Se en vulkanø og tø

Hvis man synes den danske underverden er voldsom

så har man sikkert ikke mødt den islandske

Først var islændingene seriøst ved at gå på røven

så fik de garantier fra omverdenen

så “prøvede” de at brænde øen af

mon nogen har tænkt tanken:at det kunne være forsikringssvindel.. 😉

Sidste år lød det i danske avisoverskrifter:

“Den danske sommer bli’r kold pga af det islandske vulkanudbrud”

– de løb måske med al brændselen

Men måske venter der islændingene en ganske ny verden når vulkanerne har tabt pusten og deres økonomi har fået den – altså pusten – eller måske er det lige frem midlet til at genskabe den islandske økonomi igen – en islandsk “undergrundsøkonomi”.

 

nemlig en ekspansion af “Den blå Lagune”

Sagaøen kan gå hen og blive en af det største event, ferie og sports mekka

for turister der søger action med stil

eksempelvis måske dykning ned til forsvundne byer

hvis den store “Katla’vulkan” går i et seriøst udbrud

En oplevelse, som alle burde gøre sig selv den tjeneste at få mindst én gang, er at besøge Den blå Lagune på Island – hvis man kommer til Island via luftvejen hvilket trods alt er det mest almindelige, så lander man i Keflavik et stykke vej vestsydvest for Reykjavik.

(billede fra ‘Den blå Lagune’s hjemmeside) 

Landskabet mellem de 2 byer er meget speciel set med en danskers øjne, det ser ud som om at en kæmpe plov har pløjet en hel lavamark, da lavaen ligger lige som i kæmpe grove furer der vel er ca. 30 cm høje -.ude i dette ”månelandskab” ligger der en lagune, lavt så den kun kan ses pga. de lave bygninger der rager lidt op selvom de er tilpasset området.

Denne er absolut et besøg værd især for kuldskære mennesker der har forvildet sig til Island om vinteren – med dens endnu mere blæsende kolde vinde, som kan være bidende.
Man kan gå fra parkeringspladsen foran, hvor man må kæmpe sig frem i blæsten og kulden, meget fremadbøjet for ikke at miste balancen – ind til ja ind til hvad

Denne enestående geotermiske spa er omkranset af lava og sorte sandstrande. At bade i disse surrealistiske omgivelser er en enestående oplevelse, som ingen bør gå glip af. Turen i vandet der, vil være et af højdepunkterne på en tur til Island.
Temperaturen på vandet variere noget fra der hvor indstrømningen af det varme vand fra undergrunden sker, hvor det er næsten uudholdeligt varmt til mere normale badetemperaturer i krogene – specielt om vinteren eller ekstra blæsende efterårsdage er det en underfundig oplevelse at stå med hovedet i sus og kroppen i dejlig varme. Vanddybden er så alle kan være med, der er områder til småbørnsfamilier også.

Bunden er dækket af et blødt lag kisel fra undergrunden,

et mineral der skulle være gavnlig i opbygningen knoglerne blandt andet.

“Kisel er et overset mineral, og det har længe været omdiskuteret, om det kan optages af den menneskelige organisme, og dermed om det i det hele taget spiller nogen rolle i den menneskelige ernæring – helt ny forskning peger på, at kisel (silicium) faktisk er et vigtigt sporelement for mennesket – først inden for det seneste årti er videnskaben kommet til denne erkendelse – det er således blevet påvist, at kisel indgår i dannelsen af knogler, brusk og bindevæv hos mus, rotter og kyllinger”
(Carlisle, Schwarz og Milne – South Dakota University)

link til den islandske turistattraktion “Den blå Lagune

links om vulkanen ‘Katla”: “Ingeniøren” – “wikipendia” – “Fotos

…..

Islændinge kan generelt virke som et meget stovt folk

som besøgende jyde på sagaøen kan man ligefrem føle sig hjemme

Da ‘andrikken’ for nogle år siden var på øen i businessmæssig anledning og havde en dansk kollega med – der aldrig havde været på øen før og samtidig var “varmenyder” og derfor privat var sydpå så snart lejligheden bød sig – da skulle vi tilbringe flere dage i det islandske – 3 overnatninger på hotel i Reykjavik – hvilket gad mulighed i kalenderen for at vise denne ‘turist’ andre sider af den islandske natur end strømlinede mødelokaler.

For at sige det som det var så var der ikke meget begejstring at spore hos ‘turisten’ – det blæser en del i Reykjavik må det erkendes – en vældig vind for det meste, byen ligger i en stor bugt og der er meget meget langt over til den anden side – som jo er det sydligste af den grønlandske østkyst – men med en fantastisk dybde i farven på det blå hav.

