Travel Theme Bright

One day a few months ago, just north of the danish-german borderline.

With excellent inspiration from Ailsa’s blog
just look the challenge here “Where’s my backpack
my version of the theme “Bright

“It’s the possibility of darkness that can make the day seem so bright” (Stephen King) 

Fornemmelser

Fornemmelser (feelings)

Kroppens fornemmelser tvinger,

med forårets voldsomme brusen,

den spirende glød som springer

rask frem bag slusen

så grønt og skønt ser alting ud

foldes ud af de hemmeligste lommer

i solen står glæden brud

før vi ved det – så er det sommer

(Le Drake Noir)

Pyyyha – næerne

Vilde hestekræfter i Pyrenæerne

Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien – den skiller Den Iberiske Halvø fra Frankrig og strækker sig over 430 km fra Biscayen i Atlanterhavet til Middelhavet – den lille stat Andorra ligger klemt inde mellem Frankrig og Spanien i bjergkæden.

Et område med masser af mystik og med masser af muligheder for oplevelser. 

Der er flere gamle katolske pilgrimsruter gennem Pyrenæerne – hvis man har begivet sig på enten travetur eller mountainbiketur – så er de god at holde sig i nærheden af – for skulle der komme en lille byge, så er der oftest ikke langt til et lille bitte katolsk bjergkapel – hvor man ka’ vente til himlen er blevet tæt igen – ruterne er mest nord-syd – da det mest var franskmænd der vandrede mod Santiago i Navarra

De tidligste rejsevejledninger her, de kan faktisk kaldes verdens første “turistguider”

“Verdens første turistguide var faktisk en bog for santiagopilgrimme – Aymeric Picard skrev bogen på latin, og den er meget spændende læsning – blandt andet fortæller han om de landskaber, man kommer igennem, hvad man skal passe på, og hvor det er godt at overnatte – han beskriver alt meget nøjagtigt, så derfor kan man finde stederne efter hans bog den dag i dag – der findes kun ét helt eksemplar af bogen tilbage – det opbevares i katedralen i Santiago og omfatter 225 folier – Picard rejste to gange til Santiago og var sandsynligvis den, der lagde sidste hånd på værket – håndskriftet er tilegnet pave Calixtus II (1119-1124 ) og kaldes efter ham “Codex Calixtinus” (kilde: Henrik Tarp – ‘santiagopilgrimme.dk

De lokale har/havde også nogle listige ruter – til og fra Frankrig og Spanien ofte via Andorra

Andorra, der religiøst hældte mod det spanske og verdsligt mod det franske 

…..

Det mest sete af Pyrenæerne som dansker er nok de klip på Youtube fra tv’opvarmningsprogrammer til cykelløbet “Tour de France”, med Rolf Sørensen og Dennis Ritter – der badet i sved cyklende okser op mod tinderne, op ad en af de rigtige stejle stigninger i Pyrenæerne – for bjergkæden er en vigtig ingrediens i den årlige 3 ugers tur, primært i den franske natur, for professionelle cykelakrobater – bjergkæden ligger også ryg til etaper i den spanske pendant “Vuelta a Espana” 

der dog har knap så stor dansk mediebevågenhed

Der mødte de nogle af de mange løsgående “vilde” heste, som ikke er tamme men har set så mange mennesker at det ikke bringer “deres pis i kog”

og så er de meget nysgerrige af natur.

———-

For mange år siden var vi på ferie i perferien af Pyrnæerne og vi var 3 gutter der besluttede at på en “herretur” til Andorra på vores mountainbikes – de sidste 30 km opad til Pasa de Casa gik med at tænke på de kolde San Miguel  som damerne ville ha’ med til os når de sammen med ungerne stødte til i bil oppe på toppen.

Turen gik fint velankomne på toppen oppe i sneen, langt over trægrænsen, der mødtes vi så med bilerne – vi gik de sidste meter op til toppen alle sammen for at nyde udsigten

selv om det er sommer så ka’ det sne deroppe.

Mens vi så stod deroppe kunne vi se at een af de vilde heste havde opdaget at den ene bil stod med nedrullet vindue i passagersiden – den stod og pillede ved noget og vi spøgte med at den var ved at stjæle bilen – da vi kom ned til bilerne manglede der en plade Marabou Mælkechokolade og detailkortet over Pyrnæerne.

– og hesten, ja man må sige at den var over alle bjerge.

At chokoladen fristede forstås meget let

håber de kunne bruge kortet, troede de var kendt i området i forvejen,

men sådan kan man jo tage fejl. 

men de halvvilde køer stod der endnu

men de havde jo heller ikke dårlig samvittighed.

Historien om bare kvindebryster, andrikker uden bukser og en fantastisk udsigt.

Historien om bare kvindebryster, andrikker uden bukser og en fantastisk udsigt.

