Ud at køre (kollektivt) med de skøre

Er projekt “København fri for nordsjællændere” nu død… ?

 

Der er gennem en årrække gjort meget for at holde nordsjællænderne væk fra København, men de seje folk fra whiskybæltet og de omkringliggende “reservater har ikke sådan ladet sig kue af etablerede trafik’flaskehalse eller måske mere etablerede “malkemaskiner” så skiftende trafikministre har haft en pose penge at slå til Søren med i (helt) andre sammenhænge – hvis det da ikke var nordsjællændernes egne billetpenge som de for nogle år siden fik i skattelettelser – det er en ‘øvelse’ der vist i øvrigt kaldes 

“at fodre hunden med sin egen hale”

Både Hillerød-, Helsingørmotorvejen og Kystbanen har i mange år været nærmest en parodi på en “indfaldsvej” til København – de to første har vel mest karakter af at være den yderste parkeringsplads i det københavnske  – alle tre slår de alle de andre store transportveje ind og ud af København, selv motorvejsstrækningen Solrød-Hundige-Ishøj – mens jernbanen til Roskilde og Holbækmotorvejen sammenlignet er ren hyggetur.

Men tiden har gået med snak – Kystbanen har været overskrift rigtig mange gange.

pendlerne har fået optimal ytringsfrihed 

er på opfordring fremkommet med synspunkter

mere end tit

så lang tid de havde fornemmelsen af at der blev lyttet til dem

så var alt jo idyl

fornemmelser skaffer jo heller ikke flere tog

så tesen om at der kun een ting der er vanskeligere at styre end sexualdriften 

og det er nemlig togdriften, ja den står stadig ved magt

Luften har været tyk af løfter og brudte løfter som har føjet om ørerne på dem der vovede sig ud i (den kollektive) trafik – lovede tog på strækningen er lånt ud til andre strækninger mens eksperter så siger at der slet ikke er plads til flere tog på strækningen overhovedet.

“Kystbanen har slet ikke plads til flere tog”  (ifølge “Ingeniøren”)

“Kystbanekommunernes borgmestre retter skytset mod Trafikstyrelsen og DSB “først First nu Øresund” for at leje fire tog ud, som er tiltænkt kystbanen, der er hårdt ramt af forsinkelser – helt konkret er der tale om fire til seks elektriske IR4-tog, der lejes ud til brug på DSB’s fjernbaneruter – men der er ikke meget at hente for DSB  “først First nu Øresund” og Trafikstyrelsen ved at beholde togene på kystbanen – de kan ikke få flere tog igennem strækningen, det er slet ikke muligt inde i København” (Alex Lande, trafikforsker og jernbaneekspert fra DTU Transport)

Ifølge ham er kystbanens tidsplan i forvejen hårdt presset og det er svært at få flere tog over skinnerne i København. “Den mest oplagte mulighed er at udnytte togsættene fra de fire udlejede tog til forlængelser af fire af de nuværende tog – men heller ikke her er der meget hjælp at hente – i nogle tilfælde kan det være en mulighed, men det er ikke alle tog, der kan gøres længere, så det er ikke til at sige, om det kan lade sig gøre – desuden skal man vide præcis, hvor og hvornår forsinkelserne opstår for at kunne bruge flere togsæt til at løse problemerne – det skyldes, at de største problemer indtræffer, når et tog er forsinket, som det i høj grad har været tilfældet på kystbanen gennem det sidste år – her når flere passagerer end normalt at samle sig på perronen, og toget bliver derfor mere fyldt, når det endelig kommer – hvis togsættene skal afhjælpe problemet, kræver det dermed, at de bliver monteret på de tog, der bliver forsinket, en opgave der kan være svær at løse, fordi forsinkelserne er uforudsigelige (Alex Lande)

Eksperterne snakker og patienten dør….?

Men måske var man slet ikke interesseret i nogen løsning.

Det kan måske være meget belejligt at havde en ventil at lukke damp ud af i  især den trafikpolitiske verden i “kontrolerede udbrud” – fra tid til anden.

Så eldriften på banen mere minder om dampdrift.

– og  at trafikken til København alene var en malkeko opdrættet af de tidligere regeringer og søgt udvidet af den nuværende med endnu en ko i besætningen, nemlig betalingsringen. 