“Men det blæser” lød det fra ‘turisten’, når turen gik de cirka 500 meter fra bymidten ud til hotellet i Reykjavik’s nordlige udkant – en tur med den flotte udsigt over bugten på venstre side og ret foroverbøjet – dog uden at asfalten ridsede på næsetippen.

Den ene gang forbarmedes ‘andrikken’ dog over ‘turisten’ og der blev prajet en taxa – mange islændinge taler og forstår udemærket dansk – men en del af de islændinge har det med det danske sprog – som franskmændene har det med det engelske sprog – så der blev talt engelsk til taxachaufføren – at han sagtens forstod dansk sås på den måde han lyttede til samtalen mellem de 2 danske kunder i vognen – ‘andrikken’ sagde til ham (på engelsk selvfølgelig) om han ikke kunne køre en rundtur i Reykjavik forbi de vigtigste ting han mente den danske turist på bagsiden burde se – men det behøvede ikke at blive en tur han blev milionær af – sagt med et smil og gengældt med et smil

Da taxaen kommer forbi den gamle guvernørbolig (en flot bygning) da fortæller ‘andrikken’ til ‘turisten’ på bagsædet (på dansk) hvad bygningen er og at det nok er det største for beboerne på denne lille forblæste ø – at verden på den tid mægtigste mænd – amerikanske Reagan og sovjet’russiske Gorbatjov – holdt deres nok så kendte forsonningsmøde i den gamle guvernørbolig i Reykjavik – så bed taxachaufføren på og afslørede at han ganske godt forstod dansk – og så afslørede han også at han talte dansk – da han brød ind med at det ikke var det største for islændingene, men kun nummer 3 – det næststørste var da de islandske fiskerbåde vandt ‘søslaget’ i kampen mod de britiske flådefartøjer – og det største påstod han med et glimt i øjet var da de fik smidt danskerne ud i 1944.

God rigtig god humor – behøves det nævnes at han fik gode drikkepenge – og turen endte på hotellets parkeringsplads – hvor der i en halv times tid blev fortalt ‘røverhistorier’ af alle 3

Efter cirka en halv time kom en bekymret hotelreceptionist ud fordi hun troede der var problemer med taxaen – det var der også – han var ikke til at slippe for… 😉

Den sidste dag på vej ud til Keflavik Airport til det sene eftermiddagsfly til København

da blev den “frysende turist” slæbt med i “Den blå Lagune” i 2-3 timer.

– det sidste besøg reddede ifølge han hele turen… 😉        

.

Reklamer

Min korte karriere som københavner 6/7

Min korte karriere som københavner og problemer i den københavnsk trafik

og ikke et ord om betalingsring

Act 1 – de glade start 1980’ere

Boede i en fremlejet lejlighed tæt på Taastrup Stationscenter, det var lørdag og kalenderen sagde møde med en gymnasiekammerat der skulle komme til staden fordi han skulle på et uge’kursus i forbindelse med sin bankuddannelse – så var det bedre han kom i weekenden op til for lige som at akklimatisere sig til ‘skolebænken’ mandag morgen

Så den røde Opel Ascona A19 trillede ind til en velvalgt parkeringsplads i City

DSB‘s gode gamle Sølvpil – der i den periode var rød – var der til tiden for at læsse alle jyderne på københavnertur af – hans bagage blev smidt i den parkerede bil – så kunne kammeraten (la’ os kalde ham ‘Ib’ det er nemt at stave) sove på sofaen i Taastrup  Indkvarteringen på Hotel Falkoner til bankuddannelsen kunne først ske søndag.

Så ville vi lige kigge lidt på byen stille op roligt

uforudsete ting har det med at komme uforudset

Skæbnen ville at ‘Ib’ og ‘andrikken’ løb på nogle færinger der skulle på det samme kursus som Ib skulle mandag og de var taget afsted så de i hvert fald ikke kom for sent.

Færinger og jyder der er barnefødt ‘i’ Kattegat har vist mange ting til fælles, i hvert fald var kemien perfekt og historierne lige “åndsvage” – det stod hurtigt klart at den røde Opel Ascona A19 ikke havde tænkt sig at ta’ med til Taastrup – da det endeligt var lykkes de 2 kammerater at overbevise de “tossede” færinger om at de, altså færingerne, var så trætte at de det var sengetid…

Så stod de 2 jyder pludselig helt alene i den indre by i København – s’togene og busser var stoppet for natten, mens de ikke skænkede taxaerne en tanke – for de kørte nok ikke til “provinsen” – og provins det var Taastrup – det var der flere af de altid flinke københavnere der havde fortalt i løbet af aftenen.