Det var en fredag eftermiddag og midt i gymnasietidens læseferie i de glade slut’1970ere – vejret var godt – meget godt med klar himmel og dejligt varmt – hvem gider så sidde på et sit lumre kollegieværelse for at terpe matematik eller oldævl – ahhh ja der skal såmænd nok være nogen et eller andet sted – vi er heldigvis ikke ens…

Der var 4 knejter, der i hvert fald ikke gjorde – så vi drog, iført vores smarte badeshorts medbringende håndklæder og en stor portion godt humør, ud til byens store friluftsbad – mange andre fornuftige mennesker havde fået samme geniale ide, så der var masser af mennesker på den pæne græsplæne omkring det store bassin – der var faktisk tætpakket af glade mennesker og småungerne løb ellevilde rundt på den plads der næsten ikke var der eller pjaskede hvinende i de mindre soppebassiner – som der selvfølgelig også var i friluftsbadet – jo der var fest og stemning – næsten helt sydlandsk og ingen brok eller ævl – bare fest og farver…

Knejterne der pjækkede fra terperiet boltrede sig i det store bassin som kun 17-18 årige kan gøre – ‘andrikken’ holdt sig heller ikke tilbage – så da de 3 andre knejter smed sig på bassinkanten for at puste ud – ja så mente han at det var nu der skulle tiltrækkes noget opmærksomhed…

Så ‘den sorte andrik’ kravlede scenevant op ad stigen til 10 meter’vippen – der var altså en helt fantastisk udsigt derfra – både byens domkirke, landbrugsskole (ja de bønder), alle de grønklædte “jens”er der løb svedende rundt på øvelsesbanen bag byens kaserne, alle håndværkerne der knoklede på nybyggeriet der skulle blive det nye store centralsygehus, byens vigtige bryggeri Odin (der vanen tro skulle ha’ besøg senere samme dag til deres fredags’rundvisninger, med efterfølgende gratis udskænkning), den grønne plet med kridtstregerne mellem kaserne og amtsgården (som en kendt københavnsk fodboldikon mange år senere til byens udtalte irritation kaldte for “Lars Tyn’ski’s Mark”) – ja alle disse lå som perler på en snor og i optisk bedrag trukket ind – så man nærmest følte man kunne røre ved dem alle – alle de små mennesker nedenunder ved bassinet, ja de var jo slet ikke så små når man var nede iblandt dem – så skulle der springes, en dyb indåndning

– og så hoooooppp…

Da ‘andrikken’ dukker op til overfladen igen og fik rystet vandet af øjnene – så var det første der faldt i øjnene noget rød’orange noget der flød rundt 3-4 meter væk i vandoverfladen ‘ tanken “Det ligner sgu da mine badeshorts” – den nåede lige at poppe op – inden konstateringen af at det var dem var klar som blæk – men ‘vraggodset’ havde også tiltrukket sig opmærksomhed inde på bassinkanten – een af de såkaldte bedste venner stormede til kanten og kastede sig i, for i et forceret og helhjertet tempo forsøgte at komme de hjælpeløse og ‘forladte’ badeshorts til undsætning – men intet er så hurtigt i et frilufts bassin som en ‘andrik’ uden bukser på – situationen blev reddet, med det yderste af neglene – uden at skulle løbe rundt om bassinet i bar røv i hidsig jagt på sine egne badeshorts –  mange af tilskuerne på plænen omkring bassinet, ja de heppede oven i købet stærkt på en ‘hvalp’ – der ville gøre sig til tyv for et par rød’orange badeshorts fra året før – lige ved bassinkanten lå en gruppe unge (sikkert handelsskoleelever) der udtrykte ærgrelse over væddeløbets udfald…

Specielt var der en ung tøs, først i 20erne og iført en turkisfarvet bikini, i blandt dem – som højlydt proklamerede at det var ‘altså møgirriterende’ at der ikke blev “live strip” så’n en ganske almindelig fredag eftermiddag – for fanden da, tænk på alle de småunger der drønede rundt i mellem badegæsterne

– men historien slutter ikke her 

Dagen efter var det en herlig solskinslørdag – igen – lige friluftsbad’vejr – de 4 læseferieramte knejter kunne med ren samvittighed gøre det til endnu badedag – der var så mindst een af dem der snørede sine badeshorts grundigt – og så var der dømt pjasken i bassinet – tæt på bassinkanten på plænen, der var den selvsamme gruppe unge, der dagen i forvejen hyggede sig med at brokke sig over manglende live’strip, optaget af at spille bold – yupti så skete det forudsigelige – deres bold havnede under  en ½ meter fra ‘andrikken’ der ude i bassinet – de råbte efter bolden højere og højere – men fik svaret at de selv kunne hente den – deres tilråb fra dagen før var jo ikke helt glemte – pigen i den turkisfarvede badedragt – der i dag var rød – hun betænkte sig ikke (hun førte jo også an med tilråbene dagen før – og sprang på hovedet i vandet – nær oven i hovedet på ‘andrikken’, som kunne se at hun rodede rundt nede under vandet ret længe – da hun pustende som et lokomotiv med et brøl dukkede op i overfladen

– da kunne hun se ‘andrikken’ stå med en bold i den ene hånd og med 2 røde 3’kanter der var hægtet sammen med en snor i den anden hånd…

Mens hun forfjamsket (det var jo tilbage i 1980erne) prøvede at dække for noget med sine hænder – mens hun  friskpige’agtigt råbte “Tak, det er mit begge dele”…

Mens alle hendes så kaldte venner stod inde på bassinkanten, inklusiv hendes fyr og råbte at de skulle ha’ begge dele i stedet for – et stort dilemma – hun fik sin bold – og sin bikinitop…