Inspiration: “Ingeniøren

Den nuværnde regeringen sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti har så nu indgået trafikforlig omkring den kollektive trafik vel primært i hovedstadsområdet – men detaljerne i forliget er vist ikke forhandlet på plads endnu – måske skifter farven i Whiskeybæltet fra den blå (V) og den konservativ’grønne farve til de rødgrønne og sorte farver – men apropos whisky så fås Johnny Walker jo i alle nævnte labels… 

Reklamer

Byggekongen, den rigtige – dansk sjæl V

Normalt omtaler man den danske Christian IV som den danske byggekonge

men måske er der en der udfordrer titlen, oven i købet een uden krone på 

vedkommende har i den grad sat sit præg, på den danske bynatur

med bygninger i et hav af byer, alle bygninger med fokus på sig

 med stor synlighed, men holdt sin person i skyggens anonymitet 

 Den rigtige danske byggekonge – dansk sjæl V

Nogle af de bygninger N.P.C. Holsøe tegnede og så er der også nogen der er glemt i farten – Marienlyst Badehotel, Helsingør (1860-61, senere ombygget) – stor villa for brygger Carl Wiibroe, Helsingør (1861, nedrevet 1986) – Wiibroes Bryggeri, Helsingør (1861, nedrevet 1986, bryg- og malthus fra 1879-80 bevaret)  – Ugerløse Kirke (1875-76) – restaurering af Århus Hospital (1878-79) – Aarhus Klosterhospital – Aldersro i Aarhus – Villa Teglstrup, sommerbolig for nationalbankdirektør Rasmus Strøm, Vedbæk Strandvej 460, Vedbæk (1890) – Randers Station (1862) – Bjerringbro Station (1863) – Skive Station I (1864, nedrevet) – Odense Station I med posthus (1865, nedrevet) – Nyborg Station I (1865, nedrevet) – Aarup Station I med posthus (1865, nedrevet) – Holstebro Station I (1866, nedrevet) – Lunderskov Station I (1866, fredet 1992) – Strib Station (1866, nu i ændret form og i privateje)  – alle stationerne på Haderslevbanen (Nordschleswigsche Eisenbahn): Vojens Station m.fl. (1866) –Aabenraa Station (1867) – Horsens Station I (1868, nedrevet 1929) – Fredericia Station I (1869-70, nu Post Danmark) – Aalborg Station I (1869, nedrevet 1902)  – alle stationerne på Vendsysselbanen: Brønderslev Station (nedrevet 1966) – Vrå Station – Hjørring Station – Sindal Station – Tolne Station og Frederikshavn Station og Posthus (nedrevet 1979, posthuset består) – Silkeborg Station (1871) – Ry Station I (1871, senere udvidet af Heinrich Wenck, fredet) – Varde Station (1874, fredet 1992) – Bramminge Station (1874) – Vandtårnet ved Skjern Station (1874, fredet 1992) – Ribe Station og pakhus (1874-75, fredet 1992) – Ringkøbing Station (1875, fredet 1992) – Svendborg Station (1876, senere udvidet af Heinrich Wenck) – alle stationerne på Østjyske Jernbane: Århus Østbanegård (nu kontorer), Grenaa Station m.fl. (1876-77) – Kvissel Station (1877)  alle stationerne på Silkeborg-Herning Jernbane (1877): Engesvang Station, Bording Station, Ikast Station, Hammerum Station og Herning Station I (nedrevet) – ombygning af Skørping Station (1878 og 1898, fredet 1992) – alle stationerne på Ringe-Faaborg-banen (1880-83): Højrup Station, Korinth Station, Espe Station – Faaborg Station med posthus (1882) – Thisted Station med posthus (1882) – alle stationerne på Nordfyenske Jernbane: Bogense Station m.fl. (1882) – portalerne til Masnedsundbroen (1883, nedrevet) – Assens Station med posthus (1883-84, fredet 1992) – Viborg Station II og remisen i Viborg (1889, remisen fredet 1992) – Helsingør Station II (1889-91, sammen med Heinrich Wenck, fredet 1992) – Vandtårnet ved Helsingør Station, Søndre Strandvej 23 (1890) – Ilgodspakhuset, Helsingør (1890, fredet 1990) – Helsingør Posthus (1890-91, fredet 1992) – Lyngby Station II (1891, sammen med Heinrich Wenck, nedrevet 1956) – Lilleø Vandtårn, Korsør (1891) – Slagelse Station II (1891-92, fredet 1992) – alle stationerne på Slagelse-Næstved banen og Skælskørbanen (1891-92, sammen med Heinrich Wenck): Dalmose Station, Sandved Station, Skælskør Station med posthus m.fl. – Vandtårnet ved Skørping Station (1898, opført er Holsøes tegning, fredet….