Så er det at blikket falder på en herreløs (m/k) cykel, at den er det, efterlader den måde den er parkeret på ingen tvivl om – den bli’r fisket op fra sit leje – låsen bærer tydeligt præg af at den sidste bruger ikke kunne huske koden – der er godt lufttryk i dækkene – såhhh

Det er egentlig meget nemt at finde ud af City, selv på en såkaldt “havelåge” og selv med en anden ‘dum’ jyde på bagagebæreren – men ‘Ib’ var godt nok lang men lidt klein i det.

Gammel Kongevej, Smallegade og Peter Bangsvej strøg vi i gennem

så selv Ole Ritter ville ha’ været misundelig, måske

Problemerne starter først da vi har rundet Damhussøen og suser ud af Roskildevej forbi Damhuskroen – heldigvis var enkerne gået hjem det sidste sted – der var i hvert fald lukket og slukket – men på den lille bitte stigning efter der – da er uheldet ude…

En politibil ruller op ved siden af os “Kør fra den” råber ‘Ib’ – meeen ‘andrikken’ er lovlydig og stopper op – de 2 politibetjente træder ud – den unge der kørte og den lidt ældre, der førte ordet – efter en lang belæring om at vi var gamle nok til at vide hvor mange der måtte være på en cykel og gamle nok til at kunne tælle os frem til at vi var 2 – så får vi at vide at vi skal trække med cyklen helt til Taastrup – selvfølgelig gør vi det…

De 2 betjente ruller af sted og snart er deres baglys i horisonten – ‘andrikken’ og ‘Ib’ går et stykke tid og kigger på hinanden – og så op på cyklen igen og af sted over stepperne – forbi Irma’s kaffetårn – ind gennem Glostrup – over krydset ved Ringvejen med kurs mod Albertslund’delen af Roskildevej – da der pludselig ruller en politipatruljevogn op på siden af os – igen – da vi ser 2 velkendte ansigter i politibilen – så si’r ‘Ib’ med lav stemme “Den her gang er du sgu nødt til at køre fra dem” – men det kan han jo sagtens sige han sidder jo på bagagebæreren og skal ikke træde i pedalerne 

desuden så skal man vel tænke på en kommende bankdirektørs renomme…

Så kommer den gamle ud af bilen – han starter med at spørge hvorfor jeg stadig cykler med en på bagagebæreren – ‘andrikken’ tænker at der ikke er grund til udflugter (ud over den ud ad Roskildevej) og svarer “Jeg tænkte vist at den gik sgu nok” – der er lige en antydning af en trækning i mundvigene og så kommer skideballen – hver gang ‘andrikken’ siden læser TinTin med kaptajn Haddock eller ser Olsenbanden med Egon, med deres remser – så tænker jeg på den gamle betjent – Haddock og Ove Sprogø var rene novicer

Nååh enden af det bli’r at han si’r han nok skal lære så’n en flab at gå til Taastrup, så de ta’r cyklen med og sætter den ved StationsCenteret – de vidste jo vi skulle den vej forbi ned til Taastrup Have hvor den fremlejede lejlighed jo lå…

Så de kører af sted med cyklen og vi går der ud ad – pludselig si’r ‘Ib’

“Det var da godt han ikke spurgte hvor du havde cyklen fra”

eller en bøde for at køre uden lys…

Da vi kom til StationsCentret kunne vi godt se at cyklen stod deroppe ved stativerne og at der holdt en politibil ved busstoppestedet så vi gik bag om centret og hjem for at sove 

om formiddagen ved turen til bageren var cyklen væk

Der er ganske givet kommet en i de tidlige morgentimer der skulle fra Taastrup til måske København – inden s’tog og busser begyndte at køre… 

 

Act II – i slut 1990’erne

Det var et 2 dages møde i “kompagniet”s danske hovedkontor i det københavnske

af en eller anden grund så bor mange jyder på Glostrup Park Hotel.

om aftenen var der lidt uformel spisen i byen for alle også de rare tøser på kontoret

Selvom det ikke beregnet at skulle være en vild bytur, så var bilerne dog sendt på afspadsering på hotelparkeringspladserne – så da det sidst på aftenen eller var det først på natten da sengen skulle findes – så var det bare at praje en af byens mange taxa’er

Den service var der så ikke tænkt på til de lokalt boende kontortøser, så da ‘andrikken’ ville finde en taxa, ja da spurgte en af de snu tøser om der ikke kunne blive et lift til Valby syd for banen – i stedet for at hun skulle finde bus eller andet transportmiddel – velvidende at det for ‘andrikken’ blot var en taxa’bon der blev sendt med afregningen til ‘kompagniet’ næste gang – så selvfølgelig kunne der findes plads i vognen til een mere altså 2.

