Besøg på ‘etnisk’ jysk politistation

Mange gange kan det være en fordel at være meget hurtig på aftrækkeren end forventeligt, det vil sige returnere replikker i samme bevægelse de bli’r modtaget hvor de bare vendes og returneres – der opstår så episoder hvor det kunne havde gået frygteligt galt – typisk så går det jo altid godt og de bli’r fanget i den ånd de er returneret i – det er nu aldrig gået galt, det er altid blevet taget i den ånd det er sendt af sted med – det være uanset om det har været ung / gammel rig / fattig, høj status / lav status etniske eller religiøse tilhørsforhold aldrig har det givet problemer 

bortset for een gang da var det tæt meget tæt på

Blandt mange andre så var stort set alle politistationerne i kundekartoteket og havde en kontaktperson blandt typisk betjentene på de enkelte stationer  

når der blev gjort aftaler så var det oftest over telefonen at de der betjente jo godt kan være udfarende til tider plus at de har skiftende vagter 

så de er svære at træffe på stationen, ud over når de sidder ved “hakkebrætterne” og taster dagens oplevelser ind i deres ‘historiebøger’.

Det kørte også meget fint alle steder, der var så en stående aftale med kontaktpersonerne at når vejen gik via de  kanter og der var hul i kalenderen så blev der slået på tråden eller kikkede ind på stationen for at se om heldet var med os, så der lige kunne nydes en kop kaffe og lige drøfte om alt det var som det skulle være.i de relationer vi nu havde.

Så var der en station der blev udvidet faktisk blev der bygget til så den blev dobbelt så stor, jeg vejen gik forbi de kanter så det besluttes at tjekke om ‘kontakten’ er på vagt og om han er på stationen – parkerer uden for og går ind i ekspeditionen.- den plejer at ligge i den ene ende af bygningen, men nu ligger den jo p¨grund af tilbygningen i midten.

Det er et sted der normal emmer af masser af liv – masser af computere, telefoner, uniformerede mennesker hvoraf mange sidder og snakker i telefon på den ene side af skanken med højtrøstede kvindemennesker, mænd der ligner nogen der hellere vil være et andet sted på den anden side af skranken – kort sagt et “gedemarked”..

 Da der trædes ind ad døren så råber stilheden nærmest en i hovedet – ikke nok med der ikke er et øje, rummet er helt tomt, fuldstændig tomt – selv malingen på væggen er væk.

naturligt stoppes der op, står lidt mens blikket fejer lidt befippet omkring

så kommer en herre i uniform ud fra en åben dør hvor der inde bagved kan ses vagtfolk siddende ved telefonbordene på rad og række.

Hmmmm jaah”  lyder det spørgende fra den uniformerede person 

 kigger rundt igen og ser på ham spørger så “Hvad er der sket har I haft indbrud

Der bliver stille, meget stille – sekunderne virker som timer.

Nej

Mere stilhed – larmende stilhed.

Er ‘XX’ på vagt, jeg kommer nemlig fra ….. og vi har den aftale at …… !

Nej, han møder ind 14 i dag

Mere stilhed, ikke mindre larmende.

Skyndsomt afleveres der et visitkort efterfulgt af det høflige spørgsmål

om han vil fortælle ‘XX’ hvem der har været der.

Ja

Klokken 14.05 ringer mobil, det er ‘kontaktpersonen’ – han er flad af grin

som han siger det er også uheldigt at lige netop dig skulle løbe ind i ikke bare den vagtchef men den ansatte på kele ‘gården’ med absolut mindst humor.

Men du skylder 6 nye skrivebordsplader. for kollegaerne i vagtstuen var nødt til at bide i bordpladen for ikke at skrige af grin

Reklamer