Økonomien i de psykisk syge

De politiske gule sider: ”Psykisk syg” – se under ”Bænk i parken

Med de skiftende regeringer de seneste år der har sat en ære i at detail’lovgive om stort set alt – intet er for småt til at der skal reguleres, lovgive, betænkes, umyndiggøres – snart kommer der vel en lov om at man skal sove på siden, ikke må hjælpe “kællingen” med opvasken for at få noget på den dumme eller bakke ud af sin indkørsel. 

næh formynderiet er ikke over for de syge men tvært imod af os raske – de syge kan sejle deres egen sø – måske en ’produktudvikling’ af en af onelinerne fra Jacob Haugaards valgkampe ”Hvis det er så sundt at arbejde så gi’ det til de syge” – måske var det i virkligheden politikerne der skulle på den lukkede… 😉

Historisk set startede man med at tage toppen af arbejdsløshedsproblemet ved at sende en masse på enten “dum i arbejde” surrogat uddannelser eller alibi kursus – så så det ikke så slemt ud med arbejdsløsheden

– denne fremgangsmåde har nu til dels fundet vej på en anden boldgade.

Psykiske syge i Danmark er en opgave man kan angribe på flere måder

– enten den dyre at behandle sig ud af problemet, det koster så bare en del penge som jo så skal tages fra “velfærden” – eller man kan lade som om der ikke er nogen, det er så billigere og der bliver råd til “velfærd” – det sidste kræver blot at de ikke ses altså usynlig gøres – det første stiller krav til behandlingssystemet og gi’r fageksperterne lejlighed til at (be)vise den påtagede ekspertstatus

Regeringerne, både Rasmussen I, II, III og ”grevinde Danner” der som bekendt hed fr.Rasmussen  har beskåret sengepladserne til de psykiske syge kraftigt i en årrække  dette resulterer i at kapaciteten slet ikke står mål med behovet – der er også den følgeeffekt at da de ofte er så behandlingskrævende at når de ikke får behandling eller meget sparsom behandling så ryger de ud af de sociale bosteder og lejligheder, fordi de ikke kan tilpasse de “normale” regler uden denne behandling.

Dette indebærer at de bliver sendt på gaden eller som nogle overfyldte behandlingssteder gør – henviser dem til varmestuer, herberger og så videre eller bare til gaden – da det ofte i forvejen er stopfyldte steder og mere opbevaringssteder end behandlingssteder – samtidig med at de ubehandlede / sparsom behandlede psykiske syge ofte falder igennem sigten der, fordi de ikke har ressourcerne til at gå seriøst ind i hver enkel sag – så derfor ender de alligevel på gaden – groft sagt kan man sige at de psykisk syge får det der i bilforhandlersprog hedder en gang salgslak og sendes på gaden – til fare for sig selv og også for andre – samtidig gi’r det et endnu større grundlag for den frygt der til dels hersker i befolkningen for det offentlige rum – fordi trusselsbilledet føles endnu større – måske de seneste skiftende regeringer har haft en interesse i at befolkningen var holdt hen i en stigende frygt for sine egne omgivelser i det offentlige rum.  

Derude bliver behandlingen nærmest ikke eksisterende, det er svært fra behandlere at gå fra trappeopgang via cykelkældre til telte rundt omkring ikke bare en gang men sætte en behandling i system så det batter af noget.

Så kan man tage den betragtning at det er de psykisk syges eget problem, vi kan sagtens få polsk arbejdskraft i stedet – men det er en sandhed med modifikationer – så godt nok er de til stor fare for sig selv, men ubehandlede er de også en risiko for deres omgivelsers ve og vel – det vil immervæk taget et stykke tid inden politiet har kunne nå at havde været rundt for at skyde dem alle – fordi episoder har nødvendiggjort det.

Det er ‘dejligt’ med en ministeransvarlig på området,

der mener at arbejde er roden til alt omdt.

Men økonomien, den gik først strygende – det er fedt med velfærd og hvem gider tænke på sygdom i opgangstider – så gik det ad helvede til og vi havde ikke råd – men har vi egentlig råd til at lade være, kunne man spørge.