Den pågældende kollega og ‘andrikken’ havde moret sig i aftenens løb med at tale fransk med hinanden – både for at drille de andre lidt for sjov, men hun ville også gerne holde sproget ved lige – så det forsatte vi med da bussen blev prajet og i taxa’en – vi kørte så ud til området ude omkring Folehaven og fik sat damen af ved hendes forældres hus  

uden at der blev mælet et dansk ord

Så skulle turen gå til Glostrup Park Hotel, ‘andrikken’ slappede af det havde været en lang dag – men der var ikke tale om at falde i søvn – så begyndte det sjove – chaufføren kørte tilbage mod Valby – krydsede Toftegaards Plads – krydsede Valby Langgade – krydsede Roskildevej – så var vi jo i Frederiksberg – taxachaufføren var en typisk billede af en så’n en – midt i 60erne, hvid, for lidt motion og eller for meget mad…

Da vi kommer til den store Shell’tank ved Damhussøen og hopper på Roskildevej – fra nordsiden – så spørger ‘andrikken’ på dansk om han altid kører den vej til Glostrup fra Folehaven – det gi’r et spjæt i taxa’piloten, der forplanter sig til den store Mercedes – så det er lige før at Damhuskroen bli’r til murbrokker, men den slipper med skrækken.

Så bli’r taxa’piloten sur og skælder ud over at ‘andrikken’ ikke er franskmand – som om det skulle ha’ betydning på ruten – desuden så havde ingen sagt til ham at det var en fransk kunde han havde med – det var noget han selv troede…

Der blev ikke sagt et ord på resten af turen.

Vel afleveret på hotellet si’r han så at så vil jeg vel ikke betale – ahh altså tøsefornærmet over at være blev afsløret – så ‘andrikken’ svarer at han bare kan skrive taxameteret’beløbet på taxa’bonen – normalt gives der gode drikkepenge ved at skrive et lidt større beløb på men han har jo lige som selv taget drikkepengene…

Han sagde ikke en gang “forsat go’ aften”… 😉

 

Act III – slut 1990’erne

Skulle deltage på en stand på en af BellaCentret’s store flere dages messer

Så den stod på et næsten ugelangt ophold på et af de store hoteller inde klods op af Sø’erne – en kollega og ‘andrikken’ havde den næstsidste dag kørt ud til BellaCentret om morgenen i sidstnævntes Mondeo og ville så ta’ bussen ind til centrum om aftenen.

For så at tage førstnævntes den sidste morgen – derved ville det være nemt at stikke hjem til det jyske ved messens afslutning.

Vist nok Danmarks mest trafikeret busrute både med antal afgange og passagerer – 4A

men det var nu vist rute 30 vi var med

Bussen var allerede godt fyldt ved BellaCentret og fyldt med lyde både passagererne og også fra bussen skulle vi meget snart finde ud af – passagererne brokkede sig højlydt, men med skam må det tilstås at det tænkte de 2 jyder ikke over – det var nok bare som de forventede sig af københavnere i almindelighed og  københavnske buspassagerer i særdeleshed – men bussen larmede også altså nogen gange sagde den ingenting men gik i stå – men ‘rullefarten’ fik den så i gang igen – det skete en del gange hen mod broen og de københavnske passagerer blev mere og mere irriterede og mere og mere højlydte så ude midt på Sjællandsbroen så ville bussen ikke mere og gik helt i stå, død som en sild

Lortet ville sgu ikke mere..!

Der rejste sig nærmest et brøl af utilfredshed fra passagererne – de 2 jyske passagerer kiggede måbende til (de er jo sindige så’n nogle) kiggede også måbende på chaufføren,  som længe havde haft sved på panden, der rejste sig og gik…

Ja han gik bare – væk fra bussen mod Københavns siden uden at vende sig om og passagerer larmede om mulig endnu mere – de 2 sindige jyder tænkte at den bus flytter sig sgu nok ikke forløbig, så vi rejste os for at gå (også) – nogle spurgte hvor vi skulle hen og vi svarede som sandt var “Ind til byen” – så sig til den idiot til chauffør at han skal komme tilbage ville de ha’ – vist københavnsk humor

Et par meter væk fra bussen kom der en taxa mod os, et hurtigt praj og han havde vendt ‘karetten’ med næsen mod vest og vi susede mod midtbyen – næsten henne ved krydset hvor der skal svinges til højre overhalede vi buschaufføren der gik på fortovet i samme retning som os – et kort øjeblik overvejede vi at tilbyde ham lift – men besindede os,

for allermest så trængte han vist til frisk luft…    

Min korte karriere som københavner 1 2 3 4 5 6 7