Det skjulte danske politiske monarki

Danmark er ikke et folkestyre, men et monarki

Danmark er ikke et folkestyre – moderne politik gennemhuller de klassiske teorier om magtfordeling og den gængse opfattelse, at demokrati er lig med folkestyre.

I Danmark har regeringen og Folketinget karakter af monarki og aristokrati.

Artikel af Charlotte Koldbye, videnskabsjournalist).

Zimbabwe,Iran, Myanmar – listen er lang over diktaturer, hvor folkets stemme ikke bliver hørt, blandt andet fordi den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt ikke er adskilt. Det bryder de vestlige demokratier sig ikke om.

Men rent faktisk lever de vestlige lande – heriblandt Danmark – ikke selv op til kravet om tredelingen af magten – det mener historikeren Mogens Herman Hansen, docent dr. phil. ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet

– som eksempel på tendensen til monarki nævner han regeringen Anders Fogh Rasmussens (V) beslutning om at føre Danmark i krig i Irak. 

Folketinget har formelt den lovgivende magt i Danmark. Regeringen, ministerierne og eksempelvis politiet har den udøvende magt, og domstolene den dømmende magt. 

Det er børnelærdom for de fleste – men i følge Mogens Herman Hansen giver det ingen mening at beskrive det danske demokrati ud fra den model.

Parlamentarismen er et kendt eksempel på sammenblanding af den lovgivende og udøvende magt: den udøvende magts chefer er medlemmer af Folketinget – i dag bliver lovene udarbejdet af regering og embedsmænd og ofte udformet som rammelove, der udfyldes af ministerielle bekendtgørelser – i Tyskland, Frankrig og mange andre demokratier har man særlige forfatningsdomstole, der hyppigt blander sig i lovgivningen ved at erklære parlamentets love for grundlovsstridige.

Et opgør med magtfordelingslæren

Mogens Herman Hansen er ved at skrive en bog om moderne demokrati – han mener, at magtfordelingsteorien er gennemhullet af moderne politik og forvaltningspraksis – vi vil forstå spillereglerne for det moderne demokrati meget bedre, hvis vi beskriver vores styreform som en blandingsforfatning, der kombinerer elementer af monarki, aristokrati og demokrati – et eksempel på monarkiske tendenser er krigen mod Irak i 2003, mener Mogens Herman Hansen.

»Hvis Danmarks statsminister i 2003 havde været en anden end Anders Fogh Rasmussen, så var Danmark ikke gået med i krigen mod Irak – det var ikke regeringen og dens støtteparti, der ønskede krigen – det var statsministeren personligt – tilsvarende: hvis det ikke havde været Tony Blair, der styrede England, så havde Storbritannien ikke været USA’s partner – og hvis USA’s præsident ikke havde været George W. Bush, var det måske slet ikke kommet til nogen krig mod Irak.«

Han noterer, at Danmarks deltagelse i krigen stred mod flertallet af den danske befolknings ønsker før krigsudbruddet i marts 2003 – opinionsundersøgelser viste, at beslutningen om at deltage i krigen var faldet ved en folkeafstemning.

»Eksemplet med Anders Fogh Rasmussens mission med at få Danmark til at deltage i Irak-krigen i kraft af sin person, er et tydeligt eksempel på en monarkisk styreform – det var Foghs personlige ønske – han er en stærk leder, som sætter sin vilje igennem,« forklarer Mogens Herman Hansen.

Folketinget afspejler ikke den brede befolkning

Den aristokratiske styreform viser sig i sammensætningen af Folketinget, mener Mogens Herman Hansen – “Det repræsentative styre er baseret på valg, og valg er en blanding af aristokrati og demokrati – de valgte repræsentanter udgør aldrig et tværsnit af befolkningen og skal heller ikke gøre det – det repræsentative demokratis princip er netop, at folket skal vælge repræsentanter, der er bedre begavede, dygtigere, mere velorienterede, mere karismatiske og behændigere i beslutningsprocesser end folk, som de er flest. Repræsentanterne skal være en elite, og dermed opfylde kravet om, at statens ror altid bør overlades de bedste i samfundet – det er et udtryk for en aristokratisk tankegang” (Mogens Herman Hansen)

Det demokratiske element udfolder sig i Danmark ved folketingsvalg og ved folke- afstemninger – det er her, folkets stemme bliver hørt.  

Systemet er også forsynet med bremseklodser, der sikrer, at statsminister og folketing ikke kan folde sig ud som konge og adel.

“Selv om de monarkiske og aristokratiske tendenser er til at få øje på, så begrænses de af det faktum, at såvel den stærke leder som den lovgivende forsamling er på valg hvert fjerde år. Magten går ikke i arv.” (Mogens Herman Hansen)

Den engelske styreform beskrives hyppigt som elective despotism. Der er træk i det danske demokrati i dag, der peger i samme retning ifølge Mogens Herman Hansen.

Tankegods fra oldtiden er aktuel

Den blandede forfatning er en forfatningsmodel som dominerede den politiske tænkning fra oldtiden frem til oplysningstiden – og den er faktisk en langt bedre model end magtfordelingslæren til at beskrive de moderne demokratier – den retter op på den gængse opfattelse, at moderne demokratier er lig med folkestyre – der er mange eksempler på, at det er de ikke” (Mogens herman Hansen)

Reklamer

Slankekur med epo

Så har forskere fundet ud af hvorfor cykelryttere er så usædvanlig tynde, medikamentet ‘epo’ virkere sandsynligvis som slankemiddel

Så vil der vel skyde slankebarer op som måske vil blive alvorlige konkurrenter til cafeerne som trendy ‘hænge-ud-steder’ for alle de bevidste unge mennesker

Mus dopet med epo tager meget lidt på, selvom de dagligt bliver fodret med en fed kost, der svarer til junkfood til mennesker, viser ny dansk forskning – opdagelsen kan være første skridt i retning af at udvikle en effektiv slankepille til mennesker.

Undersøgelsen sammenlignede forskere fra Rigshospitalet vægtforøgelsen hos almindelige mus og dopede mus, som blev fodret med enten almindelig kost eller med meget fedtrig kost, som svarer til et måltid junkfood til mennesker.

Resultaterne er ifølge videnskab.dk overraskende – for mens de almindelige mus i løbet af 12 uger tog 13 gram på og steg fra ca. 22 til 35 gram i vægt, så tog de dopede mus kun syv gram på og endte med en gennemsnitsvægt på cirka 29 gram.

Med andre ord: De dopede mus tog kun halvt så meget på.

“Vores resultater viser, at epo er et meget effektivt slankemiddel i denne musemodel – det kunne godt tænkes, at epo ville have den samme virkning i mennesker, og det kan blive en inspirationskilde for de virksomheder, som arbejder på at udvikle effektive slankemidler” (ph.d. Pernille Højmann)

Hvis epo skal blive til et effektivt slankemiddel hos mennesker, skal epo-molekylet ændres kunstigt for at undgå, at produktionen af røde blodlegemer ryger kraftigt i vejret og gør blodet så tyktflydende, at det øger risikoen for blodpropper i blandt andet hjernen og hjertet. – det eksperimenterer forskerne nu med.

(kilde: TV2 og videnskab.dk)

…..

(screenpic fra italiensk tv ifm Raimondas Rumšas deltog i “Vild med dans”)

Den  tidligere professionelle lithauriske cykelrytter Raimondas Rumšas, der i 2002’udgaven af Tour de France sluttede løbet som 3’er – på løbets sidste dag blev hans hustru, der altid fulgte gemalen rundt til cykelløbene stoppet ved den belgisk-franske grænse i parrets bil medbringende et helt arsenal af forskellige medikamenter også epo både sortiment og mængde ville ha’ gjort et almindeligt apotek helt grønne af misundelse

 alle stofferne var på cykelsportens forbudt’liste

Raimondas Rumšas’s hustru, Edita Rumšienė, var tilbageholdt af fransk politi i flere måneder – men  Edita Rumšienė hævdede at det hele var til hendes svigermor

måske var Raimondas Rumšas’ mor bare en ualmindelig overvægtig dame

Cykelrytteren klarede i hvert fald frisag, men blev så året efter i maj afsløret for doping    ifm etapeløbet “Giro de Italia” og fik 1 års karantæne.

 

 

Skal vi bolle i karry eller hvad

Skal vi sove eller hva‘ lød det fra herlige Cleo for mange år siden”

så skal man måske passe på kombinationen sild og karrysalat

hvis altså i det her tilfælde australsk forskning har ret

så kan man selv vurdere om man synes det er kvali’ eller kvanti’ forskning

eller om man bare skal ha’ sort humor 

 

Men helt ærligt:

Ja man ka’ da blive helt nervøs for om kartoflen er andet end stivelse

link til inspiration i ‘The Daily Mail’ – “klik

Navlebeskuende videnskab…?

Navlebeskuende videnskab…?

Man sidder måske ofte med fornemmelsen af at en række forskere på diverse institutter og universiteter sidder og triller nullermænd – måske er der mere sandhed i det end man regner med – mange forskere bli’r vel også belønnet for kvantitet frem for kvalitet, eller hvad…?

Det er i hvert fald vist en kendsgerning at i mange lande, da er tilskud fra diverse fonde og også statslige tilskud afhængige af synlig aktivitet i det åbne rum – altså populikation af forsøg, undersøgelser, teorier, forventninger, prognoser osv osv

– end i virkeligheden måske “real stuff”… 😉

Måske har markedsføringsprincipper og populisme også holdt deres (sejrrige) indtog hos videnskaben.- som så mange andre steder i den moderne verden – ‘tro flytter bjerge’ siges det – måske handler det nu at skabe illusioner frem for reelle løsninger …

Måske er det hverken guld eller snot, som forskerne graver efter

men nullermænd…!

Så er der håb forude for de hulbrystede, som måske ikke mener at de har noget at bryste sig over – sammen med de der ikke har hår på brystet (eller brysterne) så har navlebeskuende forskere påvist en fordel for de 2 typer frem for andre kropsbygninger – længe leve videnskaben…

Gåden om fnuller i navlen løst.

En østrigsk kemiker, Georg Steinhauser, har – efter at have studeret 503 klumper af fnuller fra sin egen navle – opdaget, at en speciel type af kropshår på ma­ven fanger bittesmå tøjfibre og træk­ker dem ind mod navlen (ifølge Daily Telegraph) ifølge den østrigske forsker opbygges fnuller i hårene på maven og i løbet af dagen transporteres til navlen sammen med alt det andet, der skrabes op undervejs – en nærmere analyse af navlefnulleret afslørede, at klumperne ikke kun bestod af tøjfibre, men også af død hud, fedt, sved og støv.Ved at studere hårene på maven har han opdaget, at deres form og mønster virker som en tragt, der “suger” fibrene ind mod centrum.

“Mavebehåring ser ud til ofte at gro i cirkler omkring navlen, og hårene selv fungerer nærmest som små kroge,” siger den østriske kemiker

Løsningen på, hvordan man undgår navlefnuller: ‘Barbér maveskindet’.

Hvis man er mere til smykker end bart maveskind, så kan en piercing i navlen også gøre tricket, idet den så at sige kan feje fibrene væk, inden de når ned i bunden af navlen.

En sidste metode er kun at gå i gammelt tøj, da tøj mister færre fibre end nyt.

Steinhauser opdagelser falder i tråd med den første store sammenlignende undersøgelse af navlefnuller, hvor australske forskere i 2001 sendte spørgeskemaer til 5000 mennesker for finde fælles træk for dem, der samler fnuller.

– og det fandt de: “Der er forøget risiko for nullermænd i navlen, hvis man er mand, ældre, behåret og ens navle vender indad”

Den opdagelse blev i 2002 tildelt den alternative nobelpris, Ignobelprisen.

Det var også australierne, der afslørede, at navlefnuller som regel er blåt, fordi vi oftest har blå bukser på.

Det siges at alle store opfindelser,
de fremkommer ved en simpel fejltagelse
– så er vi måske på rette vej… 😉

Længe leve videnskaben….. !

(inspiration til tankerne: Daily Telegraph)