Desuden så ville det jo ta’ brødet ud af munden på (for) mange – hvis man nu reelt søgte at løse problemerne – også andre end dem der lever af at producere analyser og statistikker for slet ikke at nævne dem der lever af at analysere analyser og statistikker.

Den industri er jo nærmest den største industri i dagens Danmark

næst efter medieindustrien som den dog er en del af indirekte 

 

Reklamer

Besøg på ‘etnisk’ jysk politistation

Mange gange kan det være en fordel at være meget hurtig på aftrækkeren end forventeligt, det vil sige returnere replikker i samme bevægelse de bli’r modtaget hvor de bare vendes og returneres – der opstår så episoder hvor det kunne havde gået frygteligt galt – typisk så går det jo altid godt og de bli’r fanget i den ånd de er returneret i – det er nu aldrig gået galt, det er altid blevet taget i den ånd det er sendt af sted med – det være uanset om det har været ung / gammel rig / fattig, høj status / lav status etniske eller religiøse tilhørsforhold aldrig har det givet problemer 

bortset for een gang da var det tæt meget tæt på

Blandt mange andre så var stort set alle politistationerne i kundekartoteket og havde en kontaktperson blandt typisk betjentene på de enkelte stationer  

når der blev gjort aftaler så var det oftest over telefonen at de der betjente jo godt kan være udfarende til tider plus at de har skiftende vagter 

så de er svære at træffe på stationen, ud over når de sidder ved “hakkebrætterne” og taster dagens oplevelser ind i deres ‘historiebøger’.

Det kørte også meget fint alle steder, der var så en stående aftale med kontaktpersonerne at når vejen gik via de  kanter og der var hul i kalenderen så blev der slået på tråden eller kikkede ind på stationen for at se om heldet var med os, så der lige kunne nydes en kop kaffe og lige drøfte om alt det var som det skulle være.i de relationer vi nu havde.

Så var der en station der blev udvidet faktisk blev der bygget til så den blev dobbelt så stor, jeg vejen gik forbi de kanter så det besluttes at tjekke om ‘kontakten’ er på vagt og om han er på stationen – parkerer uden for og går ind i ekspeditionen.- den plejer at ligge i den ene ende af bygningen, men nu ligger den jo p¨grund af tilbygningen i midten.

Det er et sted der normal emmer af masser af liv – masser af computere, telefoner, uniformerede mennesker hvoraf mange sidder og snakker i telefon på den ene side af skanken med højtrøstede kvindemennesker, mænd der ligner nogen der hellere vil være et andet sted på den anden side af skranken – kort sagt et “gedemarked”..

 Da der trædes ind ad døren så råber stilheden nærmest en i hovedet – ikke nok med der ikke er et øje, rummet er helt tomt, fuldstændig tomt – selv malingen på væggen er væk.

naturligt stoppes der op, står lidt mens blikket fejer lidt befippet omkring

så kommer en herre i uniform ud fra en åben dør hvor der inde bagved kan ses vagtfolk siddende ved telefonbordene på rad og række.

Hmmmm jaah”  lyder det spørgende fra den uniformerede person 

 kigger rundt igen og ser på ham spørger så “Hvad er der sket har I haft indbrud

Der bliver stille, meget stille – sekunderne virker som timer.

Nej

Mere stilhed – larmende stilhed.

Er ‘XX’ på vagt, jeg kommer nemlig fra ….. og vi har den aftale at …… !

Nej, han møder ind 14 i dag

Mere stilhed, ikke mindre larmende.

Skyndsomt afleveres der et visitkort efterfulgt af det høflige spørgsmål

om han vil fortælle ‘XX’ hvem der har været der.

Ja

Klokken 14.05 ringer mobil, det er ‘kontaktpersonen’ – han er flad af grin

som han siger det er også uheldigt at lige netop dig skulle løbe ind i ikke bare den vagtchef men den ansatte på kele ‘gården’ med absolut mindst humor.

Men du skylder 6 nye skrivebordsplader. for kollegaerne i vagtstuen var nødt til at bide i bordpladen for ikke at skrige af grin

Stærk tobak, altså på papiret

Statskassen tjener på hash
jo flere joints, der bli’r røget, desto flere penge havner i den slunkne kasse 

Skatteministeriet erkender, at der så om siges tjenes på ulovligheder

Er det dobbeltmoral, at staten forbyder hash, men tjener penge på joint-papir..?

