Se en vulkanø og tø

Hvis man synes den danske underverden er voldsom

så har man sikkert ikke mødt den islandske

Først var islændingene seriøst ved at gå på røven

så fik de garantier fra omverdenen

så “prøvede” de at brænde øen af

mon nogen har tænkt tanken:at det kunne være forsikringssvindel.. 😉

Sidste år lød det i danske avisoverskrifter:

“Den danske sommer bli’r kold pga af det islandske vulkanudbrud”

– de løb måske med al brændselen

Men måske venter der islændingene en ganske ny verden når vulkanerne har tabt pusten og deres økonomi har fået den – altså pusten – eller måske er det lige frem midlet til at genskabe den islandske økonomi igen – en islandsk “undergrundsøkonomi”.

 

nemlig en ekspansion af “Den blå Lagune”

Sagaøen kan gå hen og blive en af det største event, ferie og sports mekka

for turister der søger action med stil

eksempelvis måske dykning ned til forsvundne byer

hvis den store “Katla’vulkan” går i et seriøst udbrud

En oplevelse, som alle burde gøre sig selv den tjeneste at få mindst én gang, er at besøge Den blå Lagune på Island – hvis man kommer til Island via luftvejen hvilket trods alt er det mest almindelige, så lander man i Keflavik et stykke vej vestsydvest for Reykjavik.

(billede fra ‘Den blå Lagune’s hjemmeside) 

Landskabet mellem de 2 byer er meget speciel set med en danskers øjne, det ser ud som om at en kæmpe plov har pløjet en hel lavamark, da lavaen ligger lige som i kæmpe grove furer der vel er ca. 30 cm høje -.ude i dette ”månelandskab” ligger der en lagune, lavt så den kun kan ses pga. de lave bygninger der rager lidt op selvom de er tilpasset området.

Denne er absolut et besøg værd især for kuldskære mennesker der har forvildet sig til Island om vinteren – med dens endnu mere blæsende kolde vinde, som kan være bidende.
Man kan gå fra parkeringspladsen foran, hvor man må kæmpe sig frem i blæsten og kulden, meget fremadbøjet for ikke at miste balancen – ind til ja ind til hvad

Denne enestående geotermiske spa er omkranset af lava og sorte sandstrande. At bade i disse surrealistiske omgivelser er en enestående oplevelse, som ingen bør gå glip af. Turen i vandet der, vil være et af højdepunkterne på en tur til Island.
Temperaturen på vandet variere noget fra der hvor indstrømningen af det varme vand fra undergrunden sker, hvor det er næsten uudholdeligt varmt til mere normale badetemperaturer i krogene – specielt om vinteren eller ekstra blæsende efterårsdage er det en underfundig oplevelse at stå med hovedet i sus og kroppen i dejlig varme. Vanddybden er så alle kan være med, der er områder til småbørnsfamilier også.

Bunden er dækket af et blødt lag kisel fra undergrunden,

et mineral der skulle være gavnlig i opbygningen knoglerne blandt andet.

“Kisel er et overset mineral, og det har længe været omdiskuteret, om det kan optages af den menneskelige organisme, og dermed om det i det hele taget spiller nogen rolle i den menneskelige ernæring – helt ny forskning peger på, at kisel (silicium) faktisk er et vigtigt sporelement for mennesket – først inden for det seneste årti er videnskaben kommet til denne erkendelse – det er således blevet påvist, at kisel indgår i dannelsen af knogler, brusk og bindevæv hos mus, rotter og kyllinger”
(Carlisle, Schwarz og Milne – South Dakota University)

link til den islandske turistattraktion “Den blå Lagune

links om vulkanen ‘Katla”: “Ingeniøren” – “wikipendia” – “Fotos

…..

Islændinge kan generelt virke som et meget stovt folk

som besøgende jyde på sagaøen kan man ligefrem føle sig hjemme

Da ‘andrikken’ for nogle år siden var på øen i businessmæssig anledning og havde en dansk kollega med – der aldrig havde været på øen før og samtidig var “varmenyder” og derfor privat var sydpå så snart lejligheden bød sig – da skulle vi tilbringe flere dage i det islandske – 3 overnatninger på hotel i Reykjavik – hvilket gad mulighed i kalenderen for at vise denne ‘turist’ andre sider af den islandske natur end strømlinede mødelokaler.

For at sige det som det var så var der ikke meget begejstring at spore hos ‘turisten’ – det blæser en del i Reykjavik må det erkendes – en vældig vind for det meste, byen ligger i en stor bugt og der er meget meget langt over til den anden side – som jo er det sydligste af den grønlandske østkyst – men med en fantastisk dybde i farven på det blå hav.

“Men det blæser” lød det fra ‘turisten’, når turen gik de cirka 500 meter fra bymidten ud til hotellet i Reykjavik’s nordlige udkant – en tur med den flotte udsigt over bugten på venstre side og ret foroverbøjet – dog uden at asfalten ridsede på næsetippen.

