte soldaters ‘Sweetheart’ uden at køre rollen over i det glamourøse, men helt nede på jordenagtigt.

Senere optrådte hun som bekendt ude hos de udstationerede soldater og blev en slags livline for dem til det der hjemme.

Det der blev den ene af hendes 2 kendingsmelodier ‘We’ll Meet Again” fra 1939 blev indspillet i 1942 (filmtitelmelodi 1943), den anden var selvfølgelig “The White Cliffs of Dover” (komponeret i 1941) – som var ‘porten til England som var det første syn der modtog de hjemvendte ad søvejen fra det europæiske fastland. 

Den danske model

De færreste aner nok at de danske soldater, der var i de første fredsbevarende styrker i Middelhavsområdet sidst i 50erne og før dem de i udstationerede i Itzehoe og Rendsburg soldater som blandt andet i 1956 oplevede at være i højeste beredskab, klar til på NATO’s bud at rykke mod den ungarnske grænse for eventuelt at bremse en invasion fra Sovjetunionen – at de også havde deres egen ‘sangmuse’ med en stor fanskare.


Birthe Wilke.

Hun er født 19. marts 1936 og blev allerede i midten af 50erne, en af de størtste pladesucceser i den voksende grammafonpladeindustri – mest kendt er hun helt sikkert for det at hun i 1957 blev , sammen med Gustav Winckler, nummer tre ved det internationale Melodi Grand Prix med sangen “Skibet skal sejle i nat“, og trods hjemlig kritik i begyndelsen, er det stadigvæk, over 50 år efter, et af de største grandprix-hits Danmark har haft – sejren var næsten hjemme men så var der lige et scene kys der blev fatalt et par sekunder for langt i sydeuropæisk smag.

Sideløbende med sin sang- og skuespilskarriere i Danmark, så rejste Birthe Wilke ofte ned til de udsendte soldater både i Tyskland (Vesttyskland), Gaza og senere Cypern 

og fik en stormende varm modtagelse.

Selv som pin-up kunne man få Birthe Wilke…