Det må være skønt at være statskasse i Danmark (altså hvis det ikke var for det store bund i bunden) – hver gang en trofast skatteborger køber sig en sodavand, et hus eller en pakke cigaretter, vælter der herlige afgiftskroner ned i statskassen  

Sådan er reglerne i Danmark.

Men ligesom der findes en skattelov, findes der også regler og love om alt det, man ikke må – eksempelvis ryge hash – i de senere år er nettet endda strammet om dem, der forbryder sig imod reglerne og alligevel ta’r sig en joint.

Men jo flere joints, man ryger, desto bedre en skatteborger er man faktisk – for det papir, hashrygerne laver joints i, er nemlig afgiftsbelagt af skattevæsnet – selv om noget tobakspapir indføres ved grænsehandel så er  papiret dog tilgængeligt i de fleste velassorterede kiosker og andre indkøbssteder landet rundt

Det kan da næsten ikke være rigtigt, at vores dejlige egen SKAT kratter penge ind via ulovlige, farlige stoffer, som kampagne efter kampagne advarer os imod

Jo jo, det kan, den er god nok.

Færdigt jointpapir er nemlig banderoleret på linje med cigaretter eller spiritus – for hver joint i de færdigrullede papirer, ryger de seks øre i statskassen.

Det lyder måske ikke af meget, men det løber op, når man tager med i regnestykket, at mere end 13 millioner europæere ifølge Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) har røget hash inden for de seneste 30 dage.

Danmark oven i købet er det land i Europa, hvor flest har prøvet at ryge hash mindst én gang i deres liv. 36,5 procent af os har på et eller andet tidspunkt tændt en joint. Gennemsnittet i Europa er 22 procent.

Sigtet for at ryge en hjemmerullet cigaret, ja det skete for en af EkstraBladet’s journalister
Ordensmagten er ikke et sekund i tvivl om, at det hollandsk producerede jointpapir, Cones, kun kan bruges til hash -. det viste sig, da journalisten en ganske almindelig onsdag eftermiddag fylder et af papirerne med helt almindeligt dansk afgiftsbelagt tobak og tænder op midt på Strøget i Københavns centrum.

Få minutter senere er journalisten blevet standset af lovens lange arm og sigtet for overtrædelse af Lov om Euforiserende Stoffer – vedkommende når slet ikke at forklare, at der faktisk blot nydes lidt almindeligt tobak, før sigtelsen er en realitet – på spørgsmålet om hvorfor de mener det er en joint, som journalisten ryger – svares der afbetjentene at det kan de da se på formen.- det er faktisk bare tobak, lyder det fra journalisten – ahh mon i et jointpapir replicerer ordensmagten undrende 

Betjentene køber ikke sådan lige denne forklaring- men efter at journalisten har afsløret sit forehavende og sit pressekort, er de trods alt villige til at lade journalisten gå.

Den ene betjent forklarer så, at han da heller ikke syntes, cigaretten lugtede af hash.

 “Det plejer at lugte mere af gran” afslører betjenten over for journalisten.

Politiet er altså ikke i tvivl – jointpapiret alene er nok til at formode et lovbrud.

 Ekstrabladet’s journalist opsøger den daværende skatteminister (Kristian Jensen) med henvisning til, at det virker en anelse fjollet at købe jointpapir lovligt, hvis ikke man også køber noget at fylde i det – på spørgsmålet om ikke statskassen tjener gode penge på, at folk køber ulovlige sager – svarer ministeren at så meget tjener den altså heller ikke på det.

 “Jeg tør slet ikke gætte på, hvad folk kan finde på at ryge i papiret – men jeg kan se, at det kan bruges til at ryge forskellige ting, herunder også ganske almindelig, skåret tobak” mener skatteministeren.

Men de skattepolitiske ansvarlige kan godt se paradokset,

uden at ’der er noget at stille op’, som de udtrykker det.

Et er skattelov, et andet straffelov – de to kan ikke blandes sammen, og det giver sig i ny og næ udslag i nogle ret besynderlige regler“.