Den ene gang forbarmedes ‘andrikken’ dog over ‘turisten’ og der blev prajet en taxa – mange islændinge taler og forstår udemærket dansk – men en del af de islændinge har det med det danske sprog – som franskmændene har det med det engelske sprog – så der blev talt engelsk til taxachaufføren – at han sagtens forstod dansk sås på den måde han lyttede til samtalen mellem de 2 danske kunder i vognen – ‘andrikken’ sagde til ham (på engelsk selvfølgelig) om han ikke kunne køre en rundtur i Reykjavik forbi de vigtigste ting han mente den danske turist på bagsiden burde se – men det behøvede ikke at blive en tur han blev milionær af – sagt med et smil og gengældt med et smil

Da taxaen kommer forbi den gamle guvernørbolig (en flot bygning) da fortæller ‘andrikken’ til ‘turisten’ på bagsædet (på dansk) hvad bygningen er og at det nok er det største for beboerne på denne lille forblæste ø – at verden på den tid mægtigste mænd – amerikanske Reagan og sovjet’russiske Gorbatjov – holdt deres nok så kendte forsonningsmøde i den gamle guvernørbolig i Reykjavik – så bed taxachaufføren på og afslørede at han ganske godt forstod dansk – og så afslørede han også at han talte dansk – da han brød ind med at det ikke var det største for islændingene, men kun nummer 3 – det næststørste var da de islandske fiskerbåde vandt ‘søslaget’ i kampen mod de britiske flådefartøjer – og det største påstod han med et glimt i øjet var da de fik smidt danskerne ud i 1944.

God rigtig god humor – behøves det nævnes at han fik gode drikkepenge – og turen endte på hotellets parkeringsplads – hvor der i en halv times tid blev fortalt ‘røverhistorier’ af alle 3

Efter cirka en halv time kom en bekymret hotelreceptionist ud fordi hun troede der var problemer med taxaen – det var der også – han var ikke til at slippe for… 😉

Den sidste dag på vej ud til Keflavik Airport til det sene eftermiddagsfly til København

da blev den “frysende turist” slæbt med i “Den blå Lagune” i 2-3 timer.

– det sidste besøg reddede ifølge han hele turen… 😉        

.

Reklamer

Museet for tissemænd.

Hvis man skal følge ‘den røde tråd’ i historien om det mandlige kønsorgan og den teknologiske landevinding på formeringsområdet og den samme udvikling på den tætknyttede “underholdningsindustri” – så kan det for nogle pessimisters – eller er det måske tudeprinser – vedkommende virke som om det i deres øjne måske er dilleren’s svanesang som førsteviolin der er underlægningsmusik for tidens trend…

Så ender det måske med at den havner på museum,

– måske det museum der ligger i netop Húsavík..?

Húsavík er en lille by ved Skjálfandi-bugten på den islandske nordkyst’s østlige side – der er cirka 2300 indbyggere i byen, der primært lever af tourisme og fiskeri og har begrænset små industri – Húsavík er allermest kendt som et udgangshavn for folk der er interesseret i at opleve de store hvaler på klos hold i deres rette element primært i Skjálfandi-bugten men også længere til søs – et område hvor mange mennesker har været på såkaldte “whale-watching” både i private og uddannelsesmæssig øjemed…

Húsavík er så også kendt for, om end i meget mindre kredse, at rumme et museum med 2-300 penis’er af vidt forskellige oprindelser, dog mangler eksemplaret fra homo’sapiens endnu i samlingen – en samling som indeholder eksemplarer fra de fleste kendte land- og havpattedyr i den islandske natur…

Men måske er også mennesket på vej på dette museum..?

Iceland’s Phallological Museum

– som det officielt hedder, er etableret i 1974 med den tidligere islandske historielærer Sigurður Hjartarson som drivkraft eller ildsjæl bag etablering af projektet…

Det skal nævnes at den gamle lokale fisker, Páll Arason, i sit testamente har doneret sin bedste “ven” til museet – han er født i 1915, men har stadig selv brug for det i dagligdagen – hvor meget er en velbevaret hemmelighed, men der skulle stadig være liv i den gamle fisker…

Donationen er godkendt af de islandske myndigheder…

På nuværende tidspunkt har der været ‘donation’ fra 7-8 forskellige arter sæler, hvalrus, vild isbjørn(måske blev den vild bagefter ?), masser af landpattedyr, 15-20 forskellige arter af hvaler plus mange flere – indtil videre som nævnt 2-300 styks – de udstillede sager opbevares dels i flygtige væsker og dels i tørrede tilstand…

  – Chowder’s penis

 

– diverse “søuhyrer”…?

– alle mulige og umulige forskellige udformninger og størrelser…

En vildsvine’penis i sprit…

En hval’penis i sprit – for hvaler en lille diller…;-)

(Alle billederne her er taget af: Eve Anderson, Icelandic Phallological Museum)

Museet er åbent hele året fra tirsdag til lørdag klokken 14-17

– hvis nogen skulle ha’ interesse… 😉

Museet flytter nu til Reykjavik http://www.phallus.is/ ifm et generationsskifte