Da Dannebrog blev glemt syd for grænsen.

Der blev i 1559 igen til et togt mod Ditmarsken anført af Rantzau og Ottesen Rosenkrantz, sendt af kong Frederik 2. sammen med de holstenske hertuger Adolf og Johann.

Her led ditmarskbønderne så nederlag og området blev delt mellem de holstenske hertuger og kongen, således at kongen fik den sydlige del med Meldorf som hovedby (Süderdithmarschen) og hertugerne den nordlige del med Heide som hovedby (Norderdithmarschen) – i 1773 fik kongen også tiltusket sig også den nordlige del af Ditmarsken, kongen var så hertug i hele Holsten – i hele perioden de år 1559-67 bevarede Ditmarsken dog en vis grad af selvstyre

det røg sig en tur i 1867, da området sammen med det øvrige Holsten samt hertugdømmet Slesvig blev en provins i kongeriget Preussen – efterveerne fra 1864’krigen.

Under slaget på vejen til Hemmingstedt blev tropperne ført af marsk Hans von Ahlefeldt – han faldt og flaget blev erobret af ditmarskerne – det blev generobret i 1559 – da næsten ødelagt af fugtighed og ælde – og ophængt i Slesvig kirke, hvor det endeligt gik til grunde engang i 1660’erne – historien altså at det kom fra Ditmarsken

det ka’ man læse om i Schleswig Dom, den dag i dag

eventuel inspiration: “Die schlagt bei Hemmingstedt“