(citat daværende skatteminister Kristian Jensen) 

Min korte karriere som københavner 6/7

Min korte karriere som københavner og problemer i den københavnsk trafik

og ikke et ord om betalingsring

Act 1 – de glade start 1980’ere

Boede i en fremlejet lejlighed tæt på Taastrup Stationscenter, det var lørdag og kalenderen sagde møde med en gymnasiekammerat der skulle komme til staden fordi han skulle på et uge’kursus i forbindelse med sin bankuddannelse – så var det bedre han kom i weekenden op til for lige som at akklimatisere sig til ‘skolebænken’ mandag morgen

Så den røde Opel Ascona A19 trillede ind til en velvalgt parkeringsplads i City

DSB‘s gode gamle Sølvpil – der i den periode var rød – var der til tiden for at læsse alle jyderne på københavnertur af – hans bagage blev smidt i den parkerede bil – så kunne kammeraten (la’ os kalde ham ‘Ib’ det er nemt at stave) sove på sofaen i Taastrup  Indkvarteringen på Hotel Falkoner til bankuddannelsen kunne først ske søndag.

Så ville vi lige kigge lidt på byen stille op roligt

uforudsete ting har det med at komme uforudset

Skæbnen ville at ‘Ib’ og ‘andrikken’ løb på nogle færinger der skulle på det samme kursus som Ib skulle mandag og de var taget afsted så de i hvert fald ikke kom for sent.

Færinger og jyder der er barnefødt ‘i’ Kattegat har vist mange ting til fælles, i hvert fald var kemien perfekt og historierne lige “åndsvage” – det stod hurtigt klart at den røde Opel Ascona A19 ikke havde tænkt sig at ta’ med til Taastrup – da det endeligt var lykkes de 2 kammerater at overbevise de “tossede” færinger om at de, altså færingerne, var så trætte at de det var sengetid…

Så stod de 2 jyder pludselig helt alene i den indre by i København – s’togene og busser var stoppet for natten, mens de ikke skænkede taxaerne en tanke – for de kørte nok ikke til “provinsen” – og provins det var Taastrup – det var der flere af de altid flinke københavnere der havde fortalt i løbet af aftenen.

Så er det at blikket falder på en herreløs (m/k) cykel, at den er det, efterlader den måde den er parkeret på ingen tvivl om – den bli’r fisket op fra sit leje – låsen bærer tydeligt præg af at den sidste bruger ikke kunne huske koden – der er godt lufttryk i dækkene – såhhh

Det er egentlig meget nemt at finde ud af City, selv på en såkaldt “havelåge” og selv med en anden ‘dum’ jyde på bagagebæreren – men ‘Ib’ var godt nok lang men lidt klein i det.

Gammel Kongevej, Smallegade og Peter Bangsvej strøg vi i gennem

så selv Ole Ritter ville ha’ været misundelig, måske

Problemerne starter først da vi har rundet Damhussøen og suser ud af Roskildevej forbi Damhuskroen – heldigvis var enkerne gået hjem det sidste sted – der var i hvert fald lukket og slukket – men på den lille bitte stigning efter der – da er uheldet ude…

En politibil ruller op ved siden af os “Kør fra den” råber ‘Ib’ – meeen ‘andrikken’ er lovlydig og stopper op – de 2 politibetjente træder ud – den unge der kørte og den lidt ældre, der førte ordet – efter en lang belæring om at vi var gamle nok til at vide hvor mange der måtte være på en cykel og gamle nok til at kunne tælle os frem til at vi var 2 – så får vi at vide at vi skal trække med cyklen helt til Taastrup – selvfølgelig gør vi det…

De 2 betjente ruller af sted og snart er deres baglys i horisonten – ‘andrikken’ og ‘Ib’ går et stykke tid og kigger på hinanden – og så op på cyklen igen og af sted over stepperne – forbi Irma’s kaffetårn – ind gennem Glostrup – over krydset ved Ringvejen med kurs mod Albertslund’delen af Roskildevej – da der pludselig ruller en politipatruljevogn op på siden af os – igen – da vi ser 2 velkendte ansigter i politibilen – så si’r ‘Ib’ med lav stemme “Den her gang er du sgu nødt til at køre fra dem” – men det kan han jo sagtens sige han sidder jo på bagagebæreren og skal ikke træde i pedalerne 

desuden så skal man vel tænke på en kommende bankdirektørs renomme…

Så kommer den gamle ud af bilen – han starter med at spørge hvorfor jeg stadig cykler med en på bagagebæreren – ‘andrikken’ tænker at der ikke er grund til udflugter (ud over den ud ad Roskildevej) og svarer “Jeg tænkte vist at den gik sgu nok” – der er lige en antydning af en trækning i mundvigene og så kommer skideballen – hver gang ‘andrikken’ siden læser TinTin med kaptajn Haddock eller ser Olsenbanden med Egon, med deres remser – så tænker jeg på den gamle betjent – Haddock og Ove Sprogø var rene novicer

Nååh enden af det bli’r at han si’r han nok skal lære så’n en flab at gå til Taastrup, så de ta’r cyklen med og sætter den ved StationsCenteret – de vidste jo vi skulle den vej forbi ned til Taastrup Have hvor den fremlejede lejlighed jo lå…

Så de kører af sted med cyklen og vi går der ud ad – pludselig si’r ‘Ib’

“Det var da godt han ikke spurgte hvor du havde cyklen fra”

eller en bøde for at køre uden lys…

Da vi kom til StationsCentret kunne vi godt se at cyklen stod deroppe ved stativerne og at der holdt en politibil ved busstoppestedet så vi gik bag om centret og hjem for at sove 

om formiddagen ved turen til bageren var cyklen væk

Der er ganske givet kommet en i de tidlige morgentimer der skulle fra Taastrup til måske København – inden s’tog og busser begyndte at køre… 

 

Act II – i slut 1990’erne

Det var et 2 dages møde i “kompagniet”s danske hovedkontor i det københavnske

af en eller anden grund så bor mange jyder på Glostrup Park Hotel.

om aftenen var der lidt uformel spisen i byen for alle også de rare tøser på kontoret

Selvom det ikke beregnet at skulle være en vild bytur, så var bilerne dog sendt på afspadsering på hotelparkeringspladserne – så da det sidst på aftenen eller var det først på natten da sengen skulle findes – så var det bare at praje en af byens mange taxa’er

Den service var der så ikke tænkt på til de lokalt boende kontortøser, så da ‘andrikken’ ville finde en taxa, ja da spurgte en af de snu tøser om der ikke kunne blive et lift til Valby syd for banen – i stedet for at hun skulle finde bus eller andet transportmiddel – velvidende at det for ‘andrikken’ blot var en taxa’bon der blev sendt med afregningen til ‘kompagniet’ næste gang – så selvfølgelig kunne der findes plads i vognen til een mere altså 2.

Den pågældende kollega og ‘andrikken’ havde moret sig i aftenens løb med at tale fransk med hinanden – både for at drille de andre lidt for sjov, men hun ville også gerne holde sproget ved lige – så det forsatte vi med da bussen blev prajet og i taxa’en – vi kørte så ud til området ude omkring Folehaven og fik sat damen af ved hendes forældres hus  

uden at der blev mælet et dansk ord

Så skulle turen gå til Glostrup Park Hotel, ‘andrikken’ slappede af det havde været en lang dag – men der var ikke tale om at falde i søvn – så begyndte det sjove – chaufføren kørte tilbage mod Valby – krydsede Toftegaards Plads – krydsede Valby Langgade – krydsede Roskildevej – så var vi jo i Frederiksberg – taxachaufføren var en typisk billede af en så’n en – midt i 60erne, hvid, for lidt motion og eller for meget mad…

Da vi kommer til den store Shell’tank ved Damhussøen og hopper på Roskildevej – fra nordsiden – så spørger ‘andrikken’ på dansk om han altid kører den vej til Glostrup fra Folehaven – det gi’r et spjæt i taxa’piloten, der forplanter sig til den store Mercedes – så det er lige før at Damhuskroen bli’r til murbrokker, men den slipper med skrækken.

Så bli’r taxa’piloten sur og skælder ud over at ‘andrikken’ ikke er franskmand – som om det skulle ha’ betydning på ruten – desuden så havde ingen sagt til ham at det var en fransk kunde han havde med – det var noget han selv troede…

Der blev ikke sagt et ord på resten af turen.

Vel afleveret på hotellet si’r han så at så vil jeg vel ikke betale – ahh altså tøsefornærmet over at være blev afsløret – så ‘andrikken’ svarer at han bare kan skrive taxameteret’beløbet på taxa’bonen – normalt gives der gode drikkepenge ved at skrive et lidt større beløb på men han har jo lige som selv taget drikkepengene…

Han sagde ikke en gang “forsat go’ aften”… 😉

 

Act III – slut 1990’erne

Skulle deltage på en stand på en af BellaCentret’s store flere dages messer

Så den stod på et næsten ugelangt ophold på et af de store hoteller inde klods op af Sø’erne – en kollega og ‘andrikken’ havde den næstsidste dag kørt ud til BellaCentret om morgenen i sidstnævntes Mondeo og ville så ta’ bussen ind til centrum om aftenen.

For så at tage førstnævntes den sidste morgen – derved ville det være nemt at stikke hjem til det jyske ved messens afslutning.

Vist nok Danmarks mest trafikeret busrute både med antal afgange og passagerer – 4A

men det var nu vist rute 30 vi var med

Bussen var allerede godt fyldt ved BellaCentret og fyldt med lyde både passagererne og også fra bussen skulle vi meget snart finde ud af – passagererne brokkede sig højlydt, men med skam må det tilstås at det tænkte de 2 jyder ikke over – det var nok bare som de forventede sig af københavnere i almindelighed og  københavnske buspassagerer i særdeleshed – men bussen larmede også altså nogen gange sagde den ingenting men gik i stå – men ‘rullefarten’ fik den så i gang igen – det skete en del gange hen mod broen og de københavnske passagerer blev mere og mere irriterede og mere og mere højlydte så ude midt på Sjællandsbroen så ville bussen ikke mere og gik helt i stå, død som en sild

Lortet ville sgu ikke mere..!

Der rejste sig nærmest et brøl af utilfredshed fra passagererne – de 2 jyske passagerer kiggede måbende til (de er jo sindige så’n nogle) kiggede også måbende på chaufføren,  som længe havde haft sved på panden, der rejste sig og gik…

Ja han gik bare – væk fra bussen mod Københavns siden uden at vende sig om og passagerer larmede om mulig endnu mere – de 2 sindige jyder tænkte at den bus flytter sig sgu nok ikke forløbig, så vi rejste os for at gå (også) – nogle spurgte hvor vi skulle hen og vi svarede som sandt var “Ind til byen” – så sig til den idiot til chauffør at han skal komme tilbage ville de ha’ – vist københavnsk humor

Et par meter væk fra bussen kom der en taxa mod os, et hurtigt praj og han havde vendt ‘karetten’ med næsen mod vest og vi susede mod midtbyen – næsten henne ved krydset hvor der skal svinges til højre overhalede vi buschaufføren der gik på fortovet i samme retning som os – et kort øjeblik overvejede vi at tilbyde ham lift – men besindede os,

for allermest så trængte han vist til frisk luft…    

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7

  

Dollerup Bakker, for drengerøve

 

Mange byer har sat bænke op som benævnes “kyssebænke” en glimrende ide,

men som så ofte før så overgår naturen menneskets handling og fantasi.

Danmarks måske bedste kyssebænk har naturen lavet på egen hånd 

nemlig lige neden for Dollerup Bakker syd for Viborg hvor et væltet træ rager ud i Hald Sø.

Søen skulle være ekstrem dybt visse steder – et område hvor naturen rasede under den sidste istid og dannede de smukke og markante slugter hvor bevoksningen har lagt sig som et tæppe over, et tæppe der variere i farver, dybde og højde, hvis man begiver sig ud på de mange stier i området finder man ud af hvor meget isen har kælet for dette mesterværks endeløse små finesser.

Hvis man tager kæresten eller en ‘wanted to be’ i hånden og allerbedst også pakker en lille rygsæk med en flaske hvidvin samt noget frisk frugt måske også et par sandwich, sammen med et lille tæppe – så er der uanet mulighed for at ”forsvinde” i området i lige så lang tid som man har lyst.

 Direkte neden for bakken med den berømte iskiosk, der har naturen væltet et træ så det næsten ligger ud over vandet – et formidabelt sted at sidde i tosomhed, tænke store tanker eller tale fortroligt snak, med benene hængende i vandkanten  

samtidig med at man nyder omgivelsernes smukke billede 360 grader rundt.

*****

Ved iskiosken var der en stor parkeringsplads på begge sider af vejen, på den lille side altså samme side som ishuset var der panorama’agtig udsigt over Hald Sø på grund af den relative stejle skråning – de første mange meter ned var græs med et par enkle buske og eet lille bitte ‘buttet’ træ vel 2 meter høj med en stammediameter på måske 8-10 cm.

Det var et yndet mål for en os “fattigrøvs” 1g’ere (i den gamle betydning) at cykle der ud for at nyde nogle timer iblandt venner på den dejlige solbeskinnede skråning i hygsom sfære det kaldes vist for et åndehul med et senere populært udtryk.

Da vi lå der i græsset og nød livet, en flok 1’gere og selvfølgelig med min nordjyske kammerat “KB” i flokken, i fred og ro, så kom skolens storchamør fra 3g,”LL”, trillende op på parkeringspladsen i sin fars mega store dyre vogn

med sin seneste erobring iblandt 1’gernes piger

Meget nonchalant, så det var sikkert at vi i gruppen ville opdage det – blev der parkeret, hjulpet dame ud af bilen og langsomt (så vi ikke skulle overse det) taget et lille tæppe op af bagagerummet – så styrede de hen mod skoven og dens store stisystem – hvor man virkelig kunne være helt helt alene også hvis man skulle være 2 – da gruppen passeres så svinges der elegant med bilnøglerne i den ene hånd og med den anden om en meget sød blondine – da de forsvinder ind i skoven, så vender vi blikket må parkeringspladsen der 5-6 meter væk og ser at den store “far’s dyt” ikke står helt stille den bevæger sig ganske ganske stille den halve meter hen til hvor det begynder at gå rigtigt ned ad.

Så ta’r pokker ved køretøjet indtil det cirka 3 meter nede stopper med fronten mod det lille ‘buttede’ træ der svajer lidt men tager det i stiv arm – så står de der træet og bilen.

Vi sidder alle målløse der 5-6 meter derfra tavse og kigger på hinanden

ind til det med letgenkendelig nordjysk dialekt lyder:

“Husk mig på at jeg skal ha’ en sav med næste gang”

Fra skoven kommer “LL” susende med ild i røven, han havde set det fra skoven af og vidste så også at der overhovdet ikke var tale om 1g’ernes hjælp

Men den fik “LL” brug for til at få bilen den anden vej… 😉    

 

*****

Da ‘Andrikken’ for mange år siden havde just i ungdommens vovemod, som 18 årig,  erhvervet sin allerførste bil – en orange Volvo 144, var vi 3 fyre og 3 skønmøer hoppet i vognen og kørt fra domkirkebyen ud til Dollerup Bakker med madkurv og sodavand.

Vel ankommet ved den store parkeringsplads ved det før omtalte iskiosk, springer vi 3 fyre ud af bilen og drøner ned ad den stejle skåning, der er ingen direkte sti, mod ”bænken” for at skaffe sig den bedste plads til sig og den udvalgte skønne mø – det går i fuld firspring som de konkurrencemennesker vi alle 3 er, da vi lige mangler de sidste par meter

så får 2’eren overbalance, snubler og river førermanden med i faldet.

Begge står på hovedet ud i søen – hvorved at ‘andrikken’ som 3’er får frit valg på ”bænken” og sidder tørt højt på en gren da pigerne kommer med madkurven

Hvem si’r at den der kommer først til mølle…?

Krøllen på historien var så at da turen skulle gå hjemad, 

da ville den hurtigste men stadig noget våde i gruppen kravle ind i Volvo’en

men som straf for under opholdet ved søen ikke at havde lavet andet end at beklage sig over at hvis han ikke var faldet så havde han vundet så mente ‘andrikken’ at han var for våd at få ind i bilen – så hvis han ville køre med så måtte han sidde i bagagerummet – eller rettere næmest ligge, med bagklappen på klem – så gik turen hjem mod domkirkebyen 

i meget lidt højt tempo thi vi havde slet slet ikke travlt

Ude på Herning’vejen – stadig i et adstadigt tempo – bemærkede ‘andrikken’ som selvfølgelig var chauffør godt at bagklappen blev åbnet en anelse i forhold til før

pludselig kørte der en af politiets patrujlebiler bagved og så sidder der en “dum” nordjyde” i bagagerummet, som oven i købet hilser pænt på dem.

soleklart så bli’r vi stoppet og politibetjentene er selvfølgelig sure på ‘andrikken’, ret så sure – så der er lagt i kakkelovnen og halefjerene er på vej til at falde af pga varmen

Pludselig falder de 2 betjente og min bedste ven, som var henvist til bagagerummet. i snak og selvfølgelig viser det sig at de er nordjyder som passagereren i bagagerummet

– og selvfølgelig kom de 2 også fra Han Herred

hvor store er chancerne lige for at løbe ind i 2 nordjyske politibetjente i samme politibil – 5 km syd for Viborg – når man har en nordjyde i bagagerummet

Det eneste gode ved det er at man slipper for videre tiltale

men til gengæld, så var de 3 nordjyder ikke til at stoppe munden på.

   så fik man rigtig lov at høre for at man var en ‘sønderjysk østjyde’.

 

 

 

Demo af/med et godt kvindebryst

Nogle kampe kræver måske et godt (kvinde)bryst nu om dage…?

Det mest overraskende er måske at så mange mænd (og kvinder)

føler brysterne som en trussel – når de bli’r rettet mod dem

Men måske er det, det der virker bedst…?  

 

På besøg i Politiets fotovogn

På besøg i en fotovogn – eller “forbryderalbummets reception”.

Ofte ser man biler der mangler en nummerplade, det er som regel altid den foran, nu kan der være flere årsager til en manglende nummerplade, men tanken om at det er fordi man tror at man så ikke kan falde i fotovognenes fælder er nærliggende – når der stjæles nummerplader da er det vist kutyme at tyven ta’r begge plader…

Men da der bliver taget 3 billeder i hvert tilfælde – nemlig et bagfra, et forfra af forrude og et forfra af nummerplade – ja så er det spildt ulejlighed, at fjerne den foreste nummerplade…

Ellers kunne det jo heller ikke lade sig gøre at ‘fange’ motorcyklister ved hjælp af fotovognene.

En sen eftermiddag da fotovognene var relativ nye og den gang sønnen stadig var hjemmeboende og jeg var udstyret med en leaset firmapersonbil, da havde vi aftalt at jeg skulle skynde mig hjem så vi kunne komme til Randers for at købe sportssko til junior – vi kører ind mod den kronjyske hovedstad – mens vi sludrer om dagen og om hvordan den er gået osv…

Så langt så godt – men hyggesnakken gør at et sted hvor fotovognen ofte plejer at holde, så man per automatik altid kører efter reglerne der (selvfølgelig gør man også det andre steder), der smutter denne automatiske fodløfterefleks en smule og det giver et blink i en den famøse røde kassevogn i vejsiden, da den passeres (det var en meget lille overskridelse)…

Da det er en leaset bil gennem firmaet ved jeg af erfaring – har hørt det af omveje 😉 – at vandringstiden gennem systemet er meget omstændig inden den vil nå rette postkasse – først leasingfirmaet så firmaet og så bruger – så jeg holder ind til siden og går hen til kassevognen – banker på døren og trækker den store dør op mens jeg siger ‘I har lige taget et billede af mig’.

… og bliver meget overrasket…

De 2 ‘over the hill’ betjente der sad i ‘bagagerummet’ springer over i det fjerneste hjørne set fra mig af – og de ser helt vilde ud i hovedet – og ikke det mindste “pensioneret politimand” agtig ud…

Jeg forklarer dem at de har taget et billede af mig og da der vist ikke er noget at komme efter så kan de lige så godt få den direkte adresse i stedet for at deres bødeforlæg skal vandre gennem ejer 1 -> ejer 2 -> leaser -> hovedkontor -> landekontor -> ‘fartbølle’…

De falder helt ned, mens de skynder sig at finde papir og kuglepen til at notere på

– mens de påstår at det har de godt nok aldrig prøvet før…

De har måske troet at det var noget andet end min adresse jeg ville stikke dem ….. ?

Godt 14 dage efter kom politiets bødeforlæg så

– 4 uger hurtigere end hvis det skulle havde været gennem